Karl Peder Pedersen
Karl Peder Pedersen | |
---|---|
Født | 30. marts 1952 (72 år) Assens, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet, Odense Universitet |
Beskæftigelse | Historiker, arkivar |
Arbejdsgiver | Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm (1997-2012), Rigsarkivet (2012-2017) |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Julius Bomholt Prisen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Karl Peder Pedersen (født 30. marts 1952 i Assens på Fyn) er en dansk historiker og arkivar med forskningsspecialer inden for dansk forvaltningshistorie, politi- og kriminalitetshistorie samt landbohistorie.
Han er uddannet cand.phil. i historie 1978 fra Odense Universitet, cand.mag. i geografi 1981 fra Københavns Universitet og ph.d. 1997 fra Københavns Universitet. I 2014 blev han dr.phil. ved Syddansk Universitet på afhandlingen Kontrol over København: Studier i den sene enevældes sikkerhedspoliti 1800-48.
Karl Peder Pedersen har været gymnasielærer 1982-87, ansat ved Kunstakademiet og Miljøministeriet mm. 1988-90, forsknings- og kandidatstipendiat ved Retsvidenskabeligt Institut A, Københavns Universitet 1991-96 og blev i 1997 arkivar og seniorforsker ved Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Siden Landsarkivets nedlæggelse i 2012 var han ansat ved Rigsarkivet, indtil han gik på pension i 2017.
Karl Peder Pedersen var medstifter og formand for Østerbro Lokalhistoriske Forening 1993-98, formand for Komitéen for en smukkere Nordre Frihavnsgade 1994-97 samt medstifter og formand for Sammenslutningen af lokalhistoriske foreninger og arkiver i Københavns Kommune 1995-98.
Han er beskikket censor i historie ved universiteterne 2006-22. Modtager af Kulturministeriets Julius Bomholt Pris 2014 og medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg 2015-17. Han udgav i 2021 den anmelderroste biografi "Poul og kærligheden. En kontrærseksuels bekendelser", der blev nomineret til Årets Historiske Bog.
Han har siden 1989 været registreret og siden 2012 gift med kemiingeniør Ib Krog Larsen.
Bibliografi (udvalg)
[redigér | rediger kildetekst]Bøger:
- Vestfynske fæstebønder: En undersøgelse af de økonomiske og sociale forhold på de vestfynske godser Erholm-Søndergårde i 1700-tallet, Landbohistorisk Selskab 1984. ISBN 8775260131
- Enevældens Amtmænd: Danske amtmænds rolle og funktion i enevældens forvaltning 1660-1848, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1998. ISBN 8757400482
- I kommissionens kløer: Kommissionsdomstolene - dansk forvaltnings særlige undersøgelses- og domstolsinstanser, Informationsserien 1, 2002. ISBN 8789473116
- Kontrol over København: Studier i den sene enevældes sikkerhedspoliti 1800-48, Odense: Syddansk Universitetsforlag 2014 (disputats). ISBN 9788776748067
- Poul og kærligheden. En kontrærseksuels bekendelser, København: Gads Forlag 2021. ISBN 9788712060642
Redaktions- og udgivelsesarbejder:
- (redaktør sammen med Erik Nørr): På embeds vegne. Kilder til dansk forvaltningshistorie 1750-1920, 1998.
- (redaktør sammen med Grethe Ilsøe og Ditlev Tamm): På given foranledning. En antologi om dansk forvaltningskultur, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1995.
- (redaktør sammen med Florian Martensen-Larsen og Ditlev Tamm): De kongelige amtmænd og deres historie, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1992.
Bidrag til samleværker:
- "Politi og anklagemyndighed", i Jørgen Mikkelsen og Erik Nørr (red.): Efter bemyndigelse. Kilder til dansk forvaltningshistorie 1920-70, 2008, s. 123-152. ISBN 9788775002016
- "Als Gott sein strafendes Schwert über dem dänischen Sahnestück Fünen schwang. Über Verlauf und Bekämpfung der Viehseuche auf Fünen 1745-1770 unter besonderer Berücksichtigung des Bauernschreibbuchs von Peder Madsen auf Munkgaarde", i Katharina Engelken, Dominik Hünniger und Steffi Windelen (Hrsg.): Beten, Impfen, Sammeln. Zur Schädlings- und Viehseuchenbekämpfung in der Frühen Neuzeit, Göttingen 2007, s. 57-77.
- "Amtsforvaltningen", i Erik Nørr og Karl Peder Pedersen: På embeds vegne: Kilder til dansk forvaltningshistorie 1750-1920, 1998, s. 101-141.
- "De kongelige amtmænd og deres historie - et tilbageblik" samt "Amtmændenes boliger", i Florian Martensen-Larsen, Karl Peder Pedersen og Ditlev Tamm (red.): De kongelige amtmænd og deres historie, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1992, s. 9-27 og 179-207. ISBN 8757466408 Første artikel reprint i: Henrik Stevnsborg og Ditlev Tamm (red.): Med lov skal land bygges, bind II, 1997, s. 245-263. ISBN 8757450757
- "Cattle Plague and Rural Economy in 18th Century Funen", i Klaus-Joachim Lorenzen-Schmidt og Bjørn Poulsen (red.): Bäuerliche Anschreibebücher zur Wirtschaft- und Sozialgeschichte. Studien zur Geschichte Schleswig-Holsteins 21, 1992, s. 73-88.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- CV hos Statens Arkiver Arkiveret 30. marts 2014 hos Wayback Machine
- Født i 1952
- Levende personer
- Historikere fra Danmark
- Jurister fra Danmark
- Geografer fra Danmark
- Arkivarer fra Danmark
- Faglitterære forfattere fra Danmark
- Danskere i 1900-tallet
- Danskere i 2000-tallet
- Personer fra Assens
- Landbohistorikere fra Danmark
- Retshistorikere fra Danmark
- Dansksprogede forfattere fra Danmark
- Gymnasielærere fra Danmark