Handelskrig
En handelskrig er en konflikt mellem handelspartnere (typisk to eller evt. flere lande), som ønsker at beskytte deres hjemlige produktion og handel på bekostning af modparten. En handelskrig kan omfatte enkelte varer, hele brancher eller omfatte hele de pågældende landes samhandel.[1]
Handelskrige kan variere i omfang, årsager og virkninger. De redskaber, som benyttes i en sådan konflikt, kan eksempelvis være urimelig høje toldsatser på importvarer, boykot af produkter eller prisnedsættelser på egne varer.[1] Normalt vurderes handelskrige at skade begge parter, som indgår i den, omend udvalgte grupper i hver af landene isoleret set kan få en gevinst ud af "krigen".[2]
Donald Trumps handelskrige
[redigér | rediger kildetekst]Et eksempel på en handelskrig var handelsforholdet mellem USA og Kina under den amerikanske præsident Donald Trumps første embedsperiode. Handelspolitiske uenigheder mellem de to lande blev i 2018 optrappet til en handelskrig. Trump-administrationen hævede toldsatserne på en række varer, som Kina eksporterede til USA. Trump var en højlydt tilhænger af at beskytte amerikanske producenter af tilsvarende varer, og på den måde forsøge at beholde og skabe flere arbejdspladser i USA. De kinesiske myndigheder reagerede ved at indføre tilsvarende toldsatser på varer, som Kina importerede fra USA.[1] Også EU blev ramt af handelskrigen, men reagerede afdæmpet ved hjælp af "nålestiksoperationer", dvs. mest symbolske former for straftold på varer, der var ærkeamerikanske, men stod for en meget lille del af USA's eksport, som Harley-Davidson-motorcykler og bourbon-whisky.[3]
Trumps anden embedsperiode
[redigér | rediger kildetekst]Efter at Donald Trump atter blev valgt til præsident i 2020, varslede han ved påbegyndelsen af sin anden embedsperiode en handelskrig med USA's to største handelspartnere Canada og Mexico i form af en told på 25 % på de to landes produkter. Råolie og naturgas skulle pålægges en lavere toldsats på 10 %. Samtidig skulle importen af kinesiske varer til USA pålægges en told på 10 %. Canada svarede øjeblikkeligt, at landet ville gengælde med en 25 % importtold på amerikanske varer.[4][5] Lige inden ikrafttrædelsen blev tolden på canadiske og mexicanske varer dog udskudt i foreløbig en måned, så kun tolden på kinesiske varer blev iværksat.[6]
Samtidig varslede Trump en handelskrig med EU.[7] Trump luftede også i januar 2025 muligheden for en handelskrig specifikt mod Danmark, hvis landet modsatte sig hans ønske om amerikansk overtagelse af Grønland.[8]
International mægling
[redigér | rediger kildetekst]Mens handelstvister om forskellige spørgsmål er normalt forekommende i nutidens tæt integrerede verdensøkonomi, er globale handelskrige ualmindelige i vore dage.[9] Verdenshandelsorganisationen WTO forsøger at løse handelskonflikter mellem sine medlemslande, hvis der opstår uenighed om parternes rettigheder og forpligtelser.[1]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d Langseth, Henry: artiklen "handelskrig" i Store norske leksikon på snl.no. Hentet 23. januar 2025.
- ^ Maurice Obstfeld: Trumps protektionisme vil skade USA’s arbejdere og virksomheder. Indlæg på information.dk 8. november 2024.
- ^ Straftold på motorcykler og whisky: Sådan gik det sidste gang, Trump indledte en handelskrig. Artikel på fagbladet3f.dk 21. januar 2025.
- ^ USA er ved at starte handelskrig med Kina, siger ekspert. Opslag på nyheder.tv2.dk 21. januar 2025.
- ^ Trump gør alvor af sin ødelæggende handelskrig mod Canada og Mexico med start tirsdag. Artikel på information.dk 2. februar 2025.
- ^ Dansker i Canada: 'Skaden er sket', selvom toldkrigen med USA nu er udskudt. Artikel på dr.dk 4. februar 2025.
- ^ Handelskrig vil koste EU vækst og sende inflationen op. Artikel på borsen.dk 22. januar 2025.
- ^ Trumps handelskrig kan true fremtiden for det europæiske samarbejde. Artikel på berlingske.dk 19. januar 2025.
- ^ Ladefoged Mortensen, J. (2018). Fra Truman til Trump, fra koldkrig til handelskrig. Udenrigs, (2), 14–25. https://doi.org/10.7146/udenrigs.v0i2.117663