Spring til indhold

Litra MA

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
MA
MA 460 i København ca. 1980
Interiør på anden klasse i BS 480 som det fremstod i 2010
I drift1963-1990
ProducentMAN, Linke-Hoffmann-Busch & Wegmann & Co
Bygget iNürnberg, Salzgitter og Kassel
FamilieVT 11.5
ErstattedeLitra MS & Litra MB
Bygget1963-1966
Antal bygget11 halvtog
Antal i drift0
Antal bevaret1 halvtog
(MS 460 - AM 500 - BMk 530 - BS 480)
Antal ophugget10 halvtog
Formation2 x 4 vogne
(MA-AM-BR-BS + BS-BM-AM-MA)
LitreringMA 460-470

AM 500-509
BM 520-525
BR 530-530 (1963-1975/77)
BMk 530-535 (1975/77-nu)

BS 480-489
OperatørDSB
Depot(er)Helgoland
Bane(r) betjent
Specifikationer
KarrosseriAluminium
Toglængde152 m
Vognlængde20,8 m (motorvogne)
18,4 m (mellem- og styrevogne)
IndgangTrin
Maks. hastighed160 km/t
Vægt266 t
Motor(er)2 Maybach dieselmotorer
Effekt2 x 1100 hk
(2 x 809kW)
TransmissionHydraulisk Voihtgear
AkselrækkefølgeB'2'+2'2'+2'2'+2'2'+2'2'+2'2'+2'2'+2'B'
KoblingssystemScharfenberg
Sporvidde1435 mm

DSB Litra MA, også kaldet Sølvpilen eller mindre venligt, Staniolekspressen, efter ommalingen i 1984, er 2. generation af togsæt til Lyntog.

Litra MA blev anskaffet med første serie i 1963 og en anden serie i 1966. Typen tog udgangspunkt i de tyske TEE-tog Baureihe VT 11.5 fra MAN, tilpasset til danske forhold, hvor der bl.a. blev udviklet en styrevogn, således at et togsæt kunne adskilles i 2 dele.


De første sæt blev indsat på ruten København-Langå, hvor toget forsatte videre til hhv. Struer og Frederikshavn. Efter at den næste serie af tog blev leveret, indsattes Litra MA på ruten København-Kolding til hhv. Sønderborg og Struer via Esbjerg. Toget blev i denne version udstyret med alt i moderne bekvemmeligheder så som kiosk, lædersæder på første klasse samt børnevognen der videreføres fra 50'ernes CD-vogne. Fra januar 1990 blev litra MA afløst af IC3 og derefter hensat. Et enkelt halvtogsæt er bevaret ved Danmarks Jernbanemuseum, men er ikke længere køreklart. Det er dog håbet at det igen vil blive det, ad åre. Resten blev givet til Polen, som dog efter en periode hensatte dem og skrottede dem.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]