Francis Picabia
Francis Picabia | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Udnie |
Født | François Marie Martinez Picabia 22. januar 1879 Paris, Frankrig |
Død | 30. november 1953 (74 år) Paris, Frankrig |
Gravsted | Cimetière de Montmartre |
Ægtefælle | Gabrièle Buffet-Picabia (1909-1930) |
Børn | Vincent Martinez-Picabia, Laure Marie Catalina Martinez-Picabia, Gabriel François Martinez-Picabia, Gabrielle Martinez-Picabia |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | École nationale supérieure des arts décoratifs, Académie de la Palette, collège Stanislas |
Beskæftigelse | Kunstmaler, billedhugger, tegner, manuskriptforfatter, forfatter, digter |
Fagområde | Malerkunst |
Arbejdssted | Barcelona, New York City, Paris |
Elever | Buffie Johnson |
Kendte værker | Corrida, Matadoren i arenaen, Kærlighedsparade |
Genre | Genrekunst, abstrakt kunst, portræt, stilleben |
Bevægelse | Surrealisme, Kubisme, dadaisme |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen |
Eksterne henvisninger | |
Francis Picabias hjemmeside | |
Andet | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Francis Picabia, Francis-Marie Martinez Picabia (født 22. januar 1879 i Paris, død 30. november 1953 i Paris) var en fransk forfatter, maler og grafiker.
Francis Picabia var virksom inden for dadaismen og impressionismen og arbejdede med kunstnerrollen og forskellige stile.
Omkring 1911 blev han en del af Puteaux Group(en)/Section d'Or, som mødtes i Jacques Villon (en)s atelier i landsbyen Puteaux i Île-de-France nær Paris. Der blev han venner med kunstneren Marcel Duchamp og nær ven af Guillaume Apollinaire. Andre gruppemedlemmer inkluderede Albert Gleizes, Roger de La Fresnaye, Fernand Léger og Jean Metzinger.
1913 deltog han i Armory Show i New York, og Alfred Stieglitz lavede en enkeltudstilling med ham i sit galleri 291. I USA begyndte han en "mekanisk periode". 1915 grundlagde Stieglitz, Marius de Zayas og Picabia et nyt tidsskrift som de navngav 291 efter Stieglitz' galleri.
1916 var han i Barcelona og udgav et Dada-tidsskrift 391 med henvisning i navnet til 291. Tidsskriftet fik en forlænget levetid da Marcel Duchamp støttede det fra USA. Interessen varede nogle år, til han udviklede sans for surrealismen. Fra 1925 var han tilbage i figurativt maleri.
I midten af 1930'erne indledte Picabia en mere figurativ fase med billeder hentet fra pinup-magasiner, opforstørrede filmstjerner og populærbilleder. Kunstværkerne var ofte i en romantiseret og dekadent stil. Han var ven med såvel Gertrude Stein som Guillaume Apollinaire og Marcel Duchamp.
|
|
|
|
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Personerne på fotografiet "En gruppe dada-kunstnere, Paris 1920" ifølge ledsageteksten på Commons – Fra venstre mod højre:
Bageste række: Louis Aragon, Théodore Fraenkel, Paul Eluard, Clément Pansaers, (Emmanuel Faÿ halveret).
Anden række: Paul Dermée, Philippe Soupault, Georges Ribemont-Dessaignes.
Forreste række: Tristan Tzara (med monokel), Celine Arnauld, Francis Picabia, André Breton.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Afsnit om Picabia i artiklen om Stieglitz' galleri 291
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Citater på Wikiquote (fransk)
- Litteratur af og om Francis Picabia i det tyske nationalbiblioteks katalog
- Biografi Arkiveret 25. maj 2010 hos Wayback Machine hos g26.ch — Mange indgange hos ArtCyclopedia.com Arkiveret 26. maj 2010 hos Wayback Machine
- Adskillige billeder Arkiveret 22. maj 2009 hos Wayback Machine af hans værker — 391 Arkiveret 4. juli 2010 hos Wayback Machine, forsider til tidsskriftet
- Værkoversigt (tabelform, ukomplet)