Spring til indhold

Hjælp:Mindre ændringer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia.
Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt teknisk vejledning. Se oversigten over alle hjælpesider under Hjælp.

En mærkning i feltet for mindre ændringer betyder, at der kun er ganske lille forskel mellem den aktuelle og foregående version af siden. Eksempler kan være typografiske korrektioner, formatering og flytning af tekst uden ændring af dennes indhold. En mindre ændring betyder, at forfatteren ikke mener den behøver kontrol og ikke kan blive objekt for diskussion. En redigering af denne type mærkes i sidens versionshistorik samt på Seneste ændringer og forfatterens bidragsliste med et lille, fedt m.

Større ændringer skal altid kontrolleres og accepteres. Derfor skal alle ændringer, som ændrer artiklens indhold og/eller mening ikke mærkes som mindre, også hvis det kun drejer sig om enkelte ord. F.eks. er en tilføjelse eller fjernelse af ordet "ikke" eller bogstavet "u", som ændrer en sætnings mening, en større ændring.

Adskillelsen mellem større og mindre ændringer er især betydningsfuld for listen med Seneste ændringer, som mange brugere benytter. Hvis en enkelt bruger foretager mange mindre ændringer i løbet af kort tid, vil listen nemt drukne i dem og gøre det sværere at få øje på vigtigere ting som f.eks. hærværk. Brugerne kan imidlertid skjule mindre ændringer, når de kigger på Seneste ændringer. Registrerede brugere kan desuden sætte deres indstillinger til automatisk at skjule mindre ændringer. Hvis der er nogen som helst tvivl om, hvorvidt en anden bruger kunne tænkes at sætte spørgsmålstegn ved en ændring, er det bedst ikke at mærke den som mindre.

Anonyme brugere kan ikke mærke deres ændringer som mindre på grund af hærværkspotentialet. Muligheden for at kunne mærke sine ændringer som mindre er én af grundene til at oprette en konto.

En god tommelfingerregel er, at redigeringer bestående af udelukkende grammatiske korrektioner, ændring af formatering samt flytning af tekst uden ændring af dennes indhold skal mærkes som mindre.

Ændringer, som skal mærkes som mindre

[redigér | rediger kildetekst]
  • Grammatiske korrektioner
  • Simpel formatering (f.eks. store begyndelsesbogstaver, punktummer, tilføjelse af kursiv skrift til ikke-danske ord eller titler på værker)
  • Formatering, som ikke ændrer sidens indhold og/eller mening (f.eks. flytning af et billede eller opdeling af ét afsnit i to)
  • Rettelse af åbenlyse, faktuelle fejl
  • Rettelse af layoutfejl
  • Tilføjelse eller rettelse af wikilinks, eller reparation af defekte eksterne henvisninger og kilder som allerede findes i artiklen
  • Fjernelse af hærværk
  • Indsættelse eller ændring af kategorier eller henvisningsskabeloner (f.eks. navigationsbokse) på mange sider af gangen.

Ændringer, som ikke skal mærkes som mindre

[redigér | rediger kildetekst]
  • Tilføjelse eller fjernelse af indhold i en artikel
  • Tilføjelse eller fjernelse af sletnings- eller vedligeholdelsesskabeloner
  • Tilføjelse eller fjernelse af kilder eller eksterne links i en artikel
  • Bidrag til diskussionssider, afstemninger eller andre debatter
  • Administratorer og patruljanter kan semiautomatisk fjerne alle den sidste brugers redigeringer fra en side; alle sådanne tilbagerulninger mærkes automatisk som mindre af MediaWiki-softwaren. Tilbagerulningsfunktionen er udelukkende beregnet til fjernelse af hærværk, hvor fjernelsen mærkes som mindre (og dermed kan skjules på Seneste ændringer).
  • Derudover mærker botkonti automatisk de fleste af deres redigeringer som mindre i tillæg til botflaget.

Hvis en bruger foretager mange mindre ændringer i løbet af kort tid men uden at markere dem som sådan kan man indsætte Skabelon:Husk mindre ændring på vedkommendes brugerdiskussionsside: {{husk mindre ændring|~~~~}}. Det vil give denne besked:

Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du skal foretage mindre ændringer på mange sider, for eksempel indsætte eller ændre kategorier eller skabeloner, så husk at hakke af ved "Dette er en mindre ændring." Det gør det muligt for andre at skjule dem på listen over seneste ændringer, der ellers nemt vil drukne i dine mange små redigeringer. Under mine indstillinger har du også mulighed for at få alle dine redigeringer af eksisterende sider automatisk angivet som mindre ændringer. Vær dog opmærksom på, at tilføjelser eller fjernelser af indhold i artikler, indlæg på diskussionssider, o.lign. ikke bør markeres som mindre ændringer.

Hvis brugeren i stedet for slet ikke at bruge funktionen bruger den for meget, altså til "større ændringer", indsæt Skabelon:Husk større ændring på vedkommendes brugerdiskussionsside: {{husk større ændring|~~~~}}. Det vil give denne besked:

Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Brug ikke "mindre ændring"-funktionen, når du tilføjer, ændrer eller fjerner indhold i en artikel, skriver et indlæg på en diskussionsside eller foretager andre "større ændringer". Kun overfladiske, ukontroversielle redigeringer bør markeres som mindre, f.eks. sproglige rettelser eller fjernelse af hærværk. Læs mere om dette på Hjælp:Mindre ændringer.