Iulică Ruican
Udseende
Iulică Ruican (født 29. august 1971 i Cujmir, Rumænien) er en rumænsk tidligere roer, olympisk guldvinder og tredobbelt verdensmester.
Ruican vandt guld i firer med styrmand ved OL 1992 i Barcelona, sidste gang denne disciplin var på OL-programmet. Bådens øvrige besætning var Viorel Talapan, Dimitrie Popescu, Nicolae Țaga og styrmand Dumitru Răducanu. Ved de samme lege vandt han desuden en sølvmedalje, som del af den rumænske otter.[1] Han var også med i otteren ved OL 1996 i Atlanta, hvor rumænerne sluttede på 7. pladsen.
Ruican vandt desuden tre VM-guldmedaljer i firer med styrmand, i henholdsvis 1993, 1994 og 1996.[2]
OL-medaljer
[redigér | rediger kildetekst]- 1992: Guld i firer med styrmand
- 1992: Sølv i otter
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Sportsreference.com: Iulica Ruican". Arkiveret fra originalen 3. marts 2012. Hentet 2019-09-28. (engelsk)
- ^ "Worldrowing.com: Iulica Ruican". Hentet 2019-09-28. (engelsk)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Iulică Ruicans profil på Olympics.com (engelsk)
- Iulică Ruicans profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Iulică Ruicans profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Iulică Ruicans profil på Olympedia (engelsk)
- Iulică Ruicans profil hos Rumæniens Olympiske Komité (rumænsk)
- Iulică Ruicans profil på FISA (engelsk)