Judith Butler
| Judith Butler | |
|---|---|
.jpg)
17. april 2018 | |
| Personlig information | |
| Født | 24. februar 1956 (68 år) Cleveland, Ohio, USA  |
| Nationalitet |  Amerikansk |
| Partner | Wendy Brown |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Yale University, Bennington College |
| Medlem af | American Academy of Arts and Sciences, British Academy (fra 2015) |
| Beskæftigelse | Queer theorist[1], samfundsvidenskabsmand, universitetsunderviser, kunstteoretiker, journalist, psykolog, sociolog, kvinderetsforkæmper, psykoanalytiker, forfatter med flere |
| Fagområde | Kønsstudier, politisk filosofi, Transseksualitet, sociologi, psykoanalyse med flere |
| Deltog i | International endorsement letter. Barcelona leads the way[2] |
| Arbejdsgiver | University of California, Berkeley, Wesleyan University, European Graduate School |
| Kendte værker | Kønsballade, Vulnerability in Resistance, Torture and the Ethics of Phiolosophy |
| Bevægelse | Poststrukturalisme |
| Påvirket af | Michel Foucault |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Doctorat honoris causa de l'université Paris-VII (2011), Guggenheim-Stipendium, Chevalier des Arts et des Lettres, Cataloniens internationale pris (2021), Æresdoktor ved Universitetet i Liège (2015) med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Judith Butler (født 24. februar 1956) er en amerikansk post-strukturalistisk filosof, sociolog og queer-teoretiker, der er ansat ved instituttet for Retorik og Komparativ litteratur på University of California, Berkeley.
Butlers filosofi er påvirket af Simone de Beauvoirs kønspolitiske tænkning, Friedrich Nietzsche, som i sin analyse af moralens historie erstattede "væren" med "gøren", og Michel Foucaults fokus på seksualitetens frigørelse fra diskursens bånd.[3]
Uddannelse og forskning
[redigér | rediger kildetekst]Butler studerede filosofi ved Yale University og færdiggjorde sin PhD i 1984. I 1988 i essayet "Performative Acts and Gender Constitution" begyndte Butler sin udvikling af en kønsteori baseret på Austins talehandlingsteori og dens begreb om performativitet. Butler diskuterer og viderebygger Freuds påstand om, at lesbiske kvinder bygger deres kønsroller på at efterligne mænd. Butler argumenterer for, at det faktisk er karakteristisk for alle kønsroller, at de opstår ved efterligning og performative handlinger.
Dette projekt fortsatte i hovedværket Gender trouble fra 1990 (da. Kønsballade, 2011). Her argumenterer Butler for et syn på køn (både det biologiske og det sociale) som sociale konstruktioner og grundlæggende performative. Butler mener ikke, at vi kan erkende det biologiske ud over vores kultur og hævder at det biologiske også er et konstrukt. Dvs. Butler er både epistemologisk og ontologisk konstruktivist. I bogens første del problematiseres ideen om "kvinden" som feminismens omdrejningspunkt, netop fordi begrebet kvinde dækker over en heterogen gruppe af kønsroller og seksualiteter. Og Butler gør op med den traditionelle forestilling om biologisk og socialt køn (på engelsk sex og gender) som værende adskilt, hvor dette traditionelt formodes at være en overbygning på hint. Butler mener, at "biologisk køn som det prædiskursive bør forstås som effekten af det kulturelle konstruktionsapparat, der betegnes af socialt køn" (s. 46). I bogens anden del gennemgår og kritiserer Butler den franske strukturalistiske tilgang til kønstænkning som den findes i psykoanalytikeren Jacques Lacans værk og hos antropologen Claude Levi-Strauss. Butler foreslår i modsætning til Freud og Lacans teser, der er bygget på en heteronormativ kønsforståelse, at de indebærer den heteroseksuelle identitet en form for melankoli, grundet tabet af afkaldet på det homoseksuelle begær (til forældre af samme køn) som er underlagt kulturelle og diskursive tabuer.
Politiske holdninger
[redigér | rediger kildetekst]Butler er også kendt som politisk aktivist. Tildelingen af den fornemme Theodor-W.-Adorno-pris til Butler i 2011 skabte furore i Tyskland på grund af Butlers holdninger til staten Israel. Butler, som er jøde, havde udtalt, at Hamas og Hizbollah var legitime sociale bevægelser mod den israelske besættelse af de palæstinensiske områder. Butler går ind for ikke-voldelige modstandsformer.[kilde mangler][4]
Indflydelse
[redigér | rediger kildetekst]Butlers arbejde har været meget indflydelsesrigt i udviklingen af kønsteori og queer-teori og diskuteres i vide kredse. Selv pave Benedikt XVI diskuterede og kritiserede Butlers værker i sine teologiske skrifter.[5]
Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]Butler er lesbisk[6] og juridisk registreret som ikke-binær i delstaten Californien,[7] og anvendte i 2020 såvel pronominerne "they/them" (de/dem) som "he/her" (hun/hende), men foretrak they/them.[8] Butler følte sig aldrig tilfreds med at være blevet tildelt betegnelsen "kvindelig" ved fødslen.[9]
Butler bor i Berkeley med partneren Wendy Brown og en søn.[10]
Værker
[redigér | rediger kildetekst]- 2013: Dispossession: The Performative in the Political, sammen med Athena Athanasiou
- 2012: Parting Ways: Jewishness and the Critique of Zionism
- 2011: The Power of Religion in the Public Sphere
- 2009: Frames of War: When Is Life Grievable?
- 2009: Is Critique Secular?: Blasphemy, Injury, and Free Speech
- 2007: Who Sings the Nation-State?: Language, Politics, Belonging (med Gayatri Spivak)
- 2005: Giving An Account of Oneself
- 2004: Undoing Gender
- 2004: Precarious Life: The Powers of Mourning and Violence
- 2003: Women and Social Transformation (with Elisabeth Beck-Gernsheim and Lidia Puigvert)
- 2000: Contingency, Hegemony, Universality: Contemporary Dialogues on the Left (with Ernesto Laclau and Slavoj Žižek)
- 2000: Antigone's Claim: Kinship Between Life and Death
- 1997: The Psychic Life of Power: Theories in Subjection
- 1997: Excitable Speech: A Politics of the Performative
- 1993: Bodies That Matter: On the Discursive Limits of "Sex"
- 1990: Gender Trouble: Feminism and the Subversion of Identity (da. Kønsballade, 2011)
- 1987: Subjects of Desire: Hegelian Reflections in Twentieth-Century France
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Judit Butlers feministiske klassiker Arkiveret 28. februar 2018 hos Wayback Machine - hentet 28. februar 2018
- ^ ukendt titel Arkiveret 10. marts 2014 hos Wayback Machine (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Angela McRobbie: The pope doth protest | Opinion | The Guardian - hentet 28. februar 2018
- ^ Daughenbaugh, Lynda Robbirds; Shaw, Edward L. (2013). "Judith Butler: Philosophy of Resistance". I Kirylo, James D. (red.). A Critical Pedagogy of Resistance. Transgressions. s. 17-20. doi:10.1007/978-94-6209-374-4_5. ISBN 978-94-6209-374-4.
- ^ Butler, Judith (2024). Who's afraid of gender?. London: Allen lane. s. 165-166. ISBN 978-0-241-59582-4.
- ^ Kathryn Fischer (13. juli 2020). "The Pronoun is free from the Body - but it is not free from Gender (Das Pronomen ist frei vom Körper - aber es ist nicht frei vom Geschlecht)". Der Tagesspiegel (tysk). Hentet 24. december 2021.
Welches Pronomen bevorzuge ich? Butler lacht .. . 'Es ist they', sagt Butler ... . Wir haben das Jahr 2020 und Butler outet sich als "they" - ein wahrhaft historischer Moment.
- ^ Ferber, Alona (2020-09-22). "Judith Butler on the culture wars, JK Rowling and living in 'anti-intellectual times'". New Statesman (engelsk). Hentet 2020-09-27.
Many people who were assigned "female" at birth never felt at home with that assignment, and those people (including me) tell all of us something important about the constraints of traditional gender norms for many who fall outside its terms. ... *Judith Butler goes by she or they
- ^ Molly Fischer (2016-06-21). "Think Gender Is Performance? You Have Judith Butler to Thank for That". The Cut (engelsk). Hentet 4. december 2017.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Judith Butler Arkiveret 30. september 2012 hos Wayback Machine Faculty page @ European Graduate School. (engelsk)
