Diskussion:Holmens Kirke
Huskeliste for Holmens Kirke: | rediger · historik · overvåg · opdater |
---|---|
|
På den tegning, jeg netop har tilføjet (Billede:Holmensbroogkirke.jpeg) ses kirken placeret noget anderledes i forhold til vandet end på det moderne billede. Skyldes dette, at det er fra før Holmens Kanal er blevet fyldt op eller er der noget andet på spil? En forklaring i billedteksten ville nok være på sin plads, men jeg kender den simpelthen ikke. --Heelgrasper 29. sep 2005 kl. 07:40 (CEST)
- Man kunne også forestille sig at det er fra den modsatte side ? Nico 29. sep 2005 kl. 08:18 (CEST)
Jo, men det kan jeg ikke få til at stemme med, at kirken ser ens ud.--Heelgrasper 29. sep 2005 kl. 08:20 (CEST)
- Kirken ses netop fra den modsatte side (fra begge sider ser den omtrent ens ud). Broen leder over til Slotsholmen (derfor vagter!). I baggrunden anes Christianshavn, og til højre lidt af Børsen.
- Broen på det moderne billede er Børsbroen (af nyere dato). Her ses også det lange gravkapel langs kanalen (hvor søheltene er bisat). Dette ses ikke på det gamle billede; hvis det eksisterede dengang, skjules det af kirken.
- Billedteksten skal naturligvis være Holmens Kirke og Holmens Bro.
- (Jeg har tidligere spillet detektiv mht. Holmens Kirke: Se Korsurtegård.)
- Sebastjan 29. sep. 2005 kl. 08:35 (CEST)
- I så fald er kanalen på 1700-talsbilledet netop Holmens Kanal. Kirken er vistnok ens fra begge sider. Jeg kan prøve at smutte forbi senere i dag og bese den fra Niels Juel-siden. --Palnatoke 29. sep 2005 kl. 08:36 (CEST)
- Holmens Kanal, nu en gade, hedder naturligvis sådan fordi den i sin tid var en kanal. Den skilte "byen" fra Holmen (dvs. nuv. Gammelholm). Men Holmens Kirke lå på "byens side" af kanalen (se f.eks. [1]). Personerne til venstre er i "byen", ikke på flådestationen. -- Sebastjan 29. sep. 2005 kl. 08:55 (CEST)
- OK. Hvor skal jeg så stille mig for at tage et fotografi, der svarer til 1700-talsbilledet? --Palnatoke 29. sep 2005 kl. 09:05 (CEST)
- Ved hjørnet af Admiralgade og Holmens Kanal. Men det gamle billede er intet fotografi: Kirkens proportioner er næppe nøjagtige. Og det er ikke givet at man nogen sinde har kunnet se kirken med en så stor åben plads foran. -- Sebastjan 29. sep. 2005 kl. 09:15 (CEST)
- Jeg har fundet et billede fra 1824, hvor man ser et skib i den endnu ikke tilkastede Holmens Kanal (mellem kirken og nuv. Nationalbanken): [2] -- Sebastjan 29. sep. 2005 kl. 14:20 (CEST)
Jeg fandt tilfældigvis noget interessant. Hvis man kigger her og ser nærmere på det øverste fotografi, så er det vel meget tæt på at være identisk med tegningen? Altså selvfølgelig bortset fra, at fotografiet stammer fra et senere tidspunkt.--Heelgrasper 30. sep 2005 kl. 05:52 (CEST)
- Problemet med billederne af Holmens Kirke kompliceres af flere forhold:
- 1. Kirken er indrettet med et hovedskib og et tværskib. Men i realiteten har bygningen form af et kors med (omtrent) lige lange arme og (omtrent) samme bredde. De fire korsarme afsluttes med gavle af (omtrent) samme form og dekoration. (På artiklens to billeder ses tværskibets to gavle.)
- 2. Gaden Holmens Kanal følger fra Kongens Nytorv den nu tilkastede kanals forløb indtil lidt forbi Niels Juels statue. Men medens kanalen herefter gik venstre om kirken (mellem denne og nuv. Nationalbanken), hedder dette gadestykke i dag Havnegade, medens gaden Holmens Kanal går højre om kirken til Holmens Bro.
- 3. Hvad kaldes (officielt eller uofficielt) kanalen omkring Slotsholmen? Frederiksholms Kanal er stykket fra Stormbroen til Bryghusbroen (og samtidig navnet på gaden, med bl.a. Nationalmuseet), og betegnelsen bør næppe bruges om andet. End mindre må kanalen kaldes "Holmens Kanal". Langs kanalen er gader som Nybrogade, Ved Stranden og Børsgade. (Gaden langs Thorvaldsens Museum var længe uden navn, hvad der var muligt da der ikke var noget husnummer. Da færdselspolitiet herved var i knibe ved rapportskrivning, indførte man i nyeste tid navnet Vindebrogade.)
- Sebastjan 30. sep. 2005 kl. 08:50 (CEST)
Manglende indledning
[rediger kildetekst]Denne artikel har potentiale til at blive enormt god, hvis den forsynes med en beskrivende, resumerende indledning samt gøres lidt mere overskuelig. Er det noget, som en med kendskab til emnet kan hjælpe med? --PhoenixV (13. feb 2007)