Hvidding Krat
Hvidding Krat er en fredet egeskov beliggende Fårup og Tjele Langsø, lige nord for landsbyen Hvidding på grænsen mellem Randers- og Viborg Kommuner. Skoven er et lysåbent egekrat på en nordvendt, skrænt med mange kløfter, i Skals Å-dalen.
Hvidding Krat er et eksempel på naturtypen Stilkegeskove og -krat på mager sur bund som er gamle egeskove med Stilkeg Quercus robur som er den dominerende egeart, på sandsletter med sur jordbund. Naturtypen har som regel været skov fra gammel tid, benyttet til hugst og græsning.[1]
Fredningen af et areal på 84 ha i 1984 i krattet, er især begrundet i hensynet til de sjældne sommerfugle, der er knyttet til egetræer, især egesommerfuglen, som dog ikke er set i en årrække. Der er også mange andre sommerfugle i krattet, bl.a. stregbredpande, stor bredpande, citronsommerfugl, iris, admiral, det hvide C, storplettet perlemorsommerfugl, okkergul randøje, skovrandøje, blåhale, det hvide W, lille ildfugl, dværgblåfugl, almindelig blåfugl og rødplettet blåfugl.
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund Arkiveret 19. oktober 2013 hos Wayback Machine på naturstyrelsen.dk
- Om fredningen på fredninger.dk
Denne artikel om lokaliteten Hvidding Krat kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |