Leopold von Ranke

Leopold von Ranke
Personlig information
Født	21. december 1795, 20. december 1795 Wiehe, Thüringen, Tyskland
Død	23. maj 1886 Berlin, Tyskland
Gravsted	Sophienkirche
Søskende	Ernst Ranke, Friedrich Heinrich Ranke, Karl Ferdinand Ranke
Ægtefælle	Clarissa Graves (fra 1843)
Børn	Frieduhelm von Ranke, Otto von Ranke, Maximiliane von Ranke, Albrecht von Ranke
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Leipzig Universitet (1814-1818), Landesschule Pforta
Elev af	Gottfried Hermann
Medlem af	Foreningen for serbiske breve, Serbiske Lærde Selskab, Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi med flere
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, historiker, akademiker, forfatter
Fagområde	Historie
Arbejdsgiver	Humboldt-Universität zu Berlin
Arbejdssted	Frankfurt (Oder) (1818-1824), Berlin (fra 1824)
Elever	Albert Hauck
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Pour le Mérite for videnskab og kunst (1855), Æresborger i Berlin, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1853)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Leopold von Ranke (født 21. december 1795 i Wiehe (Unstrut), Tyskland, død 23. maj 1886 i Berlin) var en af de største tyske historikere fra det 19. århundrede, og anses ofte som grundlæggeren af videnskabelig historieforskning. Han har præget meget af senere historieskrivning og introducerede ideer, så som at basere sig på primærkilder, vægt på beskrivende historieskildring "som det faktisk var" (wie es eigentlich gewesen ist) og var særlig interesseret i udenrigspolitik.

Ranke var også grandonkel til den britiske digter Robert Graves.

Ranke regnes med sit værk Zur Kritik neuerer Geschichtsschreiber fra 1824 som kildekritikkens foregangsmand og indledte en epoke hvor ambitionen om en historisk objektivitet blev det primære mål.
Denne kritik var et tillæg til Rankes første trykte arbejde Geschichten der romanischen und germanischen Völker hvorfra der næsten altid – når Ranke omtales – citeres følgende stump bloß sagen, wie es eigentlich gewesen.
Lidt fyldigere citeret:

"... Man hat der Historie das Amt, die Vergangenheit zu richten, die Mitwelt zum Nutzen zukünftiger Jahre zu belehren, beigemessen; so hoher Ämter unterwindet sich gegenwärtiger Versuch nicht: er will bloß sagen, wie es eigentlich gewesen. ..."

"... Man har tildelt historien den opgave at dømme fortiden, at belære samtiden til nytte for fremtiden: så højt drister nærværende forsøg sig ikke: det vil blot vise, hvordan det egentlig har været. ..."

Zur Kritik neuerer Geschichtsschreiber som redegjorde for Rankes opfattelse af kildematerialet, blev for en hel generation af historikere eller mere til mønstereksemplet på hvordan materialet burde undersøges, og er vel en af de mest indflydelsesrige bøger for historiefaget inden for den vesteuropæiske kulturkreds.

Liv, studier, uddannelse

Ranke blev født i Wiehe, dengang en del af kongeriget Preussen, nu i Unstrut i Thüringen. Han fik undervisning i hjemmet og på gymnasiet i Schulpforta, hvor han kom til at holde meget af græsk, latin og den lutherske kirke, og påbegyndte i 1814 studier i klassisk filologi og teologi i Leipzig. Som student var han ikke meget interesseret i moderne historie, da han betragtede historiebøger som en samling fakta stukket sammen af moderne historikere. Derimod var hans yndlingsforfattere Thukydid, Titus Livius, Dionysios af Halikarnassos, Goethe, Barthold Georg Niebuhr, Kant, J.G. Fichte, Schelling og Friedrich Schlegel.

1814-1818 studerede Ranke teologi og filosofi i Leipzig. Derefter var han gymnasielærer i Frankfurt an der Oder indtil 1825; i denne periode udviklede han en interesse for historie dels fordi han ville deltage i udviklingen af et mere professionaliseret historiestudium, dels fordi han gerne ville finde Guds spor gennem historien

De to i begyndelsen nævnte arbejder fra 1824 skaffede ham et professorat i historie ved universitetet i Berlin – grundlagt 1810 af Wilhelm von Humboldt og på dette tidspunkt centrum for tysk åndsliv med blandt andre filosoffen Hegel, retsteoretikeren Friedrich Carl von Savigny og teologen Friedrich Schleiermacher. Her måtte han skærpe sin argumentation, da han ikke mente at spekulation kunne være vejen til erkendelse i historien.

Historiesyn

Det historiesyn von Ranke repræsenterede – historismen – var i modsætning til Hegels historiesyn ikke-spekulativt. Det lagde vægten på en filologisk kildekritik og betonede epokernes og begivenhedernes individuelle karakter (das Einmalige). Fortiden skulle forstås på dens egne præmisser; den historiske rekonstruktion af fortiden var historievidenskabens egentlige og væsentligste opgave. Det drejer sig ikke om at dømme om historien, eller om at lede menneskeheden ind i fremtiden, men om at fastslå hvad der faktisk skete dengang i fortiden, wie es eigentlich gewesen

Hvor tilhængerne af den hegelske spekulative idealisme fokuserede på Åndens selvudvikling, lagde Ranke og den historiske skole vægten på de enkeltstående begivenheder, das Einmalige   "... das Uebrige Gott befohlen", Gud tager sig af resten, helheden.
For de tyske idealister var Gud identisk med fornuften og på den måde også til syvende og sidst gennemskuelig. For Ranke var Gud i høj grad en realitet, men Han er skjult – Deus absconditus – og ikke til at genfinde i menneskenes verden. Gud har en plan med verden; en plan der imidlertid kun lader sig ane. Mennesket kan erkende de løsrevne fænomener med sikkerhed, hvorimod Gud kan overskue det hele – ja styrer det hele.

Store værker

• Geschichte der romanischen und germanischen Völker von 1494 bis 1514 (1824)
• Fürsten und Völker von Süd-Europa im sechzehnten und siebzehnten Jahrhundert
• Die römischen Päpste in den letzen vier Jahrhunderten, (1834-1836)
• Deutsche Geschichte im Zeitalter der Reformation (1845-1847)
• Neun Bücher preussischer Geschichte (1847-1848)
• Französische Geschichte, vornehmlich im sechzehnten und siebzehnten Jahrhundert (1852-1861)
• Englische Geschichte, vornehmlich im sechzehnten und siebzehnten Jahrhundert (1859-1869)
• Die deutschen Mächte und der Fürstenbund (1871-1872)
• Ursprung und Beginn der Revolutionskriege 1791 und 1792 (1875)
• Hardenberg und die Geschichte des preussischen Staates von 1793 bis 1813 (1877)

Se også

• Hegel – Spekulativ idealisme – Hegelianisme – Romantikken – Organismetanken
• Historisme som betoner at alle begivenheder må forstås som historiske og med individuelt særpræg, enkeltstående (das Einmalige).
• Barthold Georg Niebuhr (1776-1831) tilhørte den historiske skoles tidlige repræsentanter, men blev ikke denne skoles store skikkelse fordi historien som fag endnu ikke var særligt udviklet. (Mordhorst, s. 22)
• Den schweiziske kunsthistoriker Jacob Burckhardt (1818-97) studerede hos Ranke.

Dansk elev

• Den der regnes for kildekritikkens indfører i Danmark Kristian Erslev havde studeret i Berlin hos Georg Waitz der regnede sig som elev af Ranke.

Litteratur

• Mordhorst, Mads og Jes Fabricius Møller (2005). Historikeren Caspar Paludan-Müller. volume 28 i serien 'Danish humanist texts and studies'. København: Det Kongelige Bibliotek : Museum Tusculanum, 2005. 343 sider. DK5=99.4 Paludan-Müller, Caspar. ISBN 87-7289-738-4

Af indholdet: Ranke og historismen,     (Anmeldelse)

• Manniche, Jens Chr. (1981). Den radikale historikertradition : studier i dansk historievidenskabs forudsætninger og normer. Nr. 38 i serien Skrifter, udgivet af Jysk Selskab for Historie. Århus: Universitetsforlaget i Aarhus. DK5=90.7. ISBN 87-504-0462-8 – (Se nedenfor for udgave online)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Leopold von Ranke
• Biografi på deutsche-biographie.de (tysk)

• Fra det tyske Historicum.net: biografi med forskellige omtaler af Rankes indsats; med sekundærlitteatur.

• Fra historiker-galleri hos Geschichte.hu-berlin.de Arkiveret 6. december 2003 hos Wayback Machine, på engelsk

• Opslag om Ranke i det tyske kirkeleksikon Biographisch-Bibliographisches Kirchenlexikon (BBKL)

• Indgang til online (pdf-version) af Den Radikale Historikertradition Arkiveret 14. juli 2007 hos Wayback Machine af Jens Chr. Manniche, 2. udgave. Kapitel 2 (Webside ikke længere tilgængelig) om Ranke fra side 57
• Om historieskrivning: Geschichte der Geschichtsschreibung, Historieskrivningens historie, tysk Wiki – Historiography, engelsk Wiki