Spring til indhold

Francis Picabia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Francis Picabia
Francis Picabia, før 1913
Personlig information
PseudonymUdnie Rediger på Wikidata
FødtFrançois Marie Martinez Picabia Rediger på Wikidata
22. januar 1879 Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Død30. november 1953 (74 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
GravstedCimetière de Montmartre Rediger på Wikidata
ÆgtefælleGabrièle Buffet-Picabia (1909-1930) Rediger på Wikidata
BørnVincent Martinez-Picabia,
Laure Marie Catalina Martinez-Picabia,
Gabriel François Martinez-Picabia,
Gabrielle Martinez-Picabia Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedÉcole nationale supérieure des arts décoratifs,
Académie de la Palette,
collège Stanislas Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, billedhugger, tegner, manuskriptforfatter, forfatter, digter Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst Rediger på Wikidata
ArbejdsstedBarcelona, New York City, Paris Rediger på Wikidata
EleverBuffie Johnson Rediger på Wikidata
Kendte værkerCorrida, Matadoren i arenaen, Kærlighedsparade Rediger på Wikidata
GenreGenrekunst, abstrakt kunst, portræt, stilleben Rediger på Wikidata
BevægelseSurrealisme, Kubisme, dadaisme Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Æreslegionen Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Francis Picabias hjemmeside Rediger på Wikidata
Andet
Picabias gravsted
Cimetière de Montmartre i Paris
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Francis Picabia i sit atelier, ca. 1912

Francis Picabia, Francis-Marie Martinez Picabia (født 22. januar 1879 i Paris, død 30. november 1953 i Paris) var en fransk forfatter, maler og grafiker.

Francis Picabia var virksom inden for dadaismen og impressionismen og arbejdede med kunstnerrollen og forskellige stile.

Omkring 1911 blev han en del af Puteaux Group(en)/Section d'Or, som mødtes i Jacques Villon (en)s atelier i landsbyen Puteaux i Île-de-France nær Paris. Der blev han venner med kunstneren Marcel Duchamp og nær ven af Guillaume Apollinaire. Andre gruppemedlemmer inkluderede Albert Gleizes, Roger de La Fresnaye, Fernand Léger og Jean Metzinger.

1913 deltog han i Armory Show i New York, og Alfred Stieglitz lavede en enkeltudstilling med ham i sit galleri 291. I USA begyndte han en "mekanisk periode". 1915 grundlagde Stieglitz, Marius de Zayas og Picabia et nyt tidsskrift som de navngav 291 efter Stieglitz' galleri.

1916 var han i Barcelona og udgav et Dada-tidsskrift 391 med henvisning i navnet til 291. Tidsskriftet fik en forlænget levetid da Marcel Duchamp støttede det fra USA. Interessen varede nogle år, til han udviklede sans for surrealismen. Fra 1925 var han tilbage i figurativt maleri.

I midten af 1930'erne indledte Picabia en mere figurativ fase med billeder hentet fra pinup-magasiner, opforstørrede filmstjerner og populærbilleder. Kunstværkerne var ofte i en romantiseret og dekadent stil. Han var ven med såvel Gertrude Stein som Guillaume Apollinaire og Marcel Duchamp.

  1. ^ Personerne på fotografiet "En gruppe dada-kunstnere, Paris 1920" ifølge ledsageteksten på Commons – Fra venstre mod højre:
    Bageste række: Louis Aragon, Théodore Fraenkel, Paul Eluard, Clément Pansaers, (Emmanuel Faÿ halveret).
    Anden række: Paul Dermée, Philippe Soupault, Georges Ribemont-Dessaignes.
    Forreste række: Tristan Tzara (med monokel), Celine Arnauld, Francis Picabia, André Breton.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]