Joachim von Sandrart
| Joachim von Sandrart | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Kæle/øgenavn | Der Gemeinnützige  |
| Født | 12. maj 1606 Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland |
| Død | 14. oktober 1688 (82 år) Nürnberg, Bayern, Tyskland |
| Gravsted | Johannisfriedhof |
| Nationalitet |  Tysk |
| Far | Lorenz von Sandrart |
| Mor | Antoniette de Bodeau |
| Ægtefæller | Esther Barbara Bloemart (fra 1672), Johanna von Milkau[1] |
| Familie | Jakob von Sandrart (nevø) |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Daniel Soreau, Aegidius Sadeler, Peter Isselburg, Gerrit van Honthorst |
| Medlem af | Accademia di San Luca, Bentvueghels, Det Frugtbringende Selskab |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, gravør, kobberstikker, kunstteoretiker, kunsthistoriker, gravør, oversætter, lærer |
| Arbejdssted | Frankfurt am Main, Nürnberg, Rom, Amsterdam |
| Elever | Jakob von Sandrart, Matthäus, the younger Merian |
| Kendte værker | Teutsche Academie der Edlen Bau- Bild- und Mahlerey-Künste, Pieter Cornelisz Hooft (1581-1647). Borgmester af Muiden, historiker og digter, Odysseus og Nausikaä |
| Genre | Portræt |
| Bevægelse | Barokken |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Joachim von Sandrart (født 12. maj 1606 i Frankfurt am Main, død 14 oktober 1688 i Nürnberg) var en tysk maler og kunsthistoriker.
Sandrart var elev af kobberstikkeren Aegidius Sadeler i Prag; denne rådede ham til at blive maler, og Sandrart drog til Utrecht og gik i lære hos Gerard van Honthorst. Efter talrige rejser viden om og et ophold i Italien, hvor han allerede vandt ry og arbejdede for paven, vendte han 1635 tilbage fra Italien til sin fødeby, derefter opholdt han sig i længere tid i Amsterdam, endvidere på sit gods Stockau ved Ingolstadt, og gentagne gange i Nürnberg, hvor han fra 1674 levede til sin død, og hvis nystiftede akademi han omfattede med varm interesse. Sandrarts hovedværk må være hans store portrætbillede Gesandternes festmåltid, som han malede i 1649 i rådhuset i Nürnberg til minde om den westfalske fred året før. Hans ry var i samtiden overordentlig stort, og han modtog fra de højeste personer alle mulige udmærkelser. Nu er det dog ikke hans billeder, der bevarer hans navn, men derimod hans store kunsthistoriske værk: Teutsche Academie der edlen Bau-Bild und Mahlerey-Künste, Nürnberg, 1675, der er et hovedværk i kunsthistorien, idet det indeholder en mængde stof, som han har samlet på sine mange rejser, der bragte ham i personlig forbindelse med talrige kunstnere.
Kilde
[redigér | rediger kildetekst]- Sandrart, Joachim von i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |