French Open-mesterskabet i herresingle er en tennisturnering , der siden 1891 er afviklet årligt som en del af French Open , kun afbrudt af første og anden verdenskrig . Siden 1928 er mesterskabet blevet spillet på grusbaner på Stade Roland Garros i Paris , Frankrig . Indtil 1897 var herresinglerækken den eneste titel ved mesterskabet.
Turneringen bliver spillet over to uger i slutningen af maj og begyndelsen af juni og har siden 1987 været årets anden grand slam -turnering.
Mesterskabet hed Championnats de France indtil 1924 og var forbeholdt amatørmedlemmer af franske tennisklubber. Sandbanerne i Île de Puteaux og grusbanerne i Racing Club de France skiftedes til at være værter for arrangementet indtil 1908 . Efter et år i Bordeaux i 1909 , vendte det tilbage til Paris i 1910 , hvorefter det fast blev afviklet i Racing Club de France indtil 1924 . I 1925 blev mesterskabet åbnet for internationale spillere, men stadig forbeholdt amatører, og i den forbindelse skiftede det navn til Championnats internationaux de France . I 1925 og 1927 spilledes turneringen i Stade Français , men den i 1926 vendte tilbage til Racing Club de France . I 1928 flyttede man til det nybyggede Stade Roland Garros , hvor turneringen er blevet spillet siden da.[ 1] Fra 1941 til 1944 blev der afholdt en åben turnering for franske amatører og professionelle under navnet Tournoi de France . Disse turneringer bliver ikke regnet for en del af French Opens historie af FFT. French Open gik ind i den åbne æra i forbindelse med 1968-udgaven af mesterskabet , og siden har professionelle spillere kunnet deltage på lige fod med amatører .
Reglerne for afviklingen af herresinglemesterskabet har udviklet sig siden den første udgave. Turneringen er altid blevet spillet som en cupturnering. Kampene er blevet spillet bedst af tre sæt indtil 1902 eller 1903 , men siden da er der blevet spillet bedst af fem sæt, bortset fra i perioden fra 1973 til 1975 , hvor de første runder blev spillet bedst af tre sæt. Tiebreaken blev introduceret i kampenes fire første sæt i 1973 .[ 2]
Herresinglemesteren modtager en miniaturekopi af sølv -pokalen Coupe des Mousquetaires , der er opkaldt efter fransk tennis' fire musketerer: Jean Borotra , Jacques Brugnon , Henri Cochet og René Lacoste .[ 3] I 2012 var der endvidere en pengepræmie på € 1.150.000 til vinderen.[ 4]
I perioden som nationalt mesterskab (1891 -1924 ) er Max Decugis indehaveren af flest titler med 8 (1903–1904, 1907–1909, 1912–1914). Rekorden for flest titler i træk i denne periode indehaves af Paul Aymé , der vandt fire titler i træk i 1897 -1900 .
I perioden som internationalt amatørmesterskab (1925 -67 ), har Henri Cochet rekorden for flest vundne titler, idet han vandt fire gange (1926, 1928, 1930 og 1932). Rekorden for flest titler i træk i denne periode er delt mellem fire spillere, der hver har vundet titlen to år i træk: Frank Parker (1948–1949), Jaroslav Drobný (1951–1952), Tony Trabert (1954–1955) og Nicola Pietrangeli (1959–1960).[ 2]
Siden mesterskabet blev åbnet for professionelle spillere har Rafael Nadal vundet flest titler: 14 (2005–2008, 2010–2014, 2017-20, 2022). Han har endvidere rekorden for flest titler i træk: 5 (2010-2014).[ 2] I den åbne æra er titlen blevet vundet uden sættab af Ilie Năstase (1973 ), Björn Borg (1978 og 1980 ) og Rafael Nadal (2008 , 2010 , 2017 og 2020 ).
Max Decugis vandt otte titler i perioden 1903 -14 .
Maurice Germot vandt tre titler i perioden 1905 -10 .
Henri Cochet vandt fem titler i Paris i perioden 1922 -32 .
René Lacoste vandt titlen tre gange i 1920'erne .
Jean Borotra sejrede i 1924 og 1931 .
Sven Davidson blev den første svenske mester, da han vandt i 1957 .
Roy Emerson vandt titlen i 1962 og 1969 .
Björn Borg vandt seks titler og fire i træk fra 1978 til 1981 .
Ivan Lendl vandt tre titler i 1980'erne .
Gustavo Kuerten vandt tre titler i perioden 1997 -2001 .
Rafael Nadal har indtil videre vundet 14 titler.
Roger Federer vandt i 2009 , efter at Robin Söderling afbrød Rafael Nadals sejrsstime.
Nationalt fransk mesterskab for amatører
År
Mester
Finalist
Resultat
1891
H. Briggs (1)
P. Baigneres
6–3, 6–4
1892
Jean Schopfer (1)
Francis L. Fassitt
6–2, 1–6, 6–2
1893
Laurent Riboulet (1)
Jean Schopfer
6–3, 6–3
1894
André Vacherot (1)
Gérard Brosselin
1–6, 6–3, 6–3
1895
André Vacherot (2)
Laurent Riboulet
9–7, 6–2
1896
André Vacherot (3)
Gérard Brosselin
6–1, 7–5
1897
Paul Aymé (1)
Francky Wardan
4–6, 6–4, 6–2
1898
Paul Aymé (2)
Paul Lebreton
5–7, 6–1, 6–2
1899
Paul Aymé (3)
Paul Lebreton
9–7, 3–6, 6–3
1900
Paul Aymé (4)
André Prévost
6–3, 6–0
1901
André Vacherot (4)
Paul Lebreton
—
1902
Michel Vacherot (1)
Max Decugis
6–4, 6–2
1903
Max Decugis (1)
André Vacherot
6–3, 6–2
1904
Max Decugis (2)
André Vacherot
6–1, 9–7, 6–8, 6–1
1905
Maurice Germot (1)
André Vacherot
—
1906
Maurice Germot (2)
Max Decugis
5–7, 6–3, 6–4, 1–6, 6–3
1907
Max Decugis (3)
Robert Wallet
—
1908
Max Decugis (4)
Maurice Germot
6–2, 6–1, 3–6, 10–8
1909
Max Decugis (5)
Maurice Germot
3–6, 2–6, 6–4, 6–4, 6–4
1910
Maurice Germot (3)
François Blanchy
6–1, 6–3, 4–6, 6–3
1911
André Gobert (1)
Maurice Germot
6–1, 8–6, 7–5
1912
Max Decugis (6)
André Gobert
—
1913
Max Decugis (7)
Georges Gault
—
1914
Max Decugis (8)
Jean Samazeuilh
3–6, 6–1, 6–4, 6–4
1915-1919
Ingen turneringer på grund af første verdenskrig .
1920
André Gobert (2)
Max Decugis
6–3, 3–6, 1–6, 6–2, 6–3
1921
Jean Samazeuilh (1)
André Gobert
6–3, 6–3, 2–6, 7–5
1922
Henri Cochet (1)
Jean Samazeuilh
8–6, 6–3, 7–5
1923
François Blanchy (1)
Max Decugis
1–6, 6–2, 6–0, 6–2
1924
Jean Borotra (1)
René Lacoste
7–5, 6–4, 0–6, 5–7, 6–2
Internationalt fransk mesterskab for amatører
År[c]
Mester
Finalist
Resultat
1925
René Lacoste (1)
Jean Borotra
7–5, 6–1, 6–4
1926
Henri Cochet (2)
René Lacoste
6–2, 6–4, 6–3
1927
René Lacoste (2)
Bill Tilden
6–4, 4–6, 5–7, 6–3, 11–9
1928
Henri Cochet (3)
René Lacoste
5–7, 6–3, 6–1, 6–3
1929
René Lacoste (3)
Jean Borotra
6–3, 2–6, 6–0, 2–6, 8–6
1930
Henri Cochet (4)
Bill Tilden
3–6, 8–6, 6–3, 6–1
1931
Jean Borotra (2)
Christian Boussus
2–6, 6–4, 7–5, 6–4
1932
Henri Cochet (5)
Giorgio de Stefani
6–0, 6–4, 4–6, 6–3
1933
Jack Crawford (1)
Henri Cochet
8–6, 6–1, 6–3
1934
Gottfried von Cramm (1)
Jack Crawford
6–4, 7–9, 3–6, 7–5, 6–3
1935
Fred Perry (1)
Gottfried von Cramm
6–3, 3–6, 6–1, 6–3
1936
Gottfried von Cramm (2)
Fred Perry
6–0, 2–6, 6–2, 2–6, 6–0
1937
Henner Henkel (1)
Bunny Austin
6–1, 6–4, 6–3
1938
Donald Budge (1)
Roderich Menzel
6–3, 6–2, 6–4
1939
Don McNeill (1)
Bobby Riggs
7–5, 6–0, 6–3
1940-1945
Ingen turneringer på grund af anden verdenskrig .
1946
Marcel Bernard (1)
Jaroslav Drobný
3–6, 2–6, 6–1, 6–4, 6–3
1947
József Asbóth (1)
Eric Sturgess
8–6, 7–5, 6–4
1948
Frank Parker (1)
Jaroslav Drobný
6–4, 7–5, 5–7, 8–6
1949
Frank Parker (2)
Budge Patty
6–3, 1–6, 6–1, 6–4
1950
Budge Patty (1)
Jaroslav Drobný
6–1, 6–2, 3–6, 5–7, 7–5
1951
Jaroslav Drobný (1)
Eric Sturgess
6–3, 6–3, 6–3
1952
Jaroslav Drobný (2)
Frank Sedgman
6–2, 6–0, 3–6, 6–4
1953
Ken Rosewall (1)
Vic Seixas
6–3, 6–4, 1–6, 6–2
1954
Tony Trabert (1)
Arthur Larsen
6–4, 7–5, 6–1
1955
Tony Trabert (2)
Sven Davidson
2–6, 6–1, 6–4, 6–2
1956
Lew Hoad (1)
Sven Davidson
6–4, 8–6, 6–3
1957
Sven Davidson (1)
Herbert Flam
6–3, 6–4, 6–4
1958
Mervyn Rose (1)
Luis Ayala
6–3, 6–4, 6–4
1959
Nicola Pietrangeli (1)
Ian Vermaak
3–6, 6–3, 6–4, 6–1
1960
Nicola Pietrangeli (2)
Luis Ayala
3–6, 6–3, 6–4, 4–6, 6–3
1961
Manuel Santana (1)
Nicola Pietrangeli
4–6, 6–1, 3–6, 6–0, 6–2
1962
Rod Laver (1)
Roy Emerson
3–6, 2–6, 6–3, 9–7, 6–2
1963
Roy Emerson (1)
Pierre Darmon
3–6, 6–1, 6–4, 6–4
1964
Manuel Santana (2)
Nicola Pietrangeli
6–3, 6–1, 4–6, 7–5
1965
Fred Stolle (1)
Tony Roche
3–6, 6–0, 6–2, 6–3
1966
Tony Roche (1)
István Gulyás
6–1, 6–4, 7–5
1967
Roy Emerson (2)
Tony Roche
6–1, 6–4, 2–6, 6–2
French Open
År[c]
Mester
Finalist
Resultat
1968
Ken Rosewall (2)
Rod Laver
6–3, 6–1, 2–6, 6–2
1969
Rod Laver (2)
Ken Rosewall
6–4, 6–3, 6–4
1970
Jan Kodeš (1)
Željko Franulović
6–2, 6–4, 6–0
1971
Jan Kodeš (2)
Ilie Năstase
8–6, 6–2, 2–6, 7–5
1972
Andrés Gimeno (1)
Patrick Proisy
4–6, 6–3, 6–1, 6–1
1973
Ilie Năstase (1)
Nikola Pilić
6–3, 6–3, 6–0
1974
Björn Borg (1)
Manuel Orantes
2–6, 6–7(1), 6–0, 6–1, 6–1
1975
Björn Borg (2)
Guillermo Vilas
6–2, 6–3, 6–4
1976
Adriano Panatta (1)
Harold Solomon
6–1, 6–4, 4–6, 7–6(3)
1977
Guillermo Vilas (1)
Brian Gottfried
6–0, 6–3, 6–0
1978
Björn Borg (3)
Guillermo Vilas
6–1, 6–1, 6–3
1979
Björn Borg (4)
Víctor Pecci
6–3, 6–1, 6–7(6), 6–4
1980
Björn Borg (5)
Vitas Gerulaitis
6–4, 6–1, 6–2
1981
Björn Borg (6)
Ivan Lendl
6–1, 4–6, 6–2, 3–6, 6–1
1982
Mats Wilander (1)
Guillermo Vilas
1–6, 7–6(6), 6–0, 6–4
1983
Yannick Noah (1)
Mats Wilander
6–2, 7–5, 7–6(3)
1984
Ivan Lendl (1)
John McEnroe
3–6, 2–6, 6–4, 7–5, 7–5
1985
Mats Wilander (2)
Ivan Lendl
3–6, 6–4, 6–2, 6–2
1986
Ivan Lendl (2)
Mikael Pernfors
6–3, 6–2, 6–4
1987
Ivan Lendl (3)
Mats Wilander
7–5, 6–2, 3–6, 7–6(3)
1988
Mats Wilander (3)
Henri Leconte
7–5, 6–2, 6–1
1989
Michael Chang (1)
Stefan Edberg
6–1, 3–6, 4–6, 6–4, 6–2
1990
Andrés Gómez (1)
Andre Agassi
6–3, 2–6, 6–4, 6–4
1991
Jim Courier (1)
Andre Agassi
3–6, 6–4, 2–6, 6–1, 6–4
1992
Jim Courier (2)
Petr Korda
7–5, 6–2, 6–1
1993
Sergi Bruguera (1)
Jim Courier
6–4, 2–6, 6–2, 3–6, 6–3
1994
Sergi Bruguera (2)
Alberto Berasategui
6–3, 7–5, 2–6, 6–1
1995
Thomas Muster (1)
Michael Chang
7–5, 6–2, 6–4
1996
Jevgenij Kafelnikov (1)
Michael Stich
7–6(4), 7–5, 7–6(4)
1997
Gustavo Kuerten (1)
Sergi Bruguera
6–3, 6–4, 6–2
1998
Carlos Moyà (1)
Àlex Corretja
6–3, 7–5, 6–3
1999
Andre Agassi (1)
Andrej Medvedev
1–6, 2–6, 6–4, 6–3, 6–4
2000
Gustavo Kuerten (2)
Magnus Norman
6–2, 6–3, 2–6, 7–6(6)
2001
Gustavo Kuerten (3)
Àlex Corretja
6–7(3), 7–5, 6–2, 6–0
2002
Albert Costa (1)
Juan Carlos Ferrero
6–1, 6–0, 4–6, 6–3
2003
Juan Carlos Ferrero (1)
Martin Verkerk
6–1, 6–3, 6–2
2004
Gastón Gaudio (1)
Guillermo Coria
0–6, 3–6, 6–4, 6–1, 8–6
2005
Rafael Nadal (1)
Mariano Puerta
6–7(6), 6–3, 6–1, 7–5
2006
Rafael Nadal (2)
Roger Federer
1–6, 6–1, 6–4, 7–6(4)
2007
Rafael Nadal (3)
Roger Federer
6–3, 4–6, 6–3, 6–4
2008
Rafael Nadal (4)
Roger Federer
6–1, 6–3, 6–0
2009
Roger Federer (1)
Robin Söderling
6–1, 7–6(1), 6–4
2010
Rafael Nadal (5)
Robin Söderling
6–4, 6–2, 6–4
2011
Rafael Nadal (6)
Roger Federer
7–5, 7–6(3), 5–7, 6–1
2012
Rafael Nadal (7)
Novak Djokovic
6–4, 6–3, 2–6, 7–5
2013
Rafael Nadal (8)
David Ferrer
6–3, 6–2, 6–3
2014
Rafael Nadal (9)
Novak Djokovic
3–6, 7–5, 6–2, 6–4
2015
Stan Wawrinka (1)
Novak Djokovic
4–6, 6–4, 6–3, 6–4
2016
Novak Djokovic (1)
Andy Murray
3–6, 6–1, 6–2, 6–4
2017
Rafael Nadal (10)
Stan Wawrinka
6–2, 6–3, 6–1
2018
Rafael Nadal (11)
Dominic Thiem
6–4, 6–3, 6–2
2019
Rafael Nadal (12)
Dominic Thiem
6–3, 5–7, 6–1, 6–1
2020
Rafael Nadal (13)
Novak Djokovic
6–0, 6–2, 7–5
2021
Novak Djokovic (2)
Stefanos Tsitsipas
6–7(6), 2–6, 6–3, 6–2, 6–4
2022
Rafael Nadal (14)
Casper Ruud
6–3, 6–3, 6–0
2023
Novak Djokovic (3)
Casper Ruud
7–6(1), 6–3, 7–5
Spiller
Amatør-æra
Åben æra
Total
År
Rafael Nadal
0
14
14
2005 , 2006 , 2007 , 2008 , 2010 , 2011 , 2012 , 2013 , 2014 , 2017 , 2018 , 2019 , 2020 , 2022
Max Decugis
8
0
8
1903 , 1904 , 1907 , 1908 , 1909 , 1912 , 1913 , 1914
Björn Borg
0
6
6
1974 , 1975 , 1978 , 1979 , 1980 , 1981
Henri Cochet
5
0
5
1922 , 1926 , 1928 , 1930 , 1932
André Vacherot
4
0
4
1894 , 1895 , 1896 , 1901
Paul Aymé
4
0
4
1897 , 1898 , 1899 , 1900
Maurice Germot
3
0
3
1905 , 1906 , 1910
René Lacoste
3
0
3
1925 , 1927 , 1929
Mats Wilander
0
3
3
1982 , 1985 , 1988
Ivan Lendl
0
3
3
1984 , 1986 , 1987
Gustavo Kuerten
0
3
3
1997 , 2000 , 2001
Novak Djokovic
0
3
3
2016 , 2021 , 2023
André Gobert
2
0
2
1911 , 1920
Jean Borotra
2
0
2
1924 , 1931
Gottfried von Cramm
2
0
2
1934 , 1936
Frank Parker
2
0
2
1948 , 1949
Jaroslav Drobný
2
0
2
1951 , 1952
Ken Rosewall
1
1
2
1953 , 1968
Tony Trabert
2
0
2
1954 , 1955
Nicola Pietrangeli
2
0
2
1959 , 1960
Manuel Santana
2
0
2
1961 , 1964
Rod Laver
1
1
2
1962 , 1969
Roy Emerson
2
0
2
1963 , 1967
Jan Kodeš
0
2
2
1970 , 1971
Jim Courier
0
2
2
1991 , 1992
Sergi Bruguera
0
2
2
1993 , 1994
Titler vundet i perioden, hvor mesterskabet var forbeholdt medlemmer af franske tennisklubber, er markeret med kursiv skrift .
Nationale franske amatørmesterskaber Internationale franske amatørmesterskaber Åbne franske mesterskaber Rækker Arrangør Myndighed