Spring til indhold

Henrik Sass Larsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Henrik Sass-Larsen)
Henrik Sass Larsen
Henrik Sass Larsen – pressefoto fra 2011
Erhvervs- og vækstminister
Embedsperiode
9. august 2013 – 28. juni 2015
MonarkMargrethe 2.
ForegåendeAnnette Vilhelmsen
Efterfulgt afTroels Lund Poulsen
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
1. oktober 2000 – 30. september 2019
ValgkredsKøbenhavns Amtskreds (2000-2001), Roskilde Amtskreds (2001-2007), Sjællands Storkreds (2007-2019)
Personlige detaljer
Født29. maj 1966 (58 år)
Virum, Lyngby-Taarbæk Kommune
Fulde navnHenrik Martin Sass Larsen
NationalitetDanmark Dansker
Politisk partiSocialdemokraterne
BørnNynne (født i 1999)
BopælKøge
Uddannelses­stedStudent fra Greve Gymnasium i 1986
Bachelor i HA/forvaltningsstudier ved RUC[1]
RegeringHelle Thorning-Schmidt I
Helle Thorning-Schmidt II
Links
Link til Henrik Sass Larsens blog
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata

Henrik Martin Sass Larsen (født 29. maj 1966 i Virum)[1] er en dansk politiker, der fra 2000 til 2019 var medlem af Folketinget (MF) for Socialdemokratiet samt midlertidigt MF for samme i to perioder i 1999.[1] Han var derudover erhvervs- og vækstminister fra 2013 til 2015 og formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe i 2012-2013 samt 2015-2019.[1]

I 2005 var han med til at hjælpe Helle Thorning-Schmidt til formandsposten. Efterfølgende blev han næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe og var partiets finanspolitiske ordfører 2005-06. Da Lotte Bundsgaard i 2006 blev tvunget til at træde tilbage som socialdemokraternes politiske ordfører, overtog han denne post.[2] Ved valget i 2007 fik han over 10.000 personlige stemmer. Han anses desuden af mange som hovedarkitekten bag den tidligere succesfulde alliance med SF, som stille og roligt tog form efter valgnederlaget i 2007.[3]

Sass Larsen var spået til pladsen som finansminister efter folketingsvalget i 2011 i Helle Thornings nye regering, men han meddelte den 29. september 2011, at han ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt (se dog § Tilknytning til Torben Ohlsen Jensen) af Politiets Efterretningstjeneste (PET) grundet et møde i Køge med den ledende Bandidos-rocker Torben Ohlsen Jensen, også kaldet "Suzuki-Torben".[4] Efter et stort pres fra Sass Larsen selv og hans advokat Peter Lundmark Jensen valgte Justitsministeriet imidlertid at lade ham offentliggøre PET's notat om det meget omdiskuterede møde med Jensen i Køge og deres efterfølgende sms-korrespondancer. Offentliggørelsen fik politikere fra begge fløje samt eksperter til at kritisere PET for at have været på tynd is.[5]

Den 9. maj 2012 blev han udnævnt til gruppeformand for Socialdemokratiet, og den 9. august 2013 overtog han posten som erhvervs- og vækstminister efter Annette Vilhelmsen i forbindelse med en regeringsrokade.[6]

Baggrund, uddannelse og civil karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Sass Larsen er opvokset i det socialbelastede Taastrupgård i Høje Taastrup, hvor han boede sammen med sin mor Pia Pedersen, der var kassedame i Bilka og senere blev førtidspensionist. Han var et år, da forældrene blev skilt, og moren flyttede sammen med en ny mand. Stedfaren udøvede vold på ham, og da Larsen blev 12 år, blev han tvangsfjernet efter pres fra skolen og socialforvaltningen, hvorefter han blev anbragt på et børnehjem.[7] Der boede han i tre år, hvorefter han kom i pleje hos en klassekammerats forældre i Greve.

Han er bachelor fra Roskilde Universitetscenter i HA/forvaltningsstudier.[1]

I en periode drev han kommunikationsfirmaet Rostra A/S sammen med Svend Gunbak, som var presserådgiver for de borgerlige. De lavede bl.a. kampagner for den konservative Lene Espersen.[8][9] I marts 2001 forlod han direktørstolen i Rostra A/S med et underskud på 4,7 mio. kr. Da firmaet i februar 2002 gik konkurs, viste papirer i konkursboet, at underskuddet skyldtes, at Sass Larsen havde glemt at medtage udgifter for feriepenge og havde lavet flere fejlposteringer.[10]

Fra 1. januar 2020 blev han administrerende direktør for Aktive Ejere.

Politisk biografi

[redigér | rediger kildetekst]

DSU

[redigér | rediger kildetekst]

Som 16-årig meldte han sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), hvilket skete i protest mod nogle klassekammerater, som havde meldt sig ind i Konservativ Ungdom,[11] og i 1988 blev han af DSU's kongres valgt til organisationens forretningsudvalg. Fire år senere – i 1992 – blev han valgt han til formand for ungdomsorganisationen, en post, han bestred indtil 1996, hvor han blev erstattet af Morten Bødskov.[12]

Det var i denne periode, Henrik Sass Larsen grundlagde sin markante politiske profil. I en række provokerende debatoplæg forsøgte han at sætte gang i såvel den politiske som organisatoriske fornyelse af Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen.

Han var blandt andet medunderskriver på debatoplægget "23:58" (To minutter i tolv), som krævede gennemgående reformer af Socialdemokratiets organisation. Oplægget var med til at danne grundlag for, at Socialdemokratiet senere indførte muligheden for at afholde urafstemning om valg af partiformand.

Endnu mere kontroversiel var dog bogen "Tilbage til Friheden" fra 1996. Bogen var en skånselsløs kritik af Socialdemokratiet, og indeholdt et samlet bud på en ideologisk fornyelse. Blandt de kontroversielle tanker var en kooperatisering af den offentlige sektor, en demokratisering af pensionskasserne samt en massiv omlægning af statens udgifter, hvor folkepensionen blandt andet skulle beskæres til fordel for velfærdens kerneydelser og samfundets svageste.

Sass Larsen betragtes af mange i partiet som kontroversiel, og han er flere gange blevet stemplet som "højreorienteret" samt "strammer" på flygtninge/indvandrerpolitikken.

Interessant er det dog, at han som formand for DSU tilhørte organisationens venstrefløj.[kilde mangler] Han kritiserede socialdemokraternes højrefløj i egenskab af formand for DSU, herunder Vestegnens socialdemokratiske borgmestre, når de var for udlændingekritiske.

Folketinget

[redigér | rediger kildetekst]

Henrik Sass Larsen var midlertidigt medlem af Folketinget for Københavns Amtskreds 19. januar-21. marts 1999 og 16. - 22. juni 1999. Han blev indvalgt som folketingsmedlem for Københavns Amtskreds 1. oktober 2000-20. november 2001 og for Roskilde Amtskreds fra 20. november 2001.

I sommeren 2002 forsøgte han, støttet af daværende partiformand Poul Nyrup Rasmussen, at blive politisk ordfører, men posten gik i stedet til Mogens Lykketoft, som var kompromiskandidaten mellem højrefløjen, som støttede Henrik Sass Larsen, og venstrefløjen, som ønskede den tidligere justitsminister Frank Jensen. Under Mogens Lykketofts formandskab blev Sass Larsen i stedet formand for et udvalg, der skulle skrive et oplæg til en ny velfærdspolitik. Oplægget blev imidlertid aldrig offentliggjort.[kilde mangler]

Under Mogens Lykketofts formandstid blev Henrik Sass Larsen gjort til skatteordfører. Her fremlagde han blandt andet en revideret skatteplan, der indførte det såkaldte "skatteloft". Dette oplæg var afstemt med Det Radikale Venstre.

Fra den 9. maj 2012 indtil 9. august 2013 var han gruppeformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe.[13] Som erhvervs- og vækstminister har han stået i spidsen for bankaftalen i oktober 2013, som skærper kravene til de danske banker og realkreditinstitutter samt etableringen af en bestyrelse i Finanstilsynet.[14]

Den 2. oktober 2013 modtog Sass Larsen Ting-Prisen, som internetportalen Altinget.dk står bag. Prisen gives til en politiker, der har en særlig evne til at kommunikere på en måde, så Christiansborg kommer tættere på borgerne.[15]

Formandsvalget 2005

[redigér | rediger kildetekst]

Da Mogens Lykketoft efter folketingsvalget 2005 besluttede at træde tilbage som partiformand, valgte Henrik Sass Larsen at støtte Helle Thorning-Schmidt, og da Thorning-Schmidt blev valgt som partiformand, indtog Henrik Sass Larsen en central rolle i partiets ledelse.

Han blev forfremmet til næstformand for folketingsgruppen og finans- samt udlændingeordfører, og han blev også udpeget som den ene af to socialdemokratiske repræsentanter i Nationalbankens Repræsentantskab.

Den 27. april 2006 blev han i forbindelse med en større ændring i partitoppen udnævnt til partiets politiske ordfører, som han var indtil efteråret 2011.

Politiske kontroverser

[redigér | rediger kildetekst]

Tilknytning til Torben Ohlsen Jensen

[redigér | rediger kildetekst]

I maj 2011 mødtes med Sass Larsen og medlem af Socialdemokratiet Tommy Kamp foran Hugos Vinkælder i Køge. I forbindelse med en sag om svindel kort forinden var Kamp blevet uvenner med ejerne af en Café Vanilla i Køge, så da en af ejerne af caféen ankom til fortovet, mens Kamp sad der, blev denne "tilsyneladende [...] utryg" og ringede til Torben "Suzuki Torben" Ohlsen Jensen, der var medlem af rockergruppen Bandidos og en af Kamps bekendte.[16] Midt- og Vestsjællands Politi var i forbindelse med en række skudepisoder i Køge i starten af 2011 begyndte at aflytte nogle lokale rockere, heriblandt Jensen, og de hørte derigennem samtalen.[16] Dagen efter pralede Jensen i en telefonsamtale over for sin søn med, at han havde ageret bodyguard for Kamp og Sass Larsen; denne samtale blev også aflyttet af politiet. Senere samme dag skrev Jensen til Sass Larsen en sms-besked, som Sass Larsen svarede på to dage senere.[16]

Ifølge journalisten Morten Skjoldagers biografi Syv år for PET om Jakob Scharf, daværende chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), blev Scharf i juli 2011 informeret om sagen, fordi den omhandlede en dansk toppolitiker, nemlig Sass Larsen. Scharf fik i midten af juli 2011 lavet et notat, som lå færdig en måneds tid senere, om Sass Larsens rolle i sagen. Han sendte notatet til Justitsministeriet;[a] Statsministeriets departementschef blev også informeret om sagen.[16]

Den 28. september var Sass Larsen til møde om sagen i Statsministeriet, hvor han af Christian Kettel Thomsen og Anne Kristine Axelsson, henholdsvis daværende departementschef i Statsministeriet og daværende departementschef i Justitsministeriet, fik lov til at læse notatet; de to departementschefer understregede dog, at det var fortrolige oplysninger, og at han derfor ikke måtte fortælle dem videre. Det kom senere frem, at Thomsen og Axelsson skulle have skrevet et notat, fordi de ved mødet pålagde Sass Larsen tavshedspligt i forhold til disse oplysninger; dette notat blev imidlertid aldrig skrevet.[18] Sass Larsen og de to departementschefer mødtes senere samme dag. Denne gang tog han partifællen Bjarne Corydon med, mens departementscheferne tog Scharf med.[16]

Dagen efter, den 29. september, meddelte Sass Larsen Helle Thorning-Schmidt, at han ikke ville være ministeremne i den kommende regeringen efter folketingsvalget; senere på dagen fortalte han også offentligt dette.[16]

Ifølge Thorning-Schmidt og Sass Larsen kunne han ikke bliver minister, fordi han ikke kunne sikkerhedsgodkendes af PET.[16] Ifølge Scharf er dette dog ikke sandt. Han sagde over for Skjoldager, at ministre ikke skal sikkerhedsgodkendes af PET,[16] og at det udelukkende er statsministeren, der på baggrund af oplysninger fra PET kan tage stilling til, hvem der ikke kan være minister.[16] Han forklarede den mulige forvirring med, at han angiveligt vurderede over for departementscheferne og Sass Larsen, at "oplysningerne ville have ført til afslag på sikkerhedsgodkendelse", hvis Sass Larsen var ansat i politiet.[16]

Hæderspriser

[redigér | rediger kildetekst]

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]
  • En europæisk utopi (medforfatter, 1994)
  • Tilbage til Friheden (medforfatter, 1996)

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende noter
  1. ^ Dette er desuden en juridisk forpligtelse:

    "Det påhviler chefen for Politiets Efterretningstjeneste til enhver tid at holde Justitsministeriet direkte underrettet [...] om alle forhold af væsentlig betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed, herunder om alle vigtigere enkeltsager [...]."

    — Justitsministeriets instruks til chefen for Politiets Efterretningstjeneste[17]
Kilder
  1. ^ a b c d e Henrik Sass Larsen på Folketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata. Hentet 11. januar 2021.
  2. ^ Lotte Bundsgaard: Jeg er uenig i Helles ledelsesstil, Dagbladet Information, 26. april 2006
  3. ^ Kasper Iversen (29. september 2011). "Portræt af Henrik Sass: En socialdemokratisk deroute". Politiken. Arkiveret fra originalen 1. januar 2012. Hentet 20. oktober 2013.
  4. ^ Silla Bakalus (29. september 2011). "Sass Larsen fældet af rocker-forbindelse". B.T.
  5. ^ Thomas Nørmark Krog (18. august 2013). "Topadvokat anlægger sag: PET gav Sass særbehandling". B.T.
  6. ^ Steffen Koldborg (9. maj 2012). "Henrik Sass er nu ny gruppeformand". DR.
  7. ^ Christina Pedersen, Lisbeth Kjær Larsen (30. september 2011). "Portræt: Fra børnehjem til toppolitiker". B.T.
  8. ^ Andreas Karker (29. oktober 2005). "Fra børnehjem til top-post". B.T.
  9. ^ Jonas Schrøder (24. november 2006). "Sass Larsens gæld grundlagt under sagnomspunden spindoktor". Berlingske.
  10. ^ "Sass kunne ikke styre virksomhed". B.T. 15. september 2011.
  11. ^ Andreas Karker (29. oktober 2005). "Fra børnehjem til top-post". B.T.
  12. ^ Malin Schmidt (30. september 2011). "Portræt: Mønsterbryder blev fældet af sin fortid". Dagbladet Information.
  13. ^ "Henrik Sass Larsen får comeback og S-toppost". Ritzau. TV2 Nyhederne. 2012-05-09. Hentet 2013-08-09.
  14. ^ Bred bankaftale på plads Arkiveret 4. november 2014 hos Wayback Machine, Erhvervs- og Vækstministeriet, 10. oktober 2013
  15. ^ Ingelise Skrydstrup (2. oktober 2013). "Henrik Sass Larsen hædret med Ting-prisen". B.T.
  16. ^ a b c d e f g h i j Morten Skjoldager (2016). "Kapitel 11: Henrik Sass Larsen". Syv år for PET: Jakob Scharfs Tid (1. oplag, 1. udgave). People's Press. ISBN 978-87-7180-428-7 – via Mofibo.
  17. ^ Retsudvalget 2009-2010 (7. december 2009). "JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE" (PDF). Politikontoret. s. 2. Hentet 11. januar 2021. Refereret til i Skjoldager (2016); "Noter": ¶ Kapitel 11.
  18. ^ "Topfolk efterlod nul spor i Sass-sag". Ritzau-telegram på DR. 28. september 2012.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Henrik_Sass_Larsen&oldid=11838216"