Det Centrale Ordregister
Det Centrale Ordregister (COR) er en dansk leksikografisk resurse fra Dansk Sprognævn. Resursen blev i sin første form udgivet i maj 2022[1] fra hjemmesiden https://ordregister.dk/.
Arbejdet med registret var begyndt i april 2021[2] og var et samarbejdsprojekt mellem Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Dansk Sprognævn, Center for Sprogteknologi på Københavns Universitet og Digitaliseringsstyrelsen.[3]
COR tildeler en identifikator for hver ordform, for eksempel er identifikatoren for ordet "døgnets" "COR.43665.125.01" hvor de enkelte tal angiver identifikatoren for leksemet, de grammatiske karakteristika og for stavevariationen. Således er "43665" tallet for leksemet "døgn", mens "125" svarer til navneord i intetkøn, ental, bestemt form, ejefald og "01" er den eneste stavevariant for denne grammatiske form.[4]
Arbejdet med at få danske ords betydninger repræsenteret i Det Centrale Ordregister er i gang.[5]
Visse af COR's leksemer og former er linket fra danske leksemer i Wikidata.[6]
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Det Centrale Ordregister – vitaminer til dansk sprogteknologi". Dansk Sprognævn. 7. juli 2022.
- ^ Peter Juel Henrichsen (2021), "Glemte ord. En undersøgelse af H.C. Ørsteds nyord og deres plads i nudansk", NyS (60): 7-36, doi:10.7146/NYS.V1I60.129348, Wikidata Q110879028
- ^ "Centralt OrdRegister for dansk". Københavns Universitet.
- ^ Dideriksen, Christina; Henrichsen, Peter Juel; Widmann, Thomas (5. oktober 2022). "Det Centrale Ordregister". Nyt fra Sprognævnet. Hentet 15. april 2023.
- ^ Sanni Nimb; Bolette Sandford Pedersen; Nathalie Carmen Hau Sørensen; Ida Flörke; Sussi Olsen; Thomas Troelsgård (29. november 2022), "COR-S – den semantiske del af Det Centrale OrdRegister (COR)", LexicoNordica (29), Wikidata Q115498071
- ^ Property: P10831