Spring til indhold

Diskussion:Grundlovsdag

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kalender-ikon Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Almanak, et forsøg på at koordinere oprettelsen af almanakrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

I artiklen her kaldes dagen for Danmarks nationaldag, men i artiklen nationaldag står der, at Danmark ikke har en nationaldag. Begge dele kan vist ikke være helt korrekt. --Heelgrasper 19. jan 2006 kl. 03:36 (CET)

Halv fridag

[rediger kildetekst]

Tror nu ikke med at alle butikker, skoler osv. har halvfridag...får min specialklasse fik ikke fri kl. 12 i grundlovsdagen

Lov om butikstid

[rediger kildetekst]

Faktablad om lukkeloven – lov nr. 606 af 24. juni 2005

Lukkelovens område Loven omfatter butikker m.v., der sælger varer til forbrugere. Foregår der fra butikken også erhvervsvirksomhed ved servering af spise- eller drikkevarer, finder bestemmelserne i lov om hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. anvendelse på denne del af virksomheden.

Hovedregel – åbningstider Alle butikker kan holde åbent fra mandag morgen kl. 6.00 til lørdag eftermiddag kl. 17.00 – døgnet rundt.

Fra lørdag eftermiddag kl. 17.00 til mandag morgen kl. 6.00, samt på helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag og efter kl. 15.00 på nytårsaftensdag skal butikkerne som hovedregel holde lukket

Kilde: Erhvers- og Selskabsstyrelsen, http://www.eogs.dk/sw22188.asp pr. 4.6.2009

--86.52.47.33 4. jun 2009, 00:40 (CEST)

Eksterne henvisninger

[rediger kildetekst]

Det første link (Modkraft.dk) virker ikke mere. Jeg er ikke i stand til at korrigere det. 05.06.2014

Valg af datoen 5. juni

[rediger kildetekst]

Hchristophersen skrev at grundlovsdag blev fastsat til 5. juni efter ønske fra Grevinde Danner fordi hun havde en søn der havde fødselsdag den dag. Men jeg kan ikke se dette i den anført kilde (geni.com) noget sted. Hvor står det? Desuden består geni.com såvidt jeg ved af brugergenereret indhold af ukendt oprindelse, så websitets værdi som pålidelig kilde er tvivlsom. Jeg mener derfor at den "historie" kræver en bedre kilde. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 6. jun. 2024, 09:31 (CEST)[svar]

Nikolaj Bøgh fortalte om datoens fastlæggelse i sit foredrag om grundlovens historie i Frederiksberg sogns menighedshus 4. juni 2024. Jeg vil spørge ham, om han har en god henvisning. Hans Christophersen (diskussion) 6. jun. 2024, 19:57 (CEST)[svar]
Jeg har opdateret under inddragelse af Liselottes henvisninger. Nikolaj Bøgh har svaret:
»Jeg har ikke bedre kilder end dem, som Liselotte henviser til. Der er mig bekendt intet sted, hvor det decideret står, at datoen blev valgt på grund af sønnens fødselsdag. Men – som jeg vist også sagde forleden – så er der heller ikke nogen bedre forklaringer, så den almindelige antagelse er helt klart den, at det var årsagen til, at den 5. juni blev valgt.« - En udbredt forklaring har sin berettigelse, når der redegøres for usikkerheden ud fra de tilgængelige kilder. Mvh Hans Christophersen (diskussion) 12. jun. 2024, 20:35 (CEST)[svar]
Jeg syne ikke at kilderne er tilstrækkelige til at viderebringe dette rygte:
  1. Geni.com-siden siger ikke noget om grundloven
  2. Siden på bibliotek.kk.dk siger ikke noget Frederik Carl Christian Louis Berling
  3. Debatindlægget af Merethe Eckhardt på Altinget er et debatindlæg som viderebringer en påstand som tilsyneladende er fundet på et sted på internettet.
Jeg mener ikke at Wikipedia skal bringe rygter som ikke er ordentligt dokumenterede, og meder derfor at afsnittet om valg af grundlovsdag skal slettes hvis der ikke kommer bedre kilder. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 12. jun. 2024, 20:56 (CEST)[svar]
Historien er omtalt i opslaget om 1849 i bogen Demokratiets danmarkshistorie af Kaare R. Skou, Aschehoug, 1999. Men desværre har Kaare R. Skou valgt at dramatisere denne del af historien med en blanding af digt og fakta. Den kan derfor ikke betragtes som en troværdig kilde på det punkt. --Dannebrog Spy (diskussion) 12. jun. 2024, 21:45 (CEST)[svar]
Da der ikke er pålidelige kilder til at understøtte at datoen 5. juni blev valgt fordi det er Grevinde Danners søns fødselsdag, vil jeg nu slette oplysningen. Wikipedia er ikke beregnet til at sprede vandrehistorier. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. jun. 2024, 10:54 (CEST)[svar]

Værket "Vor Forfatnings-Historie 1848-1866" af J.A. Hansen (tilgængelig på http://www.kb.dk/e-mat/dod/113418007373_color.pdf) gennemgår grundigt grundlovens tilblivelse. Jeg har kigget i bogen (men læst ikke det hele) uden at finde nogen omtale af en særlig udvælgelse af datoen 5 juni, udover at det var umiddelbart efter Den grundlovgivende Rigsforsamling afsluttede sit arbejde.

Citat fra side 369-370: 'Den 4de Juni foretoges Valglovens sidste Behandling. Ved den endelige Afstemning stemte Grundtvig, v. Haven, Paludan-Müller, Wulff og Zeuthen imod hele Loven. Barfod og H. P. Hansen stemte ikke. 43 vare fraværende og 100 stemte for Loven.

Den 5te Juni underskrev Kongen Grundloven og sluttede derefter personlig Rigsforsamlingen idet han, i dens møde kl 12, indfandt sig med et talrigt Følge og fra Thronstolen oplæste følgende Tale:

"Danske Mænd! Det Hverv, som var Eder overdraget, have I nu fuldført. – Jeg har tiltraadt de Forandringer som I have foreslaaet i det Udkast til en Forfatningslov, som jeg havde ladet Eder forelægge, og jeg har derfor i Dag vedtaget, underskrevet og til ubrødelig efterlevelse ladet udgaae Danmarks Riges Grundlov. [resten af talen udeladt]' --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. jun. 2024, 22:16 (CEST)[svar]

Endvidere står der på side 360:

"Grundloven var som meldt vedtaget den 25de Mai og det sagdes almindeligt, at Kongen havde ønsket at underskrive den den 28de Mai, som Aarsdagen for Stænder-Anordningens Udgivelse, men at Ministeriet bevirkede en Udsættelse heraf for at afvente Tiendespørgsmaalets Afgjørelse i Rigsforsamlingen."

Forklaring: Tiendespørgsmålet vedrørte den nye valglov til Rigsdagen (dvs. Folketing og Landsting). Det er allerede besluttet at valgbarhed til Landstinget krævede at man mindst betalte 200 rigsdaler i årlig skat, men man blev så uenige om tiende skulle medregnes når man opgjorde sin skattebetaling.

Udkastet til valgloven blev som beskrevet herover endeligt vedtaget af Rigsforsamling 4. juni, hvorefter kongen underskrev grundloven og lukkede forsamlingen 5. juni. Jeg tænker at sammenfaldet med en fødselsdato virker tilfældig i denne sammenhæng. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. jun. 2024, 23:02 (CEST)[svar]