Spring til indhold

Eduard Winkelmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Eduard Winkelmann
1886
Personlig information
Født25. juni 1838 Rediger på Wikidata
Gdańsk, Polen Rediger på Wikidata
Død10. februar 1896 (57 år) Rediger på Wikidata
Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
NationalitetTyske Kejserrige Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedGeorg-August-Universität Göttingen (fra 1858),
Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin (1856-1858) Rediger på Wikidata
Elev afGeorg Waitz, Leopold von Ranke Rediger på Wikidata
Hovedfaghistorievidenskab Rediger på Wikidata
Medlem afBurschenschaft Brunsviga (fra 1858),
Lærde Estiske Selskab (1867-1869, fra 1869),
Gesellschaft für Geschichte und Altertumskunde der Ostseeprovinzen Russlands (fra 1867),
Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen (fra 1880),
Bayerische Akademie der Wissenschaften (fra 1873) med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, historiker, middelalderforsker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverRuprecht-Karls-Universität Heidelberg (1873-1896), Tallinns katedralskole (1860-1865), Det kejserlige universitet i Dorpat (1865-1869), Monumenta Germaniae Historica (1859-1860), Universitetet i Bern (1869-1873) Rediger på Wikidata
ArbejdsstedHeidelberg Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Eduard Winkelmann (født 25. juni 1838 i Danzig, død 10. februar 1896 i Heidelberg) var en tysk historiker.

Winkelmann blev docent i Dorpat 1866 samt professor i historie 1869 i Bern og 1873 i Heidelberg. År 1883 blev han formand i Badens historiske kommission og blev 1886 udnævnt til juridisk æresdoktor og geheimehofråd. Blandt Winkelmanns større historiske værker må nævnes Geschichte Kaiser Friedrichs II. und seiner Reiche (2 bind, 1863–65), der blev prisbelønnet, det fortrinlige Bibliotheca Livoniæ historica (systematisk fortegning over kilder og hjælpemidler til Estlands, Livlands og Kurlands historia, 1870; 2. tiløgte udgave 1878), Philipp von Schwaben und Otto IV. von Braunschweig (2 bind, 1872–78) og Kaiser Friedrich II (bind I, 1889–97, omfatter tiden til 1233, fortsat af Karl Hampe). Han udgav også blandt andet Acta imperii inedita seculi XIII et XIV (2 bind, 1880–85) och Urkundenbuch der Universität Heidelberg, bind I Urkunden, bind II Regesten (1886).