Diskussion:Første Mosebog

↓

Spring frem til indholdsfortegnelsen

↓

Dette er diskussionssiden til diskussion om forbedringer af artiklen Første Mosebog
Dette er ikke et forum for generel diskussion om artiklens emne. Indsæt ny tekst under gammel tekst. Tryk her for at oprette et nyt indlæg. Husk at signere dine indlæg med fire tilder (~~~~). Nybegynder? Kom hurtigt i gang. Almindelige begynderfejl.	Vær høflig Antag god tro Ingen personlige angreb Vær god ved nybegyndere	Artikel-regler Ingen original forskning Hold et neutralt synspunkt Påviselighed

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Kristendom, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Kristendomsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
GA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse GA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
GA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse GA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Bibelen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af bibelrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
GA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse GA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Artiklen Første Mosebog er en god artikel. Det vil sige at den har gennemgået en proces og bliver anset som værende god som kundskabskilde og inspiration til andre artikler. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
	Artiklen Første Mosebog har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 15, 2007.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 16. juni 2007 Nomineret til god artikel Vedtaget 20. april 2007 Evaluering Arkiveret 23. marts 2007 Nomineret til lovende artikel Vedtaget 20. februar 2007 Nomineret til ugens artikel Vedtaget

 

Projekter

Der er en masse der kan gøres på denne side og jeg håber der nogen der har lyst til at hjælpe:

• Udarbejd en omfattende litteraturliste om hvad der findes på dansk om Første Mosebog. Den skal formentlig udarbejdes som en underside á la:

Hovedartikel: Første Mosebog, litteraturliste. Hvor der så kan være en liste med den omfattende litteratur der findes om skriftet og måske også medtage de vigtigste sekundære værker på andre sprog. Man kunne jo inddele den danske liste i forskelige tolkningskoler osv.--MortenKristensen 10. feb 2007 kl. 13:26 (CET)

• Afsnittet om datering og forfatterskab er næmest ikke-eksisterende, og skal udvides: jeg ved ikke så meget om det jødiske syn, så hvis der var en anden der kunne hjælpe.--MortenKristensen 10. feb 2007 kl. 13:26 (CET)

Der mangler ordentlige afsnit om jødisk syn og kristent syn på forfatterskab.--MortenKristensen 16. feb 2007 kl. 12:57 (CET)

Gjort, ihverfald til dels, kan nok altid blive bedre.--MortenKristensen 20. feb 2007 kl. 00:10 (CET)

• Der mangler også væsentlige dele af afsnittet "indhold", fx om Jakob og Josef som skal usarbejdes.--MortenKristensen 10. feb 2007 kl. 13:26 (CET)

Gjort Har skrevet de sidste afsnit om Jakob, så nu mangler bare Josef og de sidste omk. 15 kapitler.--MortenKristensen 10. feb 2007 kl. 18:45 (CET)

Gjort Har tilføjet afsnit om Josef, så nu skulle indholdsafsnittet gerne være færdig, men mangler stadig en del korrekturlæsning.--MortenKristensen 16. feb 2007 kl. 12:57 (CET)

• Udbygge alle de røde links så de bliver blå, men ikke med små sider på 1-2 sætninger, men med grundigere artikler.--MortenKristensen 10. feb 2007 kl. 18:45 (CET)
• Man kunne også tilføje flere vigtige teologiske temaer: fx fra http://faculty.gordon.edu/hu/bi/ted_hildebrandt/OTeSources/01-Genesis/CourseMaterials/Primer/GenesisIntro-LaurenStouffer.htm --MortenKristensen 16. feb 2007 kl. 12:57 (CET)

Gjort.--MortenKristensen 20. feb 2007 kl. 00:10 (CET)

Henvisninger til 1. mos.

Det er ikke så brugervenligt, at de mange henvisninger til passager i selve 1. mosebog står blandt kildehenvisningerne. Efter min mening vil disse sagtens kunne skrives ind i artikelteksten i stedet, à la: Adam og Eva fik to sønner, Kain og Abel, den første var agerdyrker, den anden var fårehyrde (1. mos 4). --PhoenixV 26. feb 2007 kl. 11:10 (CET)

Jeg tror det kommer lidt an på hvordan man bruger henvisningerne. Jeg hopper let hen over dem og læser dem kun hvis jeg af interesse vil fordybe mig i et afsnit. Det ville for mig være mindre brugervenligt hvis teksten blev fyldt med en masse parenteser med henvisninger. Jeg mener det andet er mere brugervenligt.--MortenKristensen 3. mar 2007 kl. 16:57 (CET)

Lovende artikel

Jeg vil vente med at bekræfte nomineringen af artiklen som lovende artikel, indtil den har været på forsiden (læs grundene hertil nederst i denne diskussion: Wikipedia:Landsbybrønden/Retningslinjer for Lovende artikler). Artiklen er dog bestemt værdig efter min mening, selvom en del af de vigtige underartikler (fx urhistorie, jordens skabelse og syndefaldet fra indledningen) skal oprettes, ligesom afsnittene om forfatterskabet gerne må udbygges. Alt dette kan dog sagtens nås i forberedelsesfasen til en kommende nominering som anbefalet artikel. --PhoenixV 23. mar 2007 kl. 15:54 (CET)

Afsnittet Fortolkning

Denne artikels afsnit om Fortolkning handler eksklusivt om fortolkning af skabelsesberetningen, og ikke af hele Første Mosebog. Jeg vil derfor foreslå, enten at der udbygges så afsnittet kommer omkring hele bogen, eller at denne sektion flyttes til sin egen artikel, evt. som en del af en artikel om Skabelsesberetningen, som vi beklageligvis mangler.--Nikolaj 23. mar 2007 kl. 22:21 (CET)

Gjort Jeg har oprettet artiklen Skabelsesberetningen, men synes først vi skl flytte fortolkningsafsnittet når vi har noget at sætte i steddet, men det er en stor opgave at koge en fortolkning af hele bogen ned til et lille afsnit.--MortenKristensen 1. apr 2007 kl. 15:03 (CEST)

Gjort Desuden har jeg nu flyttet fortolkningsafsnittet til Skabelsesberetningen, og har nyskrevet et afsnit som skulle omhandle fortolkningen af hele bogen. Det er ikke nemt fordi der er en enormt forskellig praksis lige på det område. Har forsøgt og er åben for tilføjelser.--MortenKristensen 14. apr 2007 kl. 14:28 (CEST)

Røde links

Som jeg gjorde ved Luther - Diskussion:Martin_Luther#Røde links - i november 2006 således også her: ca 40 røde links der gerne skulle ned på en fire-fem stykker; en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for at artiklen kan komme videre. (Det hjalp dog ikke Luther)
Nogle af disse røde kan være fejlstavninger, andre henvisninger kan allerede være dækket i andre artikler eller simpelthen ikke egnede til selvstændige artikler. Men her kan man altså følge om artiklen når i land hvad dette aspekt angår.
Jakobs kamp - Hvælvingen - Sabbat - Ararat - Kam - Sem - Jafet - Sinear - Ur i Kaldæa - Haran - Karan - Sodoma - Ismael - Pagtstegn - Abimelek - Makpelas hule - Rebekka - Midjanitter - Betel - Edom - Tamar - Ismaelit - Goshen - Efraim - Manasse - masoretisk - Codex Aleppo - Codex Westminster Leningrad - Abraham ibn Ezra - Firekildehypotesen - Lertavleteorien - Toledot - Julius Wellhausen - Pagt - Galaterbrevet - Opstandelsen - Abrahams ofring af Isak - Filo af Alexandria - James Ussher - Pluralis majestætis

---

Har tilføjet nogen links og lavet en ny liste med manglende røde links: pagt - Babelstårnet - Jordandalen - omskærelsen - pagtstegn - Rebekka - Esau - Sikem - Dina - hivitten - Potifar - Codex Aleppo - Sinajbjerget - Abraham ibn Ezra - Ezra - Richard Simon - Lertavleteorien - Toledot - logos - Den abrahamittiske pagt - den nye pagt - Abrahams ofring af Isak - sprogforvirringen - Guds forhold - bibelkritisk - Israels historie - Frelseshistorien - pluralis majestatis. --MortenKristensen 14. apr 2007 kl. 14:28 (CEST)

---

Var det ikke en ide at samle de forskellige vedrørende Pagt, Pagtstegn osv i et enkelt opslag Pagt (Bibelen), som jeg har lavet plads til her i Pagt (flertydig). Det kan jo altid laves om senere med mere materiale. -- Mvh PHansen 15. apr 2007 kl. 16:56 (CEST)

God ide, ser lige på det senere.--MortenKristensen 15. apr 2007 kl. 22:33 (CEST)

Gjort Jeg har nu lavet en første version, hvor jeg har behandlet emnet pagt i Bibelen under linket pagt (Bibelen) Jakob Rahbek 16. apr 2007 kl. 04:32 (CEST)

Note

-- Mvh PHansen 24. mar 2007 kl. 12:51 (CET)

Litteraturhenvisning

Artiklen er for så vidt udmærket, og indholder ikke noget, der strider mod den viden, jeg i forvejen har om Første Mosebog. Men artiklen ville blive bedre og få mere autoritet og troværdighed, hvis de informationer, oplysninger og fortolkninger, man finder beskrevet under afsnitspunkterne 2-7, blev bakket op af de fyldige litteraturhenvisninger, MortenKristensen, efterlyser tidligere på denne diskussionsside. Under punktet Kildehenvisninger, der i øvrigt indeholder udokumenterede påstande (punkt 4, 10, 18, 21), er den eneste litteraturhenvisnig til Richard Elliot Friedmans bog The Bible with Sources Revealed fra 2003, næppe den første bog, de fleste ville gribe ud efter - Jeg ville foretrække henvisninger til fx Gads Danske Bibel Leksikon, Politikens Bibelleksikon, Svend Holm-Nielsens bog Det gamle Testamente eller Mircea Eliades De Religiøse Ideers Historie for blot at nævne nogle få, der kan fås på dansk - apw 22. apr 2007 kl. 11:25 (CEST)

Beskrivelse af ændringer foretaget 2007-04-16

MortenKristensen har bedt mig give en yderligere beskrivelse af ændringer, jeg foretog i mandags. Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår hvorfor, men jeg skal da gerne kommentere dem lidt yderligere.

Sprog- og formatteringsfejl giver sig selv og trænger vist ingen yderligere beskrivelse (fx "Codex Westminster Leningrad" -> "Codex Leningradensis"). Det samme gælder specifikationer (fx "det gamle Israel" i stedet for bare "Israel") og rettelser af deciderede, faktuelle fejl (de ældste LXX-fragmenter dateres fx til det andet, ikke det tredje førkristelige århundrede, ganske som Richard Simon talte imod, ikke for, en post-mosaisk redaktion).

De øvrige rettelser er i vid udstrækning forsøg på at gøre artiklen mere akademisk, både hvad angår sprogbrugen (fx "Fortolkningen af Første Mosebog er yderst modsætningsfyldt" -> "Der findes vidt forskellige tolkninger af Første Mosebog ...") og indholdet, som jeg fra tid til anden tenderer mod det konfessionelle snarere end det saglige, encyklopædiske. Således fjernede jeg f.eks. afsnittet om "Lertavleteorien", der ikke er en videnskabelig, akademisk teori, men bibelforskningens svar på kreationisme (meget sigende var kildehenvisningen også til The True.Origin Archive - Exposing the Myth of Evolution. Ikke at kreationisme skal være banlyst fra Wikipedia, men det hører hjemme i artiklen om kreationisme - ikke i en liste over seriøse, videnskabelige teorier. Noget tilsvarende gælder Genesis Primer, som der var henvist til en masse gange, og som også er åbenlyst konfessionelt materiale (citat: "Genesis is, indeed, a book of beginnings. A careful reading of Genesis can help us to better understand God's character through its witness to his creative power, his covenant faithfulness, and his diverse relationships with humankind." [min kursivering]).

Ellers gik mange af ændringerne ud på at tilføje artiklen ny information. Tilføjelse af afsnittet om det jødiske syn og ændringerne i afsnittet om det kristne syn på Genesis er således primært for at gøre opmærksom på forskellene mellem disse to, idet folk flest ikke er opmærksomme på, at den jødiske forståelse af teksten faktisk på væsentlige punkter afviger fra den kristne. Hvis der er andre ændringer, der forundrer, er man selvfølgelig altid velkommen til at spørge nærmere. --Pinnerup 22. apr 2007 kl. 23:06 (CEST)

Afsnittet Karakteristik

Jeg har tilføjet disse overordnede betragtninger om 1. Mosebogs helhed i eet afsnit - fordi jeg har bestræbt mig på at fremstille, hvad der turde gælde for enhver læsning af bogen, uanset hvilken tro, læseren har. Om det er lykkedes, må andre bedømme. Jeg har ikke angivet nogen kilde, for kilden er mine egne notater gennem tiderne. (Ablichfeldt)

Jeg har flyttet nedenstående afsnit hertil, da jeg ikke finder det særligt encyklopædisk og noget POV, trods Ablichfeldts erklærede forsøg på det modsatte. Det bør diskuteres om - og i hvilken form - dette kan indgå i artiklen. --Sir48 (Thyge) 8. aug 2007, 13:09 (CEST)

- Jeg vil meget gerne vide, hvad "POV" betyder? Og jeg vil også gerne kende begrundelsen for vurderingen af at det skrevne afsnit ikke skulle være særligt encyclopedisk. (Ablichfeldt)

POV = (point-of-view), som benyttes en del på wikipedia, modsætning til NPOV - neutralt synspunkt. Det finder jeg en del eksempler på i den tekst: At 1. Mosebog bringer "godt nyt", at den handler om Guds "kald", at fortællingerne skulle være "egnet for lovprisning og undren, ikke for intellektuel indsigt" og en del flere. Jeg flyttede det hertil for at få andres kommentarer også. Det er trods alt en artikel, som har været gennem en del vurdering, så omfattende tilføjelser bør diskuteres. (PS! Du kan underskrive indlæg på diskussionssider ved at trykke på signaturikonet foroven (nr. 10 fra venstre)). --Sir48 (Thyge) 8. aug 2007, 14:06 (CEST)

- Okay, lad mig forklare, hvorfor jeg skriver som jeg gør. "Godt nyt" er ikke min specielle mening, det er mit udtryk for Første Mosebogs egen hensigt. Jvf kap 1 vers 31 i starten og kap 50 vers 20 i slutningen. At dens fortællinger ikke er fortalt med henblik på intellektuel indsigt, men skal vække tilhørerne til lovprisning og undren er ligeledes noget, der fremgår af dette oldtidsskrift egne ord, hvis de bliver læst i deres helhed. Hvilket præcis er meningen med en samlet karakteristik. - Men hvordan kan det evt formuleres, så det passer med kravene? --Ablichfeldt 8. aug 2007, 16:02 (CEST)

- Og nu har jeg indkorporeret NOGET af det, jeg skrev i afsnittet Karakteristik - i afsnittet Fortolkning, idet jeg har luget (hvad jeg kan forstå er) uacceptable formuleringer bort. - Iøvrigt synes jeg artiklen i sin helhed er et nummer for fixeret på spørgsmålet om Første Mosebog som 'korrekt' videnskabelig redegørelse. Herregud, det hører til i avisernes læserbrevsspalter, ikke en encyclopedi. --Ablichfeldt 9. aug 2007, 16:50 (CEST)

Ja, du burde have ventet, til andre havde kunnet give deres besyv med - i betragtning af, at det indsatte er uden kildeangivelse. "Guds hensigt er mysteriøs" lyder som en personlig betragtning. --Sir48 (Thyge) 9. aug 2007, 16:59 (CEST)

Jeg glemte at tilføje, at afsnittet om "begyndelser" er misforstået. Genesis er singularis og kan - som artiklen også skriver i indledningen - ikke oversættes ved begyndelser. --Sir48 (Thyge) 9. aug 2007, 17:01 (CEST)

Du bliver nødt til at være mere saglig i dine kildeangivelser ("...for kilden er mine egne notater...") er ikke godt nok. Hvis du ved hvor du henviser til i kildeteksten kan du jo bare gøre det, men jeg må stadig sige at det virker uforståeligt, fragmenteret og opremsende og så giver alle bindestregerne ikke rigtig mening!

Hvad mener du med: "...Første Mosebog som 'korrekt' videnskabelig redegørelse..."?

Synes måske du skulle vente lidt med at inkorporere dit afsnit til vi har fundet frem til hvordan det skal formuleres, og hvad det er du mener.--MortenKristensen 9. aug 2007, 18:02 (CEST)

Karakteristik

Det traditionelle latinsk-græske navn for Bibelens første bog: Genesis – ”Begyndelser” - angiver dens rolle i helheden. Den er begyndelsen på (dvs. 'forud-sætning' for) resten af Bibelens fortællinger. Forudsætningen er Guds ’ny-hed’, hans ’frem-kaldelse’ af verden og Israel. Forudsætningen for Guds begyndelser er kaos, ødemark, ufrugtbarhed. 1. Mosebog bringer godt nyt: at livets grundlag er begyndelser (skabelse og ny-skabelse), ikke bare gentagelser (skæbne, tilværelsens hjul, uafvendelig lovmæssighed). Bogen handler om Guds kald, der grundlæggende er et løfte.

Guds kald præsenteres som fortællinger, der vil være normative (dvs. kanon) for de, der har tillid til Guds kald – de mennesker, der svarer positivt, dvs. gudsfolket. Fortælling er det rette medium for troen på Guds 'ny-hed', ikke forklaring eller kronologier eller teologiske analyser. Fortællingerne er ikke først og fremmest myte eller historieskrivning, men erindring, der ændres og formes, mens de fortælles. De har med andre ord mere end én betydning. De vil høres med passion. Fortællingerne har et fælles tema: den besværede og vanskelige relation mellem Skaber og skabning. En guds-centreret pagt-relation bekræftes af disse fortællinger, der dermed får karakter af trosbekendelse. (Pagt: et selv-forpligtende løfte.) De er egnet for lovprisning og undren, ikke for intellektuel indsigt.

1. Mosebog fastslår at: Guds hensigt, hans kalds-løfte, er suverænt. Det lader sig ikke udfordre eller ændre. Dets suverænitet giver sig udslag i skabelsen af ægte 'ny-hed', dvs en ’genfødsel’ der negerer fortiden, omdefinerer nutiden og åbner fremtidige muligheder. Endvidere: Gud er til syvende og sidst nådig. Hans hensigt er god. Men: Guds hensigt er mysteriøs. Den afhænger ikke af menneskeligt initiativ eller velvilje. Ej heller afhænger den af menneskelig kløgt og indsigt: 1. Mosebogs personer har ingen anelse om, hvad det er, Gud har for med dem, før det indtræffer. Sluttelig: Guds hensigt udvirkes i konkret historie, gennem navngivne personers handlinger.

Den, der læser 1. Mosebog i håb om at finde en åndelig afhandling om moralitet, bliver skuffet. Velsignelsen fra Gud er jordisk og materialistisk: opfyld jorden, bliv rig, få land. Scenen for Guds begyndelser er alt andet end harmonisk. Hans velsignelse arbejder sig vej via strid, kamp, ufred og bedrag mellem brødre. Ofte følger en ’Kain-agtig’ fortælling efter en ’paradisisk’. Guds handlen er uforklaret på afgørende steder, f.eks. fortællingerne om syndefaldet, Kain og Abel, Jakobs kamp, skandalen ved Jakobs velsignelse af Efraim og Manasse.

Ubalance

Jeg synes det er sært at fx afsnittet om Jakob her er større end artiklen om Jakob - det burde da være omvendt; tilsvarende med Abraham. De to artikler bør udbygges med indholdet herfra, afsnittene her bør forkortes, og {{uddybende}} bør indsættes. --Palnatoke (diskussion) 10. aug 2014, 11:24 (CEST)