Lemming (Silkeborg Kommune)
Lemming | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Midtjylland | ||||
Kommune | Silkeborg Kommune | ||||
Sogn | Lemming Sogn | ||||
Postnr. | 8632 Lemming | ||||
Demografi | |||||
Lemming by | 285[1] (2024) | ||||
Kommunen | 100.747[1] (2024) | ||||
- Areal | 864,89 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.silkeborg.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
- For alternative betydninger, se Lemming (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Lemming)
Lemming er en by i Midtjylland med 285 indbyggere (2024)[1], beliggende 5 km nordøst for Skægkær, 11 km sydøst for Kjellerup og 9 km nord for Silkeborg. Byen hører til Silkeborg Kommune og ligger i Region Midtjylland.
Lemming hører til Lemming Sogn, og Lemming Kirke ligger i byen. Det er en romansk bygning fra 1100-tallet med et udskiftet murværk fra 1727. Tårnet er opført i slutningen af 1700-tallet.
Faciliteter
[redigér | rediger kildetekst]Friskolen i Lemming er oprettet i 2002 og har 91 elever på 0.-6. klassetrin, fordelt i 4 grupper, samt SFO. Kredsen omkring friskolen tog initiativ til at starte Børnehaven i Lemming ved siden af skolen. Ved indvielsen 1. august 2007 havde børnehaven kun 9 børn, men efter to udvidelser med nye pavilloner er der nu plads til 40.[2]
Lemming Forsamlingshus har en stor sal med scene og en lille sal. Tilsammen har de plads til 150 personer.[3]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]I 1901 blev Lemming beskrevet således: "Lemming med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1897), Sparekasse (opr. 12/1 1872; 31/3 1899 var...Antal af Konti 331) og Købmandshdl.;"[4] Målebordsbladet fra 1800-tallet viser en meget spredt landsbybebyggelse, hvor der også var fattighus, to smedjer og en mølle. På målebordsbladet fra 1900-tallet er fattighuset og smedjerne væk, men der er kommet et bageri.
Jernbanen
[redigér | rediger kildetekst]Lemming fik station på Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane (1924-68). Banen gik nede i Lemming Ådal, og stationen kom derfor til at ligge 1 km nordvest for landsbyen. Ved stationen blev der kun bygget enkelte huse. Stationen havde både omløbsspor med øperron og læssespor.[5]
Stationsbygningen er bevaret på Lemming Brovej 22. Herfra går Kjellerupstien, som følger banetracéet næsten hele vejen til Lysbro.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Friskolen i Lemming
- ^ Lemming Forsamlingshus
- ^ Lemming Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901) s. 759
- ^ EVP (Erik V. Pedersen): SKRJ - Stationer
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". Geodatastyrelsen.