Spring til indhold

Poul Hansen (Kalundborg)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Poul Hansen. (Se også artikler, som begynder med Poul Hansen)
Poul Hansen
Finansminister
Embedsperiode
15. november 1962 – 24. august 1965
Del afRegeringen Jens Otto Krag I og II
ForegåendeHans R. Knudsen
Efterfulgt afHenry Grünbaum
Økonomiminister (ad interim)
Embedsperiode
26. september 1964 – 8. oktober 1964
Del afRegeringen Jens Otto Krag II
ForegåendeKjeld Philip
Efterfulgt afHenry Grünbaum
Forsvarsminister
Embedsperiode
25. maj 1956 – 15. november 1962
Del afRegeringen H.C. Hansen I og II, Regeringen Viggo Kampmann I og II, Regeringen Jens Otto Krag I
ForegåendeRasmus Hansen
Efterfulgt afVictor Gram
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
30. oktober 1945 – 13. august 1966
Efterfulgt afEjner Nielsen
ValgkredsHolbæk Amtskreds
Formand for DSU
Embedsperiode
1937–1942
ForegåendeH.C. Hansen
Efterfulgt afVictor Gram
Personlige detaljer
Født27. februar 1913
København, Danmark
Død13. august 1966 (53 år)
Virum, Danmark
Politisk partiSocialdemokratiet
BeskæftigelseJournalist, politiker Rediger på Wikidata
UdmærkelserSelwyn G. Blaylock-medalje (1994) Rediger på Wikidata
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Hans Christian Poul Hansen (født 27. februar 1913 i København, død 13. august 1966 i Virum) var en dansk socialdemokratisk politiker og minister. Han var medlem af Folketinget, opstillet i Kalundborgkredsen, fra 1945 til sin død i 1966, forsvarsminister fra 1956 til 1962 under statsministerne H.C. Hansen, Viggo Kampmann og Jens Otto Krag hvorefter han blev finansminister til 1965.[1]

Poul Hansen var søn af snedker Hans Jørgen Hansen og hustru Dorthea Hansen (født Olsen). Han blev 14. april 1936 gift med Helene Ingrid Jensen.[2] Han stod i lære som snedker 1927-1932[1] og var som snedkerlæring med til stifte Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)'s afdeling i Hillerød.[2] Han gik på Esbjerg Arbejderhøjskole 1932-1933 og arbejdede derefter som snedkersvend.[1] Hansen blev sekretær i DSU i 1933 og var formand fra 1937.[2] Han gik af som DSU-formand da han blev ansat som journalist på Fyns Social-Demokrat i 1942. Han var også medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse fra 1933 til 1942.[2] Efter 2. verdenskrigs afslutning var Hansen sekretær i Arbejderbevægelsens Informationscentral (A.I.C) 1945-1955 og partisekretær i Socialdemokratisk Forbund 1955-1956.[2]

Poul Hansen blev opstillet til Folketinget i Kalundborg-Onsbjergkredsen i 1945 og var medlem af Folketinget fra folketingsvalget i 1945 til sin død i 1966.[1] I 1956 blev for forsvarsminister efter Rasmus Hansen som trak sig på grund af sygdom.[2] Han fortsatte som forsvarsminister i fem socialdemokratisk ledede regeringer til 1962 og var hovedmanden bag forsvarsforliget i 1960 mellem de fire gamle partier.[2][3]

Han blev ny finansminister i november 1962 efter Hans R. Knudsens død.[2] Som finansminister lavede han et forslag til en stor skattereform med indførelse af kildeskat og foreslog også indførelsen af moms. Begge dele blev gennemført, men først efter hans død.[2] Arbejdet som minister var meget krævende, og i 1965 førte arbejdspresset til at måtte gå af efter et hjerteslag. Han fortsatte som folketingsmedlem men døde 13. august 1966 kun 53 år gammel.[4] Hans folketingsmandat blev overtaget af Ejner Nielsen.[5]

Der var i årene 1955-1960 tre socialdemokratiske folketingsmedlemmer med navnet Poul Hansen. Han blev derfor i Folketinget omtalt som "Poul Hansen (Kalundborg)" efter sin opstillingskreds. De to andre Poul Hansen'er var tilsvarende "Poul Hansen (Grenå)" og "Poul Hansen (Svendborg)".

Oversigt over ministerposter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d Poul Hansen (S), Folketinget, 1. juni 2022, hentet 27. januar 2023
  2. ^ a b c d e f g h i Vagn Dybdahl (17. juli 2011), "Poul Hansen (minister)", Dansk Biografisk Leksikon (3. udgave), hentet 27. januar 2023 – via Lex.dk
  3. ^ Niels Finn Christiansen (7. maj 2020), "Poul Hansen", Den Store Danske, hentet 27. januar 2023 – via Lex.dk
  4. ^ Julius Bomholt (1966-1967), "Mindetale i Folketinget", Folketingstidende, spalte 36-38
  5. ^ "Folketingsvalget den 22. november 1966", Statistiske meddelelser, Danmarks Statistik, no. 5, s. 258, 1967
  • HVEM-HVAD-HVOR 1958, Politikens Forlag, København 1957.
  • HVEM-HVAD-HVOR 1967, Politikens Forlag, København 1966.
  • KRAK 1957,

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]