Frøet fra det hellige figentræ
Frøet fra det hellige figentræ | |
---|---|
Overblik | |
Genre | Dramafilm ![]() |
Instrueret af | Mohammad Rasoulof ![]() |
Manuskript af | Mohammad Rasoulof ![]() |
Medvirkende | Setareh Maleki, Mahsa Rostami[1], Niousha Akhshi[2], Amineh Mazrouie Arani[3], Missagh Zareh[4], Soheila Golestani[5] ![]() |
Klip | Andrew Bird ![]() |
Distributør | Cirko Film ![]() |
Udgivelsesdato | 6. februar 2025 (Danmark) |
Censur | ![]() |
Længde | 168 min. ![]() |
Oprindelsesland | Frankrig, Tyskland ![]() |
Sprog | Persisk ![]() |
Links | |
på IMDb ![]() | |
i DFI's filmdatabase ![]() | |
i SFDb ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Frøet fra det hellige figentræ er en tyskproduceret, iransk politisk dramafilm fra 2024.[6] Den er instrueret af den eksilerede iranske instruktør Mohammad Rasoulof, der tidligere har lavet den stærkt regimekritiske film Der findes ingen ondskab.[7] Filmen fik meget gode anmeldelser i såvel USA som Danmark. Den blev i januar 2025 nomineret til en Oscar for bedste fremmedsprogede film.
Handling
[redigér | rediger kildetekst]Advokaten Iman (Missagh Zareh) har udsigt til at blive forfremmet til statsefterforsker, hvilket betyder, at hans hustru Najmeh (Soheila Golestani) og parrets døtre nu må være meget påpasselige med at undgå ethvert fejltrin i styrets øjne. Da en pistol forsvinder fra hjemmet, som Iman har taget hjem til brug i selvforsvar, sætter det gang i konflikter i familien.[7]
Oscarnominering
[redigér | rediger kildetekst]Filmen blev i januar 2025 nomineret til en Oscar for bedste fremmedsprogede film sammen med fire konkurrenter: den brasilianske film I'm Still Here, den franske Emilia Pérez, den danske Pigen med nålen og den lettiske animationsfilm Flow.[6]
Medvirkende
[redigér | rediger kildetekst]- Soheila Golestani som Najmeh
- Missagh Zareh som Iman
- Mahsa Rostami som Rezvan
- Setareh Maleki som Sana
- Niousha Akhshi som Sadaf
- Amineh Mazrouie Arani som kvinde i en bil
- Reza Akhlaghirad som Ghaderi
- Shiva Ordooie som Fateme
Modtagelse
[redigér | rediger kildetekst]USA
[redigér | rediger kildetekst]På det amerikanske websted Rotten Tomatoes, der opsummerer amerikanske mediers filmanmeldelser, var 95 % af 107 indsamlede anmeldelser positive med en gennemsnitlig vurdering på 8,7 ud af 10 mulige point. Webstedets sammenfattende vurdering lød: "Som en brændende anklage mod et undertrykkende styre, hvad enten det er i et land eller i en husstand, fungerer Frøet fra det hellige figentræ både som overbevisende drama og kraftfuldt politisk udsagn."[8]
Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Filmmagasinet Ekko gav filmen fem stjerner ud af seks mulige og kaldte den et fængslende drama båret af stort mod.[7] Kim Skotte uddelte topkarakterer i form af 6 hjerter i sin anmeldelse i Politiken og skrev, at selvom det var en kendt opskrift at iscenesætte det store samfundsdrama som en fortælling om en familie, havde han sjældent oplevet den anvendt på en så rystende og nervepirrende måde.[9] I dagbladet Information skrev Lone Nikolajsen, at filmen både var et begavet snakkedrama om loyalitetskonflikter under det iranske præstestyre og samtidig en actionfyldt allegori over patriarkalsk undertrykkelse.[10]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ a b Du kan kalde mig en gammel klaphat og nationalt forblændet, men det er kæmpestort. Artikel på politiken.dk 23. januar 2025.
- ^ a b c Frøet fra det hellige figentræ. Anmeldelse på ekkofilm.dk 23. januar 2025, opdateret 24. januar 2025.
- ^ The Seed of the Sacred Fig. rottentomatoes.com, besøgt 26. januar 2025.
- ^ Kim Skotte: Tre priser i Cannes og en Oscar-nominering. Plus konfiskering af ejendom og en dom på otte års fængsel. Anmeldelse i Politiken 6. februar 2025.
- ^ Lone Nikolajsen: Mohammad Rasoulof skildrer ’Kvinde Liv Frihed’-bevægelsen set fra den systemtro kvindes perspektiv. Anmeldelse på information.dk 5. februar 2025.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- The Seed of the Sacred Fig på Internet Movie Database (engelsk)
- The Seed of the Sacred Fig på Filmdatabasen
- The Seed of the Sacred Fig i Svensk Filmdatabas (svensk)
- The Seed of the Sacred Fig på AlloCiné (fransk)
- The Seed of the Sacred Fig på MovieMeter (nederlandsk)
- The Seed of the Sacred Fig på AllMovie (engelsk)
- The Seed of the Sacred Fig på The Movie Database (engelsk)
- The Seed of the Sacred Fig på Rotten Tomatoes (engelsk)
- The Seed of the Sacred Fig på Metacritic (engelsk)
- The Seed of the Sacred Fig på Filmaffinity (engelsk)