Bøg på mor med Kristtorn
Bøgeskov på morbund er bøgeskove, som står på let, ofte udvasket jord. I de mest regnrige dele af landet vil der være spredt underskov af Kristtorn. Jorden er sur, og omsætningen af førne er langsom og slutter med dannelse af morr. Enkelte steder – som f.eks. i skoven ved Salten Langsø som er vist på billedet – kan Eg være dominerende. Det skyldes en kombination af stævningsdrift og husdyrgræsning i skoven. Når successionen får lov at virke, vil det dominerende træ blive Bøg.
Bøgeskov på morbund med kristtorn er betegnelsen for en naturtype i Natura 2000-netværket, med nummeret 9120.[1][2] Denne naturtype omfattes af de to plantesamfund Ilici-Fagenion og Quercion robori-petraeae.
Blandt de karakteristiske arter i denne skovtype kan man nævne:
- Almindelig Blåbær (Vaccinium myrtillus)
- Almindelig Bøg (Fagus sylvatica)
- Almindelig Ene (Juniperus communis)
- Almindelig Kristtorn (Ilex aquifolium)
- Bølget Bunke (Deschampsia flexuosa)
- Hedelyng (Calluna vulgaris)
- Stilk-Eg (Quercus robur)
- Vild Kaprifolie (Lonicera periclymenum) = Almindelig Gedeblad
Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Miljøstyrelsen (2016). "Habitatbeskrivelser, årgang 2016 Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet" (PDF). Miljøstyrelsen. s. 34. Arkiveret fra originalen (PDF) 23. september 2019. Hentet 2. november 2019.
- ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 26. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.
- http://novana.au.dk/naturtyper/skove/boeg-paa-mor-med-kristtorn-9120/ Bøg på mor med krisstorn] på novana.au.dk
- Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 Netværk Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine, udg. af Skov- og Naturstyrelsen i 2000, ISBN 87-7279-275-2