John Ørum Jørgensen
John Ørum Jørgensen | |
---|---|
Født | 14. august 1940 (84 år) Vesterø Havn, Danmark |
Barn | Per Ørum Jørgensen |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Præst |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dannebrogordenen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
John Ørum Jørgensen (født 14. august 1940 i Vesterø, Læsø) er en dansk præst og var formand for Indre Mission i perioden 1979-1985. Han er desuden far til tidligere folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen.
Han er søn af landssekretær i Indenlandsk Sømandsmission Ingemann Jørgensen og hustru Inga f. Vermø, blev handels- og kontoruddannet i Lange & Unmarck A/S 1961 og student fra Aalborg Studenterkursus 1963 samt cand.theol. fra Københavns Universitet 1969. Jørgensen var sognepræst i Durup, Tøndering og Nautrup 1970-79 og i Gjellerup, Herning fra 1979.
Jørgensen blev gift 28. marts 1964 med sygeplejerske Gudrun Schmidt (født 14. juli 1941 i Nykøbing Mors), datter af Johannes Schmidt (død 1979) og hustru Ellen f. Haaning (død 1998).
Afgang som formand for IM
[redigér | rediger kildetekst]Ørum Jørgensen blev valgt til provst for Herning Provsti fra 1981. I den forbindelse påbød biskoppen ham at indsætte kvindelige præster. Dette var i konflikt med Indre Missions modstand mod kvindelige præster. John Ørum Jørgensen trådte tilbage som formand for Indre Mission, efter at han i 1985 blev nødt til at indsætte en kvindelig præst.[1]
1. maj 1987 blev Jørgensen Ridder af Dannebrog.