Spring til indhold

Kovel rajon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kovel rajon
ukrainsk: Ковельский район
tr. Kovelskij rajon
Flag Våbenskjold
Rajonens beliggenhed i Volyn oblast
Rajonens beliggenhed i Volyn oblast
Overblik
Land Ukraine
Formand for rajonsrådetVjatjeslav Shvorak[1]
Administrativt centerKovel by
GrundlagtUdvidet i 2020
Demografi
Indbyggere271.000[2]
 - Areal7658,7[3] km²
 - Befolknings­tæthed35 pr. km²
Andet
Tidszone+2 (EET)
HjemmesideKovel rajonsråd

Kovel rajon (ukrainsk: Ковельский район, tr. Kovelskij rajon) er en af 4 rajoner i Volyn oblast i Ukraine. Kovel rajon er beliggende nordvestligt-centralt i oblasten. Mod vest grænser rajonen op til voivodskabet Lublin i Polen, og mod nord grænser den op til Brest voblast i Hviderusland.

Ved Ukraines administrative reform fra juli 2020 blev Kovel rajon udvidet med andre nærtliggende rajoner, ligesom byen Kovel indgik i rajonen. Det samlede befolkningstal for Kovel rajon er dermed 271.000.[2]

Ukrainsk miniark fra 2006 med frimærker på 70 kopijka

Størstedelen af Kovel rajon befinder sig inden for det vidtstrakte lavsletteområde Polesien (ukrainsk: Полісся), der samlet har et areal på 130.000 kvadratkilometer. Navnet er dannet ud fra ord for enten "skov" eller "mose/sump" eller måske begge dele, og Polesien betegnes da også som et af de største moseområder i Europa. Inden for Polesien og i det nordvestlige hjørne af Kovel rajon finder man Shatskij nationalpark, der er et UNESCO-udpeget biosfærereservat[4], og nationalparken byder bl.a. på Ukraines dybeste sø, Svitjaz. Til venstre ses en ukrainsk postblok, med dyrearter forekommende i Shatskij nationalpark som motiver. I midten af miniarket er den sorte stork, som i midten af 1800-tallet ynglede fåtalligt i Danmark, men nu anses for forsvundet fra Danmark på grund af træfældning og afvanding af de store uforstyrrede løvskove[5]. Blandt andre dyr på miniarket er den europæiske ål, strandtudsen og lækatte.

  1. ^ Голова Ковельської районної ради
  2. ^ a b https://www.minregion.gov.ua/press/news/novi-rajony-karty-sklad/
  3. ^ Волинська область - Райони
  4. ^ I 2012 gik Shatskij nationalpark som biosfærereservat betragtet ind i en fusion med to lignende områder på den anden side af grænserne til henholdsvis Polen og Hviderusland. Dermed dannedes et grænseoverskridende biosfærereservat med navnet Vestpolesien med adgang til deltagelse i Unescos netværkssamarbejde.
  5. ^ Novana-rapport fra DCE ved Aarhus Universitet