Lille kjove
Lille kjove | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Charadriiformes (Mågevadefugle) |
Underorden | Lari |
Familie | Stercorariidae (Kjover) |
Slægt | Stercorarius |
Art | S. longicaudus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Stercorarius longicaudus Vieillot, 1819 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Den lille kjove (Stercorarius longicaudus) er en fugl i kjovefamilien, der ruger i de arktiske egne af Eurasien og Nordamerika. Med en længde på 40–55 cm er arten den mindste kjoveart. Den er en fåtallig trækgæst i Danmark om efteråret.
Udseende og kendetegn
[redigér | rediger kildetekst]Med en længde på 40–55 cm og en vægt på 225-350 g er lille kjove den mindste kjoveart. Den er let kendelig på de 15–25 cm lange halefjer og har omtrent samme størrelse som en hættemåge og lidt mindre og mere smalvinget og med mere grå ryg end almindelig kjove. Hun er større end han. Den øverste del af hovedet og nakken er glinsende sort, brystet er hvidt og halsen hvid med et gulligt skær. Ryg og vingeoversider er brungrå, hale og svingfjer er dog sorte.
Den Lille Kjove flyver ofte lange strækninger med brug af passiv, bueformet stormfugleflugt. Kroppen følger ofte vingeslaget på ternevis, og kan i det hele taget tage sig terneagtig ud i flugten.
Forekomst
[redigér | rediger kildetekst]Den ruger i de arktiske egne af Eurasien og Nordamerika. I Alaska og i det nordlige Rusland er den mere talrig end i resten af Arktis. Dens overvintringsområder ligger i den sydlige del af Atlanterhavet og Stillehavet. Lille Kjove er ikke så røverisk som resten af dens artsfæller blandt kjoverne.
Føde
[redigér | rediger kildetekst]Dens næring består hovedsagelig af mus, insekter, æg og småfugle.
Kilder og eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- www.fugleinfo.dk: beskrivelse af Lille Kjove Arkiveret 27. april 2006 hos Wayback Machine
- Dansk Ornitologisk Forenings beskrivelse af lille kjove.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |