Hjøllund
Hjøllund | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Midtjylland | ||||
Kommune | Silkeborg Kommune | ||||
Sogn | Vrads Sogn | ||||
Postnr. | 8600 Silkeborg | ||||
Demografi | |||||
- Areal | 864,89 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Oversigtskort | |||||
Hjøllund er en landevejsbebyggelse på primærrute 13 i Midtjylland, beliggende 17 km sydøst for Ikast, 12 km nordøst for Ejstrupholm, 13 km vest for Them og 19 km sydvest for Silkeborg. Bebyggelsen hører til Silkeborg Kommune og ligger i Region Midtjylland.
Hjøllund hører til Vrads Sogn. Vrads Kirke ligger i Vrads 6 km sydøst for Hjøllund. 1 km syd for Hjøllund ligger den lidt større landevejsbebyggelse Lille Hjøllund.
Faciliteter
[redigér | rediger kildetekst]- Hjøllund Hallen er kendt for et ugentligt bankospil, der samler ca. 150 mennesker fra et stort opland og skaffer penge til både hallen og Hjøllund Gymnastik & Idrætsforening.[1]
- Hjøllund har købmandsgård og i Lille Hjøllund ligger grillbaren Pitstop Tulip Hjøllund.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]I 1904 blev Hjøllund beskrevet således: "Hjøllund (St.- og Lille-H.), Huse, med Skole og Skovbetjentbolig (den tidligere Lille Hjøllund Kro, ved Landevejen)."[2] Lille Hjøllund Kro lå nord for den nuværende rundkørsel.
Kommunen
[redigér | rediger kildetekst]Vrads Sogn og Bryrup Sogn var annekser til Vinding Sogn og havde altså ikke egen præst, men blev betjent af præsten i Vinding. Vinding-Bryrup-Vrads pastorat blev grundlaget for Vinding-Bryrup-Vrads sognekommune, der fungerede frem til kommunalreformen i 1970. I 1970-2006 hørte den til Them Kommune.
Jernbanen
[redigér | rediger kildetekst]Hjøllund fik jernbanestation på Diagonalbanen (1920-1971). Øst for jernbanen placerede tyskerne under 2. Verdenskrig Hjøllund ammunitionsdepot. Da englænderne efter krigen destruerede ammunitionen, betegnede de depotet som det største i Europa.
Godstrafikken mellem Brande og Hjøllund fortsatte til 1989. I 1992 blev banelegemet overdraget til Naturstyrelsen, som etablerede Funder-Ejstrup natursti.[3] Stationsbygningen er bevaret på Viborg Hovedvej 2.
Under Anden Verdenskrig opførte den tyske besættelsesmagt et våbendepot.[4]
Efter 2000
[redigér | rediger kildetekst]Hjøllund har oplevet en betydelig tilbagegang. I 2011 stod hvert femte hus tomt.[5] Hærvejskroen, der var ret populær, kom på tvangsauktion både i 2003 og 2011.[6]
I 2018 var ammunitionsdepotet ved Hjøllund ramme for eventet Bunker By Night.[7]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Skovbo, Stig (25. marts 2018) "Hjøllund – en magnet for bankospillere" Arkiveret 22. august 2018 hos Wayback Machine Liga syd (ligasyd.dk)
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind, Kjøbenhavn 1904; s. 229
- ^ Naturstyrelsen: Funder-Ejstrup Natursti
- ^ Thomas Vang Nielsen (5. januar 2017). "Sprængfarlig midtjysk plantage". Herning Folkeblad.
- ^ Lise Blom (9. maj 2011). "Her er byen, hvor ingen vil bo". (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Lise Blom (18. maj 2011). "Kendt kro på tvang for en slik". (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Bjarne Gregersen (31. december 2017). "Krudt under besættelsen i Hjøllund". Herning Folkeblad.
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Liga Syd Arkiveret 22. september 2020 hos Wayback Machine – en forening der vil bidrage til et aktivt lokalsamfund i Silkeborg Syd.
- "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". SDFE kortviser.