Federico Mayor Zaragoza
Federico Mayor Zaragoza | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 27. januar 1934 Barcelona, Spanien |
Død | 19. december 2024 (90 år) Madrid, Spanien |
Politisk parti | Unión de Centro Democrático, Centro Democrático y Social |
Barn | Federico Mayor Menéndez |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universidad Complutense de Madrid (til 1958) |
Professorater | Foreign member of the Russian Academy of Arts[1] |
Medlem af | Consejo Superior de Investigaciones Científicas, Romklubben, Real Academia de Bellas Artes de San Fernando, Moldaviske videnskabernes akademi, Centro de Biología Molecular Severo Ochoa[2] med flere |
Beskæftigelse | Farmaceut, universitetsunderviser, diplomat, biokemiker, forfatter, digter, politiker |
Fagområde | Digter, politiker, videnskabsmand |
Arbejdsgiver | Forenede Nationer, Universidad de Granada, Universidad Autónoma de Madrid |
Arbejdssted | Bruxelles, Madrid, Strasbourg |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Sankt Georgs-kors (2005), doctorat honoris causa de l'université de Nice-Sophia Antipolis (1990), Solens Orden i Peru, Officer af Québecs nationalorden (1995), Alfons X den klokes orden[3] med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Federico Mayor Zaragoza (født 27. januar 1934 i Barcelona, død 19. december 2024 i Madrid[4]) var en spansk akademiker og politiker, der var minister og fra 1987 til 1999 generalsekretær i UNESCO.
Mayor havde en ph.d.-grad i farmaci fra Universidad Complutense de Madrid. I 1963 blev han professor i biokemi ved Universidad de Granada, hvor han fra 1968 til 1972 også var rektor. I 1973 blev han professor ved Universidad Autónoma de Madrid.[5]
Mayor var statssekretær for uddannelse og forskning (1974–1975). Fra 1977 til 1978 var han medlem af deputeretkammeret og rådgiver for statsministeren. Fra 1981 til 1982 var han uddannelses- og forskningsminister i Leopoldo Calvo-Sotelos regering. Mayor repræsenterede partiet Unión de Centro Democrático. Han var fra 1987 også medlem af Europaparlamentet.[5]
Efter at have været viceegeneralsekretær fra 1978 til 1981, blev han i 1987 generalsekretær i UNESCO, FN's organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation. Han blev genvalgt i 1993, men besluttede sig for ikke at søge en tredje periode og gik af i 1999.
Mayor grundlagde Fundación Cultura de Paz.[5]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ "Mor Federico Mayor Zaragoza, exdirector general de la Unesco". elpuntavui.cat (catalansk).
- ^ a b c Biografi Arkiveret august 16, 2014 fra Internet Archives Wayback Machine, Fundación Cultura de Paz.