Kentaurnominal
Et kentaurnominal (eller en gerundiumform eller kentaurkonstruktion[1]) er et verbalsubstantiv, dannet fra et udsagnsord ved påsætningen af efterleddet -en. De adskiller sig fra andre verbalsubstantiver ved at de normalt ikke har bøjningsformerne i bestemt og i flertal. Bøjning til ejefald ses. Alle kentaurnominaler har grammatisk køn fælleskøn. Eksempler på kentaurnominaler er råben, medvirken og rislen.
Mange kentaurnominaler medtages ikke i ordbøger.[2] Dog forekommer visse kentaurnominaler, for eksempel jodlen i Retskrivningsordbogen[3] og Det Centrale Ordregister.[4] Anderledes findes råben ikke i Retskrivningsordbogen.[5]
Visse kentaurlignende navneord med -en-endelse kan bøjes i flertal. Det gælder hilsen og optræden.[6]
Kentaurnominaler ses benyttet i titlen på Søren Kirkegaards tekst Frygt og Bæven, i den danske Melodi Grand Prix-vinder Dansevise hvor det hedder "En rislen i bækken, en hvislen i hækken" og i Hvor smiler fager den danske Kyst hvor en linje læses "som Vindens Rislen i Danmarks Korn".
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Lisa Holm Christensen; Robert Zola Christensen (2019), "Dansk Grammatik", University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, Odense: Syddansk Universitetsforlag: 272-273, Wikidata Q112898927
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Eugeniusz Rajnik (2009), "Orddannelsesstrukturen af danske kentaurnominaler", Folia Scandinavica Posnaniensia, 10: 197-204, Wikidata Q63719212
- ^ Sune Gregersen (2014), ""En hvislen i bækken"", Mål og Mæle: 5-8, Wikidata Q87401587
- ^ jodlen, Retsskrivningsordbogen
- ^ COR.88605
- ^ Søgning på råben i Retsskrivningsordbogen
- ^ Opslaget "optræden" i Retskrivningsordbogen