Spring til indhold

Palæstinensiske områder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Palæstinensiske områder

placering
Sprog
Etnicitet
Demonym
Areal
• Total
 6.220 km2 
• Vand (%)
3,5%
Befolkning
• Anslået 2016
4.816.503[1][2]
ISO 3166-kode, PSE, 275

De palæstinensiske områder refererer til to regioner i det tidligere mandatområde i Palæstina, som har været under israelsk kontrol siden Seksdageskrigen i 1967: Vestbredden (inkl. Østjerusalem) og Gazastriben. Disse to områder havde siden den arabisk-israelske krig i 1948[note 1] og frem til 1967 været under henholdsvis Jordans og Egyptens kontrol.[note 2]

Den Internationale Domstol (ICJ) har omtalt Vestbredden (inkl. Østjerusalem,) som det "besatte palæstinensiske område", hvor dette udtryk ligeledes har været anvendt som juridiske definition i ICJ's rådgivende udtalelse fra juli 2004.[3][4] Udtrykket besat palæstinensisk område blev brugt af FN og andre internationale organisationer mellem oktober 1999[5] og december 2012 til at henvise til områder, som var kontrolleret af det palæstinensiske selvstyre. Siden 2012 – hvor Palæstina fik observatørstatus som ikke-medlemsstater – har FN udelukkende brugt navnet Palæstina.[6][7][8][9] Den Europæiske Union (EU) anvender også udtrykket besat palæstinensisk område,[10][11] ligesom betegnelsen de Palæstinensiske Myndigheds områder[12][13][14] ligeledes lejlighedsvis bruges. Israels regering og dens tilhængere bruger i stedet betegnelsen "omstridte områder".[15]

Som følge af Jerusalemloven fra 1980 udråbte Israel hele Jerusalem (inkl. Østjerusalem) til dens hovedstad. Selvom loven ikke direkte brugte udtrykket "annektering", har flere betragtet dette som en de facto annektering af Østjerusalem, herunder den israelske højesteret.[16][17] Handlingen blev fordømt internationalt og erklæret "ugyldig" af FN's Sikkerhedsråd.[18] Det palæstinensiske selvstyre, FN,[19] de internationale juridiske og humanitære organer[20][21] og det internationale samfund[22][23] betragter Østjerusalem som en del af Vestbredden og derfor som en del af de palæstinensiske områder. Det palæstinensiske selvstyre har aldrig udøvet suverænitet over Østjerusalem, selvom de har haft kontorer flere stedet i bydelen, herunder i det såkaldte <i>Orient House</i>.[24][25] Israelsk suverænitet over Østjerusalem er ikke blevet anerkendt af det internationale samfund, idet en ensidig annektering af territorium besat under krig er i strid med den fjerde Genève-konvention.[26][27] Omkostningerne ved besættelsen for Israel over fire årtier (1967-2007) anslås at beløbe sig til 50 milliarder dollars.[28] Verdensbanken estimerede de årlige omkostninger for den palæstinensiske økonomi i 2013, som følge af den israelske besættelse af Østjerusalem, til at beløbe sig til 3,4 milliarder dollars.[29]

Jordan gav i 1988 afkald på alle territoriale krav på Vestbredden (inkl. Østjerusalem), idet PLO havde intentioner om at udråbe en palæstinensisk stat.[30] I 1993 – efter Oslo-aftalerne – kom dele af områderne under det palæstinensiske selvstyres politiske kontrol (der var her tale om palæstinensiske enklaver, som teknisk blev kendt som henholdsvis område A og B). Israel udøvede stadig fuld militær kontrol og civil kontrol over 61% af Vestbredden (område C). Oslo-aftalen etablerede ligeledes adgang til havet for Gazastriben (inden for 20 sømil fra kysten). Som direkte konsekvens af konflikten mellem Gaza og Israel blev adgang til havet for Gazastriben reduceret i 2002 til 12 sømil. I oktober 2006 begrænsede Israel adgangen yderligere (til 6 sømil), og ved afslutningen af Gazakrigen i 2008-2009 blev adgang til havet på ny reducerede således den kun var gældende for 3 sømil. Som følge heraf blev mere end 3.000 palæstinensiske fiskere i 2012 nægtet adgang til 85 % af de maritime områder, som ellers var blev aftalt adgang til i 1995.[31] Palæstinenserne er nægtet adgang til størstedelen af Dødehavsområdet, hvor palæstinensere nægtes adgang til dets kystlinje.

Israel trak sig ud af Gazastriben i 2005. Hamas' overtog i 2007 magten over Gazastriben, hvilket afstedkom en todeling af magten over de palæstinensiske områder: Abbas' Fatah regerede på Vestbredden og blev internationalt anerkendt som den officielle palæstinensiske myndighed, mens Hamas kontrollerede Gazastriben.[32] I 2009 betragtede FN fortsat Vestbredden og Gazastriben som områder besat af Israel.[7]

Den 29. november 2012 bekræftede FN's Generalforsamlings resolution 67/19 "det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse og uafhængighed i staten Palæstina på det palæstinensiske område besat siden 1967". Ligeledes besluttede resolutionen "at give Palæstina observatørstatus som ikke-medlemsstater i De Forenede Nationer". Den efterfølgende måned anerkendte et juridisk FN-memorandum det palæstinensiske ønske om navnet "Staten Palæstina" med Mahmoud Abbas som dens nuværende leder.[33] Det blev yderligere bemærket, at der ikke var nogen hindring for den fortsatte brug af udtrykket "Besat palæstinensisk område inklusive Østjerusalem" eller andre terminologier, som sædvanligvis blev brugt af FN's Generalforsamling.[34] ISO vedtog navneændringen i 2013.[35] FN's Sikkerhedsråd fortsætter med at behandle Palæstina som en ikke-suveræn enhed/stat,[36] og blokerer dets optagelse i FN's Generalforsamling som fuldgyldigt medlemsland.[37] Israelske regeringer har fastholdt, at det pågældende område er en omstridt område.[38][39] Siden den palæstinensiske uafhængighedserklæring i 1988 har 135 FN-medlemslande anerkendt staten Palæstina. Den er dog ikke blevet anerkendt af Israel og de fleste vestlige nationer – inkl. USA og Danmark.

I 2014 blev Fatah og Hamas enige om at afholde valg og danne en kompromis regering.[40] Regeringen overlevede Israel-Gaza-konflikten i 2014,[41] men blev opløst den 17. juni 2015, efter at præsident Abbas sagde, at denne ikke var i stand til at operere i Gazastriben.

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Mandatområdet i Palæstina blev opløst den 14. maj 1948, hvor de sidste britiske tropper forlod regionen. Den arabiske-israelske krig udbrød herefter. Krigen endte i én våbenhvileaftale i 1949, der definerede den Grønne Linje, som definerer de palæstinensiske områders grænser.
  2. ^ Jordan kontrollerede Vestbredden, mens Egypten kontrollerede Gazastriben.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Estimated Population in the Palestinian Territory Mid-Year by Governorate, 1997-2016". State of Palestine Central Bureau of Statistics. Arkiveret fra originalen 8. juni 2014. Hentet 20. april 2023.
  2. ^ "Palestinian Central Bureau of Statistics (PCBS). On the Eve of International Population Day 11/7/2009" (PDF). pcbs.gov.ps. Arkiveret fra originalen (PDF) 20. januar 2017. Hentet 20. april 2023.
  3. ^ "Archived copy" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. juli 2010. Hentet 2010-07-06.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Arkivtitel brugt (link)
  4. ^ "Illegal Occupation:Framing the Occupied Palestinian Territory". Berkeley Journal of International Law.
  5. ^ "RE: Inclusion of new country name and code elements" (PDF). International Organization for Standardization. 22. juli 2011. Arkiveret fra originalen (PDF) 22. juli 2011.
  6. ^ Le More, Anne (2008). International assistance to the Palestinians after Oslo: political guilt, wasted money. Routledge studies on the Arab-Israeli conflict. Vol. 1. London and New York: Routledge. s. 27. ISBN 978-0-415-45385-1.
  7. ^ a b "December Overview" (PDF). UNOCHA. december 2009. Arkiveret fra originalen (PDF) 16. februar 2010. Hentet 3. januar 2010.
  8. ^ "Israeli practices affecting the human rights of the Palestinian people in the Occupied Palestinian Territory, including East Jerusalem: Report of the Secretary-General (UN Doc. A/71/364)". United Nations. 30. august 2016. Hentet 29. november 2016.
  9. ^ Le More, Anne (2008). International assistance to the Palestinians after Oslo: political guilt, wasted money. Routledge studies on the Arab-Israeli conflict. Vol. 1. London and New York: Routledge. s. 29. ISBN 978-0-415-45385-1.
  10. ^ "European Union, Trade in goods with Occupied Palestinian Territory" (PDF). European Commission / Directorate-General for Trade. 4. november 2016. Arkiveret (PDF) fra originalen 2019-05-28. Hentet 29. november 2016.
  11. ^ "Council conclusions on the Middle East Peace Process". Council of the European Union. 18. januar 2016. Hentet 29. november 2016. The Council highlights the importance of unhindered work of civil society both in Israel and the occupied Palestinian territory and follows recent developments in this regard with concern.
  12. ^ "WRITTEN QUESTION E-1338/03 by Maurizio Turco (NI) and Marco Cappato (NI) to the Council. Persecution of homosexuals in the Palestinian Authority territories and Israeli expulsions of Palestinian homosexuals". Official Journal 051 E, 26/02/2004, p. 0078.
  13. ^ "CONTRIBUTION to the debate on the situation in the Middle East concerning economic reconstruction and development, with particular reference to the Palestinian Authority territories". assembly.coe.int.
  14. ^ Request for Partner for Democracy status with PACE submitted by the Palestinian National Council – Report/Non-UN document: 5.
  15. ^ "Occupied Territories or Disputed Territories?". Jerusalem Center for Public Affairs. Hentet 27. juni 2023.
  16. ^ Eyal Benvenisti (23. februar 2012). The International Law of Occupation. OUP Oxford. s. 205–. ISBN 978-0-19-958889-3.
  17. ^ Jonathan Kuttab; Claude Klein (2000). "5. Access to Jerusalem and the Holy Places". Jerusalem:Points Beyond Friction and Beyond. Kluwer Law International. s. 68. ISBN 9041188436.
  18. ^ Barahona, Ana (2013). Bearing Witness – Eight weeks in Palestine. London: Metete. s. 12. ISBN 978-1-908099-02-0.
  19. ^ Resolution 446, Resolution 465, Resolution 484, among others
  20. ^ "Legal Consequences of the Construction of a Wall in the Occupied Palestinian Territory". International Court of Justice. 9. juli 2004. Arkiveret fra originalen 28. august 2007. Hentet 27. september 2006.
  21. ^ "Conference of High Contracting Parties to the Fourth Geneva Convention: statement by the International Committee of the Red Cross". International Committee of the Red Cross. 5. december 2001. Arkiveret fra originalen 7. februar 2011. Hentet 27. september 2006.
  22. ^ "Applicability of the Geneva Convention relative to the Protection of Civilian Persons in Time of War, of 12 August 1949, to the Occupied Palestinian Territory, including Jerusalem, and the other occupied Arab territories". United Nations. 17. december 2003. Arkiveret fra originalen 3. juni 2007. Hentet 27. september 2006.
  23. ^ "EU-Settlements Watch" (PDF). 1. februar – 31. juli 2002. Arkiveret (PDF) fra originalen 2009-09-07.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  24. ^ Shlomo Slonim, Jerusalem in America's Foreign Policy: 1947–1997, Martinus Nijhoff Publishers, 1998 pp.332–333.
  25. ^ Menachem Klein, ['Jerusalem: The Contested City,'] C. Hurst & Co. Publishers, 2001 pp.189ff., passim.
  26. ^ Korman, Sharon (31. oktober 1996). The Right of Conquest: The Acquisition of Territory by Force in International Law and Practice. Clarendon Press. ISBN 9780191583803.
  27. ^ Dugard, John (1987). Recognition and the United Nations. Cambridge: Grotius Publications Limited. s. 111-115. ISBN 0-521-46322-X.
  28. ^ 'Cost of occupation – over $50 billion,' Ynet, 9 June 2007
  29. ^ 'Occupation costs Palestinians 'billions',' Al Jazeera, 9 October 2013
  30. ^ Human Rights Watch, 1 February 2010; Stateless Again – II.
  31. ^ 'Gaza in 2020: A liveable place?'
  32. ^ "Hamas leader's Tunisia visit angers Palestinian officials". Al Arabiya. 7. januar 2012. Hentet 26. december 2012.
  33. ^ O'Brien, Patricia (2012-12-21). "Issues related to General assembly resolution 67/19 on the status of Palestine in the United nations" (PDF). United Nations. Arkiveret (PDF) fra originalen 2016-03-31. Hentet 2018-10-09.
  34. ^ Gharib, Ali (2012-12-20). "U.N. Adds New Name: "State of Palestine"". The Daily Beast. Arkiveret fra originalen 1. januar 2013. Hentet 2013-01-10.
  35. ^ "Name change for State of Palestine and other minor corrections" (PDF). International Organization for Standardization. 3. november 2013. Arkiveret fra originalen (PDF) 3. november 2013.
  36. ^ McHigh, Jess (19. august 2015). "Israel-Palestine Conflict: French UN Security Council Resolution Off The Table in Favor of Palestinian Statehood?". International Business Times. Hentet 22. oktober 2015.
  37. ^ United Nations. "UN Charter". United Nations. Arkiveret fra originalen 26. september 2011. Hentet 21. november 2014.
  38. ^ FAQ: The Peace process with the Palestinians – Dec 2009.
  39. ^ From "Occupied Territories" to "Disputed Territories," by Dore Gold Arkiveret 9. juli 2011 hos Wayback Machine.
  40. ^ Keinon, Herb. "Politics: Fatah-Hamas unity talks breed Likud harmony". The Jerusalem Post. Hentet 21. juni 2014.
  41. ^ "Set 'timetable' to end Israeli occupation, Palestine to UN". Arab Herald. 28. august 2014. Hentet 28. august 2014.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Palæstinensiske_områder&oldid=11829811"