Spring til indhold

Hans Munk Hansen

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hans Munk Hansen
Født6. oktober 1929 Rediger på Wikidata
Rinkenæs, Danmark Rediger på Wikidata
Død20. maj 2021 (91 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afEdvard Thomsen, Kay Fisker Rediger på Wikidata
BeskæftigelseArkitekt Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserEckersberg Medaillen (1988),
C.F. Hansen Medaillen (2000) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans Munk Hansen (født 6. oktober 1929 i Rinkenæs, død 20. maj 2021[1]) var en dansk arkitekt og professor emeritus i restaurering ved Kunstakademiets Arkitektskole. Han var mester for mange byggerier uden for Danmarks grænser, særligt i Mellemøsten og Middelhavslandene, og havde desuden en omfattende skribentvirksomhed bag sig.

Karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Munk Hansen blev født 1929, kom i håndværkerlære 1947-50 (4 halvår som murer og tømrer), var i bygningskonstruktørskole i Sønderborg og Haslev 1947-51 og studerede ved Kunstakademiets Arkitektskole i København under professorerne Kay Fisker og Edvard Thomsen) fra 1952, og indtil han tog afgang som arkitekt 1955.

Han oprettede en tegnestue i Teheran, Iran 1955-62 og samarbejdede med Jørn Utzon 1959-61. Dernæst drev han arkitektvirksomhed i Beirut, Libanon fra 1962 og havde derefter egen tegnestue i København fra 1965. Han blev lektor på Kunstakademiets Arkitektskoles afdeling for arkitekturhistorie 1967 og professor ved samme med restaurering som særligt fagområde 1986.

Munk Hansen var på rejse i Grækenland, Tyrkiet, Syrien, Jordan, Egypten, Libyen, Tunesien, Algeriet, Spanien 1954. Han opholdt sig i Iran 1955-62 og i Libanon 1962-65. Han var i Sovjetunionen 1964, og på 22 studierejser for Kunstakademiet til Middelhavslandene, Iran, Irak, Indien og Nepal i årene 1965-85. Han har desuden været i Asien, Afrika, Nordamerika, Grønland og Kina i forbindelse med arkitektopgaver 1965-92, i New York og på de tidligere danske vestindiske øer 1971.

Tillidshverv og hæder

[redigér | rediger kildetekst]

Han var medlem af Byggeriets Udviklingsråds (BUR) delegation til Fjernøsten 1979, medlem af Boligministeriets bygningsplejeråd fra 1986, medlem af Det Særlige Kirkesyn for Roskilde Domkirke 1987-92, medlem af samme for Kalundborg Kirke fra 1988, af samme for Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, for Christians Kirke i København fra 1991.

Desuden var han medlem af Det Særlige Bygningssyn 1987-91, dansk repræsentant ved generalforsamlingen i ICCROM, Rom 1988, 1990 og 1992, medlem af Miljøministeriets bygningskulturudvalg 1989-90, arkitekt for Roskilde Domkirke fra 1992 og formand for Den danske nationalkomité for ICOMOS fra 1990.

Han har modtaget en pris fra Tuborgfondet 1954, Europa Nostras Diplom 1981, Københavns Kommunes præmie for smukt byggeri 1986, Eckersberg Medaillen 1988, pris fra Non Nobis Fonden 1991, pris fra Kronprins Frederiks Fond 1992 samt C.F. Hansen Medaillen 2000. Han blev Ridder af Dannebrog 4. februar 2000, og i 2012 kom han på finansloven.[2]

Udstillinger

[redigér | rediger kildetekst]

Værker

[redigér | rediger kildetekst]

Restaureringsarbejde

[redigér | rediger kildetekst]
  • Restaurering af Det Gule Pakhus, København (1978-79)
  • Restaurering og nyindretning af Købmagerhus, København (1983-85)
  • Restaurering af Sankt Petri Kirke, Nørregade, København (1989-92, og 1994-99 for Slots- og Ejendomsstyrelsen)
  • Restaurering og nyindretning af hovedbygningen til Skjoldenæsholm (1989-92)
  • Deltagelse i restaureringsarbejde for Kunstakademiet: Madrasa el-Gawhariye i Cairo, Egypten (1980-83), Hadjigeorgakis hus i Nicosia, Cypern (1984-86), Sanaa, Yemen (fra 1990)
  • Tilbygning til hus fra ca. 1850, Stenholm, Strandvejen 290 A, Skovshoved

Udstillingsarkitektur

[redigér | rediger kildetekst]

Skriftlige arbejder

[redigér | rediger kildetekst]
  • Arkitekten 10, 1967, 213-21 (Islamisk arkitektur)
  • Arkitekten 12, 1967, 255-64 (Mellemøsten)
  • Arkitekten 14, 1967, 301-10 (Mongoler og timurider)
  • Arkitekten 20, 1967, 449- 62 (Safavidernes Isfahan)
  • Arkitekten 7, 1968, 153-56 (Bystruktur i Persien)
  • Arkitekten 21, 1983, 421-23 (Cairo, rids af byens historie)
  • Arkitekten 4, 1983, 156-64 (Teknisk uddannelsescenter, Algeriet)
  • Arkitekten 5, 1983, 209-14 (Gule Pakhus, København)
  • Arkitekten 3, 1984, 104-08 (Cairo, byen og dens bygninger)
  • Arkitekten 8, 1987, 378 (Gustmeyers Gård, også i Arkitektskolens nytårsskrift)
  • Bidrag til: Nationalmuseets bog om Persien, 1971.
  • Arkitekt i fire verdensdele, Forlaget Vandkunsten 2011. ISBN 9788776952518

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Der Nordschleswiger — 31-05—2021 — Hans Munk Hansen ist tot
  2. ^ "Biografi hos Statens Kunstfond". Arkiveret fra originalen 16. april 2013. Hentet 28. marts 2013.
  3. ^ Times of Malta — 13-06—2021 — Lessons from Denmark
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hans_Munk_Hansen&oldid=11628781"