Det hvide C
Det hvide C | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Ikke truet (DKRL)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Arthropoda (Leddyr) |
Klasse | Insecta (Insekter) |
Orden | Lepidoptera (Sommerfugle) |
Familie | Nymphalidae (Takvingefamilien) |
Slægt | Polygonia |
Art | P. c-album |
Videnskabeligt artsnavn | |
Polygonia c-album Linnaeus 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Det hvide C (Polygonia c-album) er en sommerfugl i takvingefamilien. Det hvide C holder til ved eller i skove, hvor humle eller stor nælde vokser. Den kan dog sagtens træffes andre steder også, da den flyver meget omkring.
Udbredelse
[redigér | rediger kildetekst]Det hvide C er vidt udbredt i Europa, i bjergene i Nordvestafrika samt gennem den tempererede del af Asien til Japan.
Arten er som regel sjælden i Danmark, men findes nogle år i større tal, især i den østlige del af landet. I det øvrige Norden er den almindelig, fx i Sveriges nåleskove.
Udseende
[redigér | rediger kildetekst]Det hvide C har fået sit navn fra en meget tydelig tegning på undersiden af bagvingen, der ofte ligner bogstavet C. Resten af undersiden på vingerne fremstår i orange-brunlige farver. Det er den sommerfugl af takvingefamilien i Danmark med mest takkede vinger, specielt hannen har i nogle tilfælde næsten haler på bagvingerne. Vingefanget er 44–50 mm. Hunnen er lidt større end hannen.
-
♂
-
♂ △
-
♀
-
♀ △
Klik her for video af Det hvide C Arkiveret 28. juli 2014 hos Wayback Machine
Livscyklus
[redigér | rediger kildetekst]Sommerfuglen overvintrer som voksen i f.eks. hule træer. De vågner omkring marts-april. Æggene klækker efter 1-3 uger. Alt efter temperaturen tager larvestadiet mellem 15 og 40 dage. Herefter forpupper larven sig og puppen klækkes efter et par uger.
Foderplanter
[redigér | rediger kildetekst]Larven lever på Humle og Stor Nælde.
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]Galleri med danske arter i Takvingefamilien
|
---|
|
Kilder/Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Helsing, F. (2019), "Dagsommerfugle", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 22. januar 2020
- Michael Stoltze: Danske dagsommerfugle, København 1996, side 158-160.
- Det hvide C Arkiveret 8. juli 2017 hos Wayback Machine på lepidoptera.dk