Enekrat
Udseende
(Omdirigeret fra Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter)
Enebærkrat forekommer i forbindelse med stævningsskovdrift. Samtidig med, at man udnyttede græsningen mellem buskene, kunne disse udnyttes som hegnspæle. Denne naturtype kræver et lysåbent landskab og findes på udpint jord, oftest i Midt- og Vestjylland. Der findes også steder på øerne, hvor naturtypen kan ses, f.eks. Vesterlyng i Nordvestsjælland. Enekrat er en naturtype i Natura 2000-netværket med betegnelsen 5130. [1]
Dannelsesforhold
[redigér | rediger kildetekst]Tidligere blev dette successionstrin på vej fra hede eller overdrev til skov vedligeholdt gennem vedvarende græsning, men det er ikke rentabelt længere, så krattene går til, hvilket vil sige, at de springer i skov.
Plantevækst
[redigér | rediger kildetekst]De typiske planter på denne brugspåvirkede naturtype er:
- Almindelig Ene (Juniperus communis)
- Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata)
- Hedelyng (Calluna vulgaris)
- Hunde-Rose (Rosa canina)
- Slåen (Prunus spinosa)
- Vinter-Eg (Quercus petraea)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Jesper Fredshavn, Bettina Nygaard, Rasmus Ejrnæs, Christian Damgaard, Ole Roland Therkildsen, Morten Elmeros, Peter Wind, Liselotte Sander Johansson, Anette Baisner Alnøe, Karsten Dahl, Erik Haar Nielsen, Helle Buur Pedersen, Signe Sveegaard, Anders Galatius & Jonas Teilmann (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 20. ISBN 978-87-7156-437-2. Arkiveret (PDF) fra originalen 1. november 2019. Hentet 1. november 2019.
{{cite book}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
- Enebærkrat Arkiveret 6. november 2019 hos Wayback Machine på novana.au.dk
- 5130 Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter Arkiveret 23. september 2019 hos Wayback Machine Habitatbeskrivelser, årgang 2016 side 23 (Miljøstyrelsen)
- Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk Arkiveret 18. september 2020 hos Wayback Machine, ISBN 87-7279-275-2