Léonie Sonnings Musikpris
(Omdirigeret fra Léonie Sonnings musikpris)
Léonie Sonnings Musikpris (ofte omtalt som Sonnings Musikpris) er den største danske musikpris. Prisen tilfalder en internationalt anerkendt komponist, musiker, dirigent eller sanger inden for klassisk musik. Den skal hverken forveksles med Sonningprisen eller Léonie Sonnings Musikstipendium.
Frederik 10. er protektor for Sonnings Musikpris.[1]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Prisen – og Léonie Sonnings Musikfond, der varetager uddelingen – er opkaldt efter Léonie Sonning, enke efter redaktør Carl Johan Sonning. Fonden er oprettet i 1965, men den første prisuddeling fandt dog sted allerede i 1959.
Fra 2007 til 2016 var prisen på 600.000 kroner. Leonidas Kavakos modtager i januar 2017 100.000 euro.
Prismodtagere
[redigér | rediger kildetekst]1950'erne
[redigér | rediger kildetekst]- 1959 – Igor Stravinskij, russisk-fransk-amerikansk komponist
1960'erne
[redigér | rediger kildetekst]- 1965 – Leonard Bernstein, amerikansk komponist, dirigent og pianist
- 1966 – Birgit Nilsson, svensk sopran
- 1967 – Witold Lutosławski, polsk komponist, pianist og dirigent
- 1968 – Benjamin Britten, engelsk komponist og pianist
- 1969 – Boris Christoff, bulgarsk bas
1970'erne
[redigér | rediger kildetekst]- 1970 – Sergiu Celibidache, rumænsk dirigent
- 1971 – Artur Rubinstein, polsk-amerikansk pianist
- 1972 – Yehudi Menuhin, amerikansk violinist
- 1973 – Dmitrij Sjostakovitj, sovjetisk komponist og pianist
- 1974 – Andrés Segovia, spansk guitarist
- 1975 – Dietrich Fischer-Dieskau, tysk baryton
- 1976 – Mogens Wöldike, dansk korleder, organist og dirigent
- 1977 – Olivier Messiaen, fransk komponist, organist og ornitolog
- 1978 – Jean-Pierre Rampal, fransk fløjtenist
- 1979 – Janet Baker, engelsk mezzosopran
1980'erne
[redigér | rediger kildetekst]- 1980 – Marie-Claire Alain, fransk organist og musikpædagog
- 1981 – Mstislav Rostropovitj, sovjetisk cellist, pianist og dirigent
- 1982 – Isaac Stern, russiskfødt amerikansk violinist
- 1983 – Rafael Kubelík, tjekkisk-født schweizisk komponist og dirigent
- 1984 – Miles Davis, amerikansk jazzmusiker (trompet) og komponist
- 1985 – Pierre Boulez, fransk komponist, dirigent, teoretiker og kulturentreprenør
- 1986 – Svjatoslav Richter, ukrainsk pianist
- 1987 – Heinz Holliger, schweizisk oboist, komponist og dirigent
- 1988 – Peter Schreier, tysk tenor og dirigent
- 1989 – Gidon Kremer, lettisk violinist og dirigent
1990'erne
[redigér | rediger kildetekst]- 1990 – György Ligeti, ungarsk/østrigsk komponist
- 1991 – Eric Ericson, svensk korleder og dirigent
- 1992 – Georg Solti, ungarsk orkester- og operadirigent
- 1993 – Nikolaus Harnoncourt, østrigsk dirigent og cellist
- 1994 – Krystian Zimerman, polsk pianist
- 1995 – Jurij Basjmet, russisk bratschist og dirigent
- 1996 – Per Nørgård, dansk komponist
- 1997 – András Schiff, ungarsk-født britisk-østrigsk pianist og dirigent
- 1998 – Hildegard Behrens, tysk sopran
- 1999 – Sofija Gubajdulina, tatarsk/russisk komponist
2000'erne
[redigér | rediger kildetekst]- 2000 – Michala Petri, dansk blokfløjtespiller
- 2001 – Anne-Sophie Mutter, tysk violinist
- 2002 – Alfred Brendel, østrigsk pianist
- 2003 – György Kurtág, rumænsk-født ungarsk komponist
- 2004 – Keith Jarrett, amerikansk jazzpianist
- 2005 – John Eliot Gardiner, engelsk dirigent og korleder
- 2006 – Yo-Yo Ma, fransk-født amerikansk-kinesisk cellist
- 2007 – Lars Ulrik Mortensen, dansk cembalist
- 2008 – Arvo Pärt, estisk komponist
- 2009 – Daniel Barenboim, argentinsk-israelsk pianist og dirigent
2010'erne
[redigér | rediger kildetekst]- 2010 – Cecilia Bartoli, italiensk mezzosopran
- 2011 – Kaija Saariaho, finsk komponist
- 2012 – Jordi Savall, spansk musikteoretiker og gambist
- 2013 – Simon Rattle, engelsk dirigent[2]
- 2014 – Martin Fröst, svensk klarinettist[3]
- 2015 – Thomas Adès, engelsk komponist[4]
- 2016 – Herbert Blomstedt, dirigent[5]
- 2017 – Leonidas Kavakos, græsk violinist[6]
- 2018 – Mariss Jansons, lettisk dirigent[7]
- 2019 – Hans Abrahamsen, dansk komponist[8]
2020'erne
[redigér | rediger kildetekst]- 2020 – Barbara Hannigan, canadisk sopran og dirigent[9]
- 2021 – Unsuk Chin, sydkoreansk komponist[10]
- 2022 – Pierre-Laurent Aimard, fransk pianist[11]
- 2023 – Evelyn Glennie, skotsk percussionist[12]
- 2024 – Emmanuel Pahud, schweizisk fløjtenist.[13]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Pressemeddelelse: Ændringer i de kongelige protektioner". Kongehuset. 30. maj 2024. Arkiveret fra originalen 31. maj 2024. Hentet 1. juni 2024.
- ^ "Prismodtager 2013, Sir Simon Rattle, dirigent". Léonie Sonnings Musikfond. 2012-02-24. Arkiveret fra originalen 7. november 2012. Hentet 2013-02-07.
Dirigenten Simon Rattle har ved en koncert med Det Kongelige Kapel i Koncerthuset lørdag den 2. februar 2013 kl. 19.30 modtaget Léonie Sonnings Musikpris 2013.
- ^ "Prismodtager 2014, Martin Fröst, klarinettist". Léonie Sonnings Musikfond. Hentet 2013-02-07.
Som den første klarinettist nogensinde får Martin Fröst Léonie Sonnings Musikpris 10. maj 2014.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Om Thomas Adès Arkiveret 20. februar 2021 hos Wayback Machine på sonningmusik.dk
- ^ Om Herbert Blomstedt Arkiveret 20. februar 2021 hos Wayback Machine på sonningmusik.dk
- ^ Om Leonidas Kavakos (Webside ikke længere tilgængelig) på sonningmusik.dk
- ^ Om Mariss Jansons Arkiveret 20. februar 2021 hos Wayback Machine på sonningmusik.dk
- ^ Dansk kunstner modtager kæmpepris: Jeg er beæret og rystet i min grundvold! | Klassisk | DR
- ^ Om Barbara Hannigan på sonningmusik.dk
- ^ Om Unsuk Chin på sonningmusik.dk
- ^ Om Pierre-Laurent Aimard på sonningmusik.dk
- ^ EVELYN GLENNIE MODTAGER LÈONIE SONNINGS MUSIKPRIS 2023, sonningmusik.dk, hentet 18. februar 2023
- ^ EMMANUEL PAHUD MODTAGER LÉONIE SONNINGS MUSIKPRIS 2024, sonningmusik.dk, hentet 16. november 2023
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]