Spring til indhold

Diskussion:F. C. Gårdvagten

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sletningsforslag: F. C. Gårdvagten

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Artiklen om denne firmasportsklub blev oprindeligt markeret med skabelonen {{notabilitet}} af Bruger:Harne (formentlig fordi en søgning på Google giver et meget godt billede om firmasportsklubbens almene interesse). Jeg ville dog nu selv have benyttet mig af skabelonen {{tætpå}}.

Kommentar. Jo det mener jeg. Hvis det er tæt på, så sletter vi med det samme. Ved notabilitet stemmer vi om det og det tager normalt mere end en uge :-) --MGA73 27. maj 2009, 20:10 (CEST)[svar]
Respons på slettegrund: Jeg mener ikke, at jeg på nogen måde "reklamerer" for holdet på nogen anden måde, end de øvrige fodboldhold-sider på Wiki. Som personen under mig siger, er det faktisk et forsøg på at vise en almen interesse for firmasporten - at jeg så rigtigt nok er en af holdets spillere, er vel naturligt nok (der er jo ikke så mange andre, der kender til firmafodboldhold). Sidst, men ikke mindst, så mener jeg ikke, at jeg på nogen måde "favoriserer" holdet i min beskrivelse. Jeg har udelukkende tænkt "oplysende" i min beskrivelse. Mvh, Daniel Holm Hansen (danthecanman).
Min indledende formulering var ironisk ment! En artikel om den pågældende firmasportklub har netop ingen almen interesse udenfor din egen omgangskreds (dig, dine holdkammerater og din familie). At du samtidig forsøger at forsvare dig med at ingen kender til firmafodboldhold, at du har en personlig tilknytning til holdet og en personlig interesse i oprettelsen af artiklen, gør kun tingene værre. --Froztbyte 28. maj 2009, 02:31 (CEST)[svar]
Jeg er ked af at sige det, Froztbyte, men det var dog en umådeligt kedelig og arrogant måde at svare på. Fair nok at du ikke interesserer dig for emnet, men hvis du begynder at søge på hvor udbredt firmasport er (i særdeles fodbold), så er vi pludselig ude i en almen interesse - på højde med lokalfodboldklubber, der OGSÅ er repræsenteret på WikiPedia. Jeg vil meget gerne gå i gang med at skrive om både Vordingborg Firmasport og DFIF (dansk firmaidrætsforbund). Nu valgte jeg naturligt nok at starte, hvor jeg har størst kendskab. Og ja, NOTABILITET kommer vi ikke udenom, og fint nok at det diskvalificerer siden - men så synes jeg at man skal se på rigtig mange andre sportssider, jeg har set på både før jeg startede denne artikel og efter denne diskussion startede. (Skrev Danthecanman (diskussion • bidrag) 29. maj 2009, 20:41. Husk at signere dine indlæg.)

 Kommentar - Hvad du Daniel bare endnu ikke har forstået er, at der her på sitet er opnået konsensus, længe før du overhovedet opdagede sitet, omkring "det at skrive om noget man selv har personlig interesse i". (Nej, vi skal ikke diskutere hvad dette indebærer hér!) Du kunne måske overveje, at bidrage til artikler, der er i en helt anden boldgade, f.eks. kunne jeg godt bruge en, el. flere, til noget korrekturlæsning, så hvis dette var noget, så bare sig til! Venligst Harne 30. maj 2009, 08:30 (CEST)[svar]

Til Bruger:Danthecanman, Prøv og gør en indsats med at holde dig indenfor emnet (argumenter for og imod bevarelsen af denne artikel) og fra at ty til personangreb, fordi jeg ikke deler eksakt samme holdning om denne artikel som dig. Jeg kan ikke diktere hvordan du vælger at overfortolke et simpelt skriftligt svar, men min kortfattede præsentation af fakta var på ingen måder negativt ment. Det burde ikke være en nyhed, at et svar på skrift lyder anderledes end hvis det blev leveret mundtligt. I begge mine indlæg har det primære argument for ønsket om sletning været at der er en interessekonflikt (som ikke kan ignoreres) i at skrive om en forening, virksomhed og/eller organisation m.m., hvor man sidder i bestyrelsen. Du kan på ingen måder betragtes som værende uafhængig i din vurderinger og uanset hvordan du vælger at vende og dreje det med forsøg på "neutrale" formuleringer, vil der stadig eksistere en interessekonflikt mht. artiklens indhold og eksistensberettigelse - i særdeleshed fordi det drejer sig om en lille forening.
På intet tidspunkt i denne diskussion har jeg nævnt, at jeg er imod artikler omhandlende emnerne Firmaidræt og Dansk Firmaidrætsforbund (eventuelt med en liste over de 92 lokale firmaidrætsforeninger) og kan ikke gennemskue hvordan du når frem til den opfattelse ud fra de blot fem sætninger, jeg har skrevet. Jeg skal derimod være den første til at støtte op omkring oprettelsen af de nævnte artikler, som i den grad er relevante at have med på Wikipedia. Det er de lokale firmaforeninger med 7-mands fodbold derimod ikke - medmindre de også er kendt i en anden sammenhæng og/eller nævnt i flere uafhængige medier. Jeg er ikke overrasket over at du stadigvæk snakker udenfor og direkte forsøger at forhindre sletningen på anden vis uden at argumentere for bevarelsen af denne artikel. "Fordi en anden forening har lov til at være her, har min forening også ret" er ikke et validt argument. At man er nødsaget til at skrive om sig selv for at få en artikel på Wikipedia, burde sætte nogle advarselslamper i gang hos omkring et emnets potentielle manglende almene interesse.
Der er (efter min mening) en betragtelig forskel mellem fodboldklubber i turneringer under Dansk Boldspil-Union og Dansk Firmaidrætsforbund, både hvad angår en national professionel turnering (Danmarksturneringen i fodbold, herunder Superligaen og 1. division), som alle klubber har muligheden for at sikre sig oprykning til, muligheden for at amatørklubber spiller mod professionelle hold, muligheden for at kvalificere sig til internationale turneringer, foreningernes størrelser i medlemsantal og andre idrætstilbud, en decideret ungdomsafdeling og derigennem en "fortsættelse" af klubben, adgang til landshold/unionshold på forskellige niveauer, en lokalt fundament som ikke er direkte bundet til en virksomhed og/eller fag, en langt større medieinteresse m.m. Finder du artikler på den danske Wikipedia, som du ikke mener har en eksistensberettigelse, er det blot om at tage fat på diskussionen ud for hver enkel af artiklerne (ikke her!) i stedet for at udtale dig i generelle vendinger. Er der noget, der forhindrer dig i at komme i gang, må du endelig bare spørge dig frem. Jeg er skam ikke afvisende overfor at hæve "kravene" yderligere for fodboldklubber, der giver folk næring til oprettelse af denne type artikler. --Froztbyte 30. maj 2009, 22:02 (CEST)[svar]
Konklusion:
Artiklen er hermed slettet pga. {{tætpå}}
- Sarrus (diskussionbidrag) d. 7. jun 2009, 16:34 (CEST)