Diskussion:Harald Kesja

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Monarki, et forsøg på at koordinere oprettelsen af monarki-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

har rettet i det totale bavl på original side. harald kesja var halvbror til knud lavard. hansmor var IKKE Bpodil Trugotsdatter. Og så er der vist visse mennesker som burde lære 1 at læse 2 at skrive 3 at stave før de gav sig i lag med at berige wikipedia. hvad med at fortsætte som flaskedrenge? (Skrev 94.191.240.72 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Alle er velkomne til at skrive - også selvom man ikke staver og skriver perfekt. Men det man skriver skal selvfølgelig meget gerne være korrekt. Så hvis du kan finde og rette fejl er det meget velkomment. Men vi ser helst, at du undlader at håne andres bidrag - også selvom kvaliteten af dem ikke var så gode, som vi kunne ønske. --MGA73 5. dec 2008, 19:40 (CET)

Ind imellem er kritik nødvendig fore at få totale idioter fra at bidrage med deres bavl. Maria

Rigsforstander, rigsstyrer eller regent?

På foranledning skal vi måske vende, om betegnelsen for hvad Harald Kesja var i perioden 1103-1104 skal benævnes rigsstyrer, rigsforstander eller regent. Han havde ikke positionen alene, men delte den med Ærkebiskop Asser. Regent synes, udover at være en betegnelsen for selve monarken, især at bruges om en, der står 'naturligt' til at følge som regent, altså f.eks. tronfølgeren, eller en formynderregent (moder eller fader typisk). Rigsstyrer synes især brugt om Margrete 1., altså en person der er indsat til at regere i eget navn, men som ikke har titel af konge. Termen rigsstyrer er ikke særligt hyppigt benyttet, ses f.eks. kun anvendt 63 gange ved en søgning i Mediestream. Rigsforstander har givetvis ikke været et ord, man har benyttet i samtiden i 1103-1104, men eftertiden ser dog alligevel oftest ud til at benytte denne betegnelse, når de skal beskrive den funktion, som ærkebiskop Asser og Harald Kesja havde i 1103-1104. Harald Kesja optræder således med betegnelsen rigsforstander (mindst) 11 gange i Mediestream, mens han ikke associeres med betegnelsen rigsstyrer en eneste gang i de danske aviser tilgængelige gennem Mediestream. Selve betegnelsen rigsforstander er i sig selv også absolut hyppigt anvendt i Mediestream gennem såvel hele det 19. som hele det 20. århundrede, og optræder nok mindst 20.258 gange. Såvel termen rigsforstander som rigsstyrer kommer dog frem hvis man søger på Harald Kesja i en googelsøgning. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 3. okt 2021, 23:53 (CEST)

Du er klart inde på noget rigtigt her, nemlig anvendelsen af de her titel-cocktails i det moderne sprogbrug, og det kunne vel også indgå i artiklen, på den måde? Altså, med en pædagogisk bemærkning om at det er et kunstigt begreb eller historisk beskrivende begreb. Jeg har pt. noget af en læsebyrde at løfte, men arbejder med noter og enkelte redigeringer omkring middelalderen i Danmark. William Christensen (1903) "Danmarks statsforvaltning i det 15.århundrede" har jeg ikke læst men med moderne teknologi browset efter 'rigsforstander'. Første match - og med forbeholdet for ocrfejlkilden - er på side 54, vedrørende Sten Sture den ældre. Ved et opslag på sv:Riksföreståndare#Riksföreståndare_i_Sverige står her at "Titeln togs först i bruk då Karl Knutsson (Bonde) utnämndes till det 1438" (Karl Knutsson). Andet match hos Christensen er side 118 note 1, hvor Christensen prædikerer Christoffer af Bayern som rigsforstander, tilsyneladende med belæg i det ligeledes i note 1 anførte citat: latin: Dominus per se, presente Cristofero camerario. Det kunne være et eksempel på anvendelsen af begrebet som et historisk forklarende begreb.

De tre næste matchs (side 128, side 203, side 243) er igen om de svenske rigsforstandere. Side 128 er der yderligere en interessant spekulation "det danske »Rigsregister«, hvis man vilde gå ud fra, at det har eksisteret, i alt fald har været helt forskelligt fra det »Rigets Register«, som i middelalderens slutning nævnes i Sverige; medens nemlig det danske, for så vidt det overhovedet har været til, har omhandlet Kronens finanser, var det svenske en virkelig brevbog over vigtigere statsakter [..]".

Det er vel heller ikke kontroversielt at påpege 'rigsforstander' er et nyere koncept. På tekstnet.dk er der slet ingen træffere [1],[2], og ejheller på den online gammeldanske ordbog [3],[4]. Sechinsic (diskussion) 4. okt 2021, 09:45 (CEST)

Ja, der er altid vide muligheder for at tilføje uddybende fodnoter til vore artikler. :-) Ole Ryhl Olsson (diskussion) 4. okt 2021, 11:08 (CEST)