Donald Trumps politiske synspunkter
| ||
|---|---|---|
|
Privatliv Forretnings- og mediekarriere Præsidentkampagner Præsidentperiode
Højesteretsdommere Politikker
.svg) |
||
.jpg)
Donald Trumps politiske holdninger (undertiden også omtalt som Trumpisme[1][2][3]) har ændret sig over tiden. Trump er blandt andet blevet beskrevet som protektionist med hensyn til handelspolitik. Han endvidere også blevet kaldt – og kalder sig selv – en populist, en semi-isolationist, en nationalist med mere.
Politisk tilhørsforhold og ideologi
[redigér | rediger kildetekst]Selvbeskrevet
[redigér | rediger kildetekst]Trump registrerede sig som republikaner på Manhattan i 1987. Siden dengang har han skiftet partitilhørsforhold fem gange. I 1999 ændrede han sit partitilhørsforhold til uafhængig. I august 2001 ændrede Trump sit partitilhørsforhold til demokrat. I september 2009 ændrede han sit partitilhørsforhold tilbage til det Republikanske Parti. I december 2011 ændrede Trump sit partitilhørsforhold til "ingen partitilknytning" (uafhængig). I april 2012 registrerede han sig igen som republikaner.[4]
I et interview fra 2004 fortalte Trump til CNN's Wolf Blitzer: "I mange tilfælde identificerer jeg mig nok mere som demokrat", og forklarede: "Det virker bare som om, at økonomien klarer sig bedre under Demokraterne end Republikanerne. Nu burde det ikke være sådan. Men hvis du ser tilbage, så virker det bare som om, at økonomien klarer sig bedre under Demokraterne... Men vi har bestemt haft nogle meget gode økonomier under både Demokrater og Republikanere. Men vi har haft nogle ret dårlige katastrofer under Republikanerne".[5] I et interview fra juli 2015 sagde Trump, at han har et bredt udvalg af politiske holdninger, og at "jeg identificerer mig med nogle ting som demokrat".[4]
Under sin præsidentkampagne i 2016 beskrev Trump konsekvent tilstanden i USA i dystre vendinger og omtalte det som en nation i alvorlig fare, plaget af lovløshed, fattigdom og vold, konstant truet og i risiko for at have "ingenting, absolut ingenting, tilbage".[6][7] Ved sin acceptering af den republikanske nominering til præsident sagde Trump, at "kun jeg kan rette op på" systemet,[8] og lovede, at hvis han blev valgt, ville "amerikanskisme, ikke globalisme, være vores credo".[7] Han beskrev sig selv som en "lov og orden"-kandidat og "stemmen" for "de glemte mænd og kvinder".[9] I forbindelse med Trumps indsættelsestale den 20. januar 2017 fokuserede han på sine kampagnetema om Amerika i krise og tilbagegang.[10] Han lovede at afslutte det, han kaldte "amerikansk vold",[11][12] og beskrev USA i et dystopisk lys—som et "land af forladte fabrikker, økonomisk angst, stigende kriminalitet" — mens han lovede "en ny æra i amerikansk politik".[10]
Selvom Trump var den republikanske kandidat, har han signaleret, at den officielle partiplatform – der blev vedtaget på den republikanske nationalkonvention i 2016 – adskilte sig fra hans egne synspunkter.[13] I henhold til en optælling fra The Washington Post gav Trump omkring 282 kampagneløfter i løbet af sin kampagne i 2016.[14]
I februar 2017 udtalte Trump, at han var en "total nationalist" i en "sand forstand".[15] I oktober 2018 beskrev Trump sig igen som nationalist.[16][17]
I løbet af den sidste uge af sin præsidentperiode i januar 2021 overvejede Trump angiveligt at stifte et nyt politisk parti kaldet Patriot Party.[18]
Skalaer og placeringer
[redigér | rediger kildetekst]Crowdpac
[redigér | rediger kildetekst]I 2015 gav Crowdpac Trump en placering på 0,4L ud af 10, hvilket indikerer moderate positioner. I 2016 blev placeringen ændret til 5,1C ud af 10, hvilket flyttede ham mere til det konservative spektrum.[19]
On the Issues
[redigér | rediger kildetekst]Organisationen og hjemmesiden On the Issues har klassificeret Trump på en række forskellige måder gennem tiden:
- "Moderat populist" (2003)[20]
- "Liberal-orienteret populist" (2003-2011)[21]
- "Moderat populistisk konservativ" (2011-2012)[22]
- "Libertariansk orienteret konservativ" (2012-2013)[23]
- "Moderat konservativ" (2013-2014)[24]
- "Libertarisk-orienteret konservativ" (2014-2015)[25]
- "Hard-core konservativ" (2015)[26]
- "Libertarisk-orienteret konservativ" (2015-2016)[27]
- "Moderat konservativ" (2016-2017)[28]
- "Hard-core konservativ" (2017-i dag)[29]
Immigrationspolitik
[redigér | rediger kildetekst]Ulovlig immigration var én mærkesag i Trumps præsidentkampagne. Hans foreslåede reformer og udtalelser i forhold til immigration har også udtrykt støtte til forskellige "begrænsninger af den lovlige immigration og gæstearbejdervisa",[30][31] herunder en "pause" i tildelingen af green cards (permanent opholdstilladelse), som Trump sagde ville "tillade de rekordhøje immigrationsniveauer at falde til et mere moderat historiske gennemsnit".[32][33][34]
I august 2019 beskyldte Trump Demokraterne for at støtte "åbne grænser".[35][36]
Udenrigs- og sikkerhedspolitik
[redigér | rediger kildetekst]NATO
[redigér | rediger kildetekst]I sin bog fra 2000, The America We Deserve, argumenterede Trump for, at europæiske lande brugte NATO som en måde at pålægge USA ansvaret for internationale forpligtelser, mens "deres konflikter ikke er værd at ofre amerikanske liv på. At trække sig tilbage fra Europa ville spare dette land millioner af dollars årligt".[37]
I et interview med CNN i marts 2016 opfordrede Trump til at "genovervej"' USA's involvering i NATO og udtalte, at USA betaler for meget for at sikre sine allieredes sikkerhed. Endvidere sagde han: "NATO koster os en formue, og ja, vi beskytter Europa med NATO, men vi bruger mange penge".[38] Senere i samme interview udtalte han, at USA ikke bør "formindske sin rolle" i NATO, men snarere bør reducere sine udgifter i forhold til organisationen.[39] I maj 2016 vurderede Annenberg Public Policy Centers FactCheck.org – baseret på hans tidligere udtalelser – at Trump kunne være villig til at forlade NATO, medmindre der skete ændringer i alliancen.[40]
I et interview i juli 2016 rejste Trump "udtrykkeligt nye spørgsmål om sin forpligtelse til automatisk at forsvare NATO-allierede" og stillede spørgsmålstegn ved, om han som præsident automatisk ville udstrække sikkerhedsgarantier til NATO-medlemmer.[41] På spørgsmålet om et muligt russisk angreb på NATO's baltiske medlemmer sagde Trump, at han kun ville beslutte, om han skulle komme dem til hjælp, efter at have gennemgået, om disse nationer "har opfyldt deres forpligtelser over for os".[41] Dette ville repræsentere et markant brud med amerikanske udenrigspolitiske traditioner.[41][42]
Trumps bemærkninger om NATO alarmerede USA's allierede i Europa samt den tidligere Obama-rådgiver (og tidligere ambassadør i Moskva) Michael McFaul, der udtalte, at "Vi har haft årtiers tværpolitisk forpligtelse til NATO, hvilket har gjort det til den største alliance i historien. Trump truer nu dette".[43] Flere eksperter og iagttagere sagde, at Trumps foreslåede begrænsninger af den kollektive sikkerhedsbestemmelse (Artikel 5) i NATO-traktaten risikerer at undergrave alliancen eller gøre den irrelevant.[43]
Den 28. september – da Trump mødtes med den Polske Nationale Alliance – udtalte Trump: "Som præsident vil jeg ære Polens ofre for frihed. Vi er forpligtede til ét stærkt Polen, meget forpligtede, fuldt forpligtede, og et stærkt Østeuropa som en bastion for frihed og sikkerhed". Han tilføjede også: "Vi ønsker, at NATO skal være stærkt, hvilket betyder, at vi ønsker flere nationer følger Polens eksempel".[44]
En dag efter sit første møde med den tyske kansler Angela Merkel tweetede Trump: "Tyskland skylder enorme summer til NATO, og USA skal betales mere for det stærke og meget dyre forsvar, som vi yder Tyskland!"[45]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Trumpism". Cambridge Dictionary. Cambridge University Press. Hentet 30. juli 2020.
- ^ "How Trumpism has come to define the Republican Party". www.msn.com. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2018. Hentet 2018-03-25.
- ^ "The GOP platform's ruling plank: Trumpism". Laredo Morning Times. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2018. Hentet 2018-03-25.
- ^ a b Gillin, Joshua; "Bush says Trump was a Democrat longer than a Republican 'in the last decade'", PolitiFact (August 24, 2015).
- ^ Moody, Chris; "Trump in '04: 'I probably identify more as Democrat'", CNN (July 21, 2015).
- ^ Johnson, Jenna; "Donald Trump's vision of doom and despair in America", The Washington Post (July 21, 2016).
- ^ a b Reena Flores, "Donald Trump offers dark vision of America in GOP convention speech", CBS News (July 22, 2016).
- ^ Jackson, David; "Donald Trump accepts GOP nomination, says 'I alone can fix' system", USA Today (July 22, 2016).
- ^ Rucker, Philip; Fahrenthold, David A.; "Donald Trump positions himself as the voice of 'the forgotten men and women'", The Washington Post (July 21, 2016).
- ^ a b Page, Susan; "Analysis: Trump's short, dark and defiant inaugural address" Arkiveret 17. juli 2017 hos Wayback Machine, USA Today (January 20, 2017).
- ^ "Donald Trump's full inauguration speech and transcript". Global News. 20. januar 2017. Arkiveret fra originalen 28. januar 2017. Hentet 28. januar 2017.
- ^ "Donald Trump is sworn in as president, vows to end 'American carnage'". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 22. januar 2017. Hentet 22. januar 2017.
- ^ O'Keefe, Ed; Balz Dan; Weigel, David; "In GOP platform fight, Donald Trump is a distant presence", The Washington Post (July 11, 2016).
- ^ Johnson, Jenna; "'I will give you everything.' Here are 282 of Donald Trump's campaign promises", The Washington Post (November 24, 2016).
- ^ "Trump: I Am a Nationalist in a True Sense". RealClearPolitics. 27. februar 2017.
- ^ "Trump: 'I'm a nationalist'". Politico. Hentet 2018-10-23.
- ^ Baker, Peter (23. oktober 2018). "Promoting His Agenda, Trump Embraces the 'Nationalist' Label". The New York Times. Hentet 2018-10-23.
- ^ "Trump Has Discussed Starting a New Political Party - WSJ.com". The Wall Street Journal. Associated Press. 19. januar 2021. Hentet 19. januar 2021.
- ^ "2016 presidential candidate ratings and scorecards". Ballotpedia.org. Hentet 27. juli 2016.
- ^ "Donald Trump On the Issues August 16, 2003". 16. august 2003. Arkiveret fra originalen 16. august 2003. Hentet 27. juli 2016.
- ^ "Donald Trump On the Issues December 5, 2003". 5. december 2003. Arkiveret fra originalen 5. december 2003. Hentet 27. juli 2016.
- ^ "Donald Trump On the Issues May 7, 2011". Arkiveret fra originalen 7. maj 2011. Hentet 27. juli 2016.
- ^ "Donald Trump On the Issues February 26, 2012". Arkiveret fra originalen 26. februar 2012. Hentet 27. juli 2016.
- ^ "Donald Trump On the Issues May 27, 2013". Arkiveret fra originalen 13. december 2013. Hentet 27. juli 2016.
- ^ "Donald Trump On the Issues September 24, 2014". Arkiveret fra originalen 3. oktober 2014. Hentet 27. juli 2016.
- ^ "Donald Trump On the Issues July 19, 2015". Arkiveret fra originalen 19. juli 2015. Hentet 27. juli 2016.
- ^ "Donald Trump on the issues December 31, 2015". Arkiveret fra originalen 31. december 2015. Hentet 31. december 2016.
- ^ "Donald Trump On the issues August 1, 2016". Ontheissues.org. Arkiveret fra originalen 1. august 2016. Hentet 1. august 2016.
- ^ "Donald Trump on the Issues October 4, 2017". On the Issues. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2017. Hentet 4. oktober 2017.
- ^ "Campaign 2015: The Candidates & the World: Donald Trump on Immigration". Council on Foreign Relations. Arkiveret fra originalen 5. februar 2017. Hentet 15. maj 2016.
- ^ Sahil Kapur, Reality Check: 4 Reasons Trump's Immigration Plans Are Impractical, Bloomberg Politics (August 8, 2015).
- ^ "Trump says would raise visa fees to pay for Mexican border wall", Reuters (August 16, 2015).
- ^ Seung Min Kim, Trump hits turbulence with immigration hard-liners, Politico (March 14, 2016).
- ^ Jeremy Diamond & Sara Murray, Trump outlines immigration specifics, CNN (August 17, 2015).
- ^ Qiu, Linda (27. juni 2018). "No, Democrats Don't Want 'Open Borders'". The New York Times. Hentet 8. juli 2021.
- ^ Farley, Robert (3. juli 2018). "calls to abolish ice not open borders". factcheck.org. Hentet 8. juli 2021.
- ^ Trump tells Ukraine conference their nation was invaded because ‘there is no respect for the United States', The Washington Post (September 11, 2015)
- ^ "Trump Says U.S. 'Can't Afford' To Spend So Much On NATO". Radio Free Europe / Radio Liberty. dpa and Reuters. 22. marts 2016. Hentet 22. marts 2016.
- ^ Collinson, Stephen (22. marts 2016). "5 candidates make closing arguments on CNN ahead of Western Tuesday". CNN.
- ^ D'Angelo Gore. "What's Trump's Position on NATO?". Annenberg Public Policy Center. FactCheck.org. Hentet 17. maj 2016.
- ^ a b c Sanger, David E.; Haberman, Maggie (21. juli 2016). "Donald Trump Sets Conditions for Defending NATO Allies Against Attack". The New York Times. ISSN 0362-4331. Hentet 21. juli 2016.
- ^ David Wright & Tom Kludt, Trump would break sharply with US foreign policy tradition, CNN (July 21, 2016).
- ^ a b Cassandra Vinograd, Donald Trump Remarks on NATO Trigger Alarm Bells in Europe, NBC News (July 21, 2016).
- ^ "Trump tries to soothe Polish-Americans' concerns about his NATO stance". Business Insider.
- ^ Donald Trump says Germany owes US and Nato 'vast sums of money' for defence March 18, 2017. The Independent.