Spring til indhold

Kyivreservoiret

Koordinater: 50°49′12″N 30°27′49″Ø / 50.82000°N 30.46361°Ø / 50.82000; 30.46361
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kyivreservoiret
ukrainsk: Київське водосховище
Kyivreservoiret
Kyivreservoiret
Overblik
Land Ukraine
OmrådeTjernihiv og Kyiv oblast[1]
TypeVandkraftsreservoir
TilløbDnepr
Pripjat
Irpin
Téteriv
AfløbDnepr
Maks. længde110 km[1]
Maks. bredde12 km[1]
Overfladeareal925 km²[1]
Middeldybde4,1 m[1]
Maks. dybde14,5 m
Vandvolumen3,7 km³[1]
Oversigtskort
Kyivreservoiret ligger i Ukraine
Kyivreservoiret
Kyivreservoiret
Kyivreservoirets beliggenhed i Ukraine 50°49′12″N 30°27′49″Ø / 50.82000°N 30.46361°Ø / 50.82000; 30.46361

Kyivreservoiret (ukrainsk: Київське водосховище, tr. Kyіvske vodoskhovysjtje) er et vandreservoir på Dnepr, opkaldt efter byen Kyiv i Ukraine, som er beliggende i Tjernihiv og Kyiv oblast. Reservoiret blev skabt i 1966[1] ved opførelsen af Dnepr vandkraftværket.

Reservoiret har et areal på 925 km²[1], er 110 km[1] langt, har en bredde på maksimalt 12 km ,[1] og har en gennemsnitlig dybde på 4,1 meter.[1] Den samlede vandmængde er 3,7 km³.[1]

Byggeriet af dæmningen har bidraget til væsentlige miljøproblemer, blandt andet formindsket strømningshastighed, der har reduceret vandets iltning og har haft en negativ indflydelse på antallet af arter i reservoiret. Efter Tjernobylulykken i 1986 er mudderet i bunden af reservoiret stærkt radioaktivt forurenet. I årene efter katastrofen blev der fremsat forslag om at dræne reservoiret for at opmudre det. Imidlertid ville vind kunne rejse skyer af radioaktivt støv, der kunne forurene det øvrige Europa.

Vandkraftværket ved Vysjhorod har en installeret effekt på 419 MW[2] og producerer 0,683 TWh per år. Reservoiret benyttes i øvrigt til besejling, fiskeri og rekreative formål.

  1. ^ a b c d e f g h i j k l Den store sovjetiske encyklopædi: Київське водосховище (dansk: ~ Kyivreservoiret), hentet 26. august 2015 (russisk)
  2. ^ "Kiev HPP". Global Energy Observatory. Arkiveret fra originalen 16. april 2016. Hentet 26. august 2015.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om Ukraines geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.