Spring til indhold

Kjartan Fløgstad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kjartan Fløgstad
Personlig information
Født7. juni 1944 (80 år) Rediger på Wikidata
Sauda Kommune, Norge Rediger på Wikidata
NationalitetNorge Norsk
BarnAslak Nore Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversitetet i Bergen Rediger på Wikidata
Medlem afDen Norske Forfatterforening (til 2019) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseForfatter, digter Rediger på Wikidata
Deltog iInternationale Bogmesse i Santiago 2015 Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserÅrets nynorskbrukar (2005),
Målprisen (2005),
Stavanger Aftenblads kulturpris (1984),
Doblougprisen (1997),
Gyldendals legat (1991) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Kjartan Fløgstad under litteraturfestivalen 2007 på Café Sting
Foto: Jarle Vines

Kjartan Fløgstad (født 7. juni 1944 i Sauda i Rogaland) er en norsk forfatter som skriver på nynorsk. Fløgstad studerede litteratur- og spogvidenskab ved Universitetet i Bergen. Derefter arbejdede han i en periode som industriarbejder og sømand før han debuterede som lyriker med digtsamlingen Valfart i 1968.

Han er far til forfatteren og journalisten Aslak Nore, født 1978.

Forfatterskabet

[redigér | rediger kildetekst]

Fløgstad debuterede som prosaforfatter i 1970 med Den hemmelege jubel.[1] I 1972 kom novellesamlingen Fangliner, hvor han lader søfolk og skifteholdsarbejdere i sværindustrien komme til orde på deres eget sprog, og forfatterens marxistiske grundsyn bliver tydeligt. Gennembruddet kom i 1977 med romanen Dalen Portland. Her følger han udviklingen af det norske industrisamfund gennem to generationer i efterkrigstiden. I Fyr og flamme er det snarere afviklingen af industrisamfundet som skildres, hvor den sidste generation af "rigtige" arbejdere mister deres klassetilhørsforhold og ender i rastløshed og indre tomhed.

I romanen Kniven på strupen fra 1991 er hele handlingen lagt i samtiden, og romanen er en stram satire over stress, urbanisme og postmodernisme. Flere af hans bøger handler om personer, som bevæger sig i lovens gråzone eller på den anden side af loven, som «terroristromanen» Fimbul. I tillæg har han skrevet to rene kriminalromaner under pseudonymerne K. Villun og K. Villum.

Fløgstad har været en aktiv kulturdebattør og essayist. På samme vis som romanerne demonstrerer essayistikken et tvetydig forhold til norsk industrikultur på den ene side og international kulturindustri på den anden. Han har skrevet en biografi om digteren Claes Gill, rejseskildringer fra Latinamerika, om norske udvandrere til Sydamerika, og har desuden gendigtet latinamerikanske lyrikere. Arbeidets lys er en analyse af sværindustrien i Sauda, og Osloprosessen tager for sig afstanden mellem hovedstadens selvforståelse og byens minskende betydning for landets værdiskabelse. Med Brennbart kaster han sig ind i debatten om forholdet mellem riksmålsbevægelsen og Nasjonal Samling. I Brennbart viser han, at den nynorske målrørelse ikke samarbejdede med Quisling-styret, som mange har troet. Det gjorde derimod riksmålsbevægelsen, hvilket få har været klar over. Han angreb også historikerne Hans Fredrik Dahl og Lars Roar Langslet for at forfalske sproghistorien. Med romanen Grand Manila greb Fløgstad tilbage til temaerne i bøger som Dalen Portland og Fyr og flamme. En af hans sidste udgivelser er den essayistiske rejsbog Pyramiden. Portret af ein forlaten utopi, om en nedlagt sovjetisk mineby på Svalbard. Fløgstad dyrker en særpræget stil i romanerne såvel som i sagprosaen; han blander sprog fra forskellige stilniveauer, leger med ordspil og alluderer til andre tekster og til film. Han er en af de fremmeste repræsentanter for magisk realisme på norsk, og realistiske handlingsforløb slår pludselig over i det fantastiske.

Kjartan Fløgstad under Oslo Jazzfestival 2016
Foto: Tore Sætre
  • Valfart – digtsamling (1968)
  • Sememoniar – digtsamling (1969)
  • Den hemmelege jubel – prosa (1970)
  • Fangliner – noveller (1972)
  • Dikt i utval av Pablo Neruda – gendigtning (1973)
  • Litteratur i revolusjonen. Dikt frå Cuba – gendigtning (1973)
  • Rasmus – roman 1974)
  • Døden ikke heller – kriminalroman (1975) – under pseudonymet K. Villum
  • Ein for alle – kriminalroman (1976) – under pseudonymet K. Villun
  • Dalen Portland – roman (1977)
  • Fyr og flamme – roman (1980)
  • Loven vest for Pecos – essays (1981)
  • U 3 – roman (1983)
  • Ordlyden – essays (1983)
  • Det 7. klima – roman (1986)
  • Tyrannosaurus Text – essays (1988)
  • Portrett av eit magisk liv. Poeten Claes Gill – biografi (1988)
  • Arbeidets lys. Tungindustrien i Sauda gjennom 75 år – sagprosa (1990)
  • Kniven på strupen – roman (1991)
  • Fimbul – roman (1994)
  • Dikt og spelmannsmusikk 1968-1993 – (1993)
  • Pampa Union. Latinamerikanske reiser – rejseskildring (1994)
  • Ved Roma port – pamflet (1994)
  • Antipoder – essays (1996)
  • Kron og mynt – roman 1998)
  • Dei ytterste ting. Nødvendighetsartiklar – essays (1998)
  • Eld og vatn. Nordmenn i Sør-Amerika – sagprosa (1999)
  • Evig varer lengst – skuespil (2000)
  • Sudamericana – rejseskildring (2000)
  • Osloprosessen – (2000)
  • Sudamericana. Latinamerikanske reiser – (2000)
  • Shanghai Ekspress – rejseskildring (2001)
  • Paradis på jord – roman (2002)
  • Hotell Tropical – rejseskildring (2003)
  • Pablo Neruda: Kapteinens vers – gendigtinng (2003)
  • Brennbart – sagprosa (2004)
  • Snøhetta: hus som vil meg hysa – sagprosa (2004)
  • Grand Manila – roman (2006)
  • Pyramiden, portrett av ein forlaten utopi – essays (2007)
  • Gi lyd. Tekstar 1968-2008. I udvalg ved Agnes Ravatn & Trygve Åslund (2008)
  • Grense Jakobselv – roman (2009)
  • Nordaustpassasjen – roman (2012)
  • Trans-Sovjet ekspress - sakprosa (2017)
  • Øystein Rottem: Kjartan Fløgstad. Eit forfattarhefte. Oslo, 1999
  • Torgeir Haugen (red.): Litterære skygger. Norsk fantastisk litteratur. Oslo, 1998
  • Agora nr. 4-2005: Kjartan Fløgstad.
  1. ^ Morten Moi et al, Norsk. (2014, 23. juni). Kjartan Fløgstad. I Store norske leksikon. Hentet 6. september 2018 fra https://snl.no/Kjartan_Fl%C3%B8gstad.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]