Spring til indhold

JF-Fabriken

Koordinater: 54°54′49.31″N 9°48′22.74″Ø / 54.9136972°N 9.8063167°Ø / 54.9136972; 9.8063167
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

54°54′49.31″N 9°48′22.74″Ø / 54.9136972°N 9.8063167°Ø / 54.9136972; 9.8063167

JF-Fabriken - J.Freudendahl A/S
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab
Grundlagt1951
HovedsædeSønderborg, Danmark
NøglepersonerJens Aksel Freudendahl
Eksterne henvisninger
jf-stoll.com
CVR-nummer46099117 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/46099117 Rediger på Wikidata

JF-Fabriken – J.Freudendahl A/S var en dansk familieejet virksomhed beliggende i Sønderborg. Virksomheden blev grundlagt 1951 af Jens Aksel Freudendahl og eksisterede indtil 2011. JF-Fabriken fremstillede i begyndelse primært landbrugsmaskiner beregnet for husmænd og mindre landbrug, efterhånden specialiserede man sig i maskiner til produktion af grøntfoder til kvægbrug.

I 1999 blev den tyske maskinfabrik Wilhelm Stoll Maschinenfabrik GmbH overtaget af JF-Fabrikens moderselskab Freudendahl Invest A/S. Begge virksomheder indgik derefter i det, som også blev kaldt JF-STOLL Group. Indtil 2005 blev virksomhedens maskiner markedsført under navnet JF, derefter blev maskinerne markedsført under navnet JF-STOLL. I 2008 havde JF-STOLL Group en omsætning på 140 millioner Euro, deraf var de 85,1 millioner Euro fra Wilhelm Stoll Maschinenfabrik GmbH. I september 2011 blev JF-Fabriken erklæret konkurs. Kongskilde Industries A/S overtog derefter virksomheden og videreførte produktprogrammet med produktion i Sønderborg. I forbindelse med Agritechninca-udstillingen i efteråret 2013 blev navnet JF relanceret som et overordnet brand for virksomhedens produkter, og det erstattede derved navnet JF-STOLL.

Virksomhedens historie

[redigér | rediger kildetekst]

I 1951 påbegyndte Jens Aksel Freudendahl produktionen af selvbindere, der gik under navnet "letbinder", da den kunne drives med kun en hest. Målgruppen for virksomhedens produkter var derfor i begyndelsen husmænd og mindre landbrug, der med JF selvbinderen havde mulighed for at mekanisere og effektivere deres bedrift. Efterhånden udvikler JF-Fabriken sig til en af Europas førende producenter af landbrugsmaskiner med bl.a. produktion af selvbindere, aflæsservogne, mejetærskere og sidemonterede grønthøstere og roelæssere


Billeder af JF-maskiner

[redigér | rediger kildetekst]