Diskussion:Arne Herløv Petersen

Spion-anklage?

Var der ikke noget med en spion-anklage på et tidspunkt? --Palnatoke 19. sep 2006 kl. 16:03 (CEST)

Jeg har slettet et afsnit om denne såkaldte spion-anklage, da det indeholdt forkerte og injurierende påstande - f.eks. om at jeg skulle være tilknyttet Samarbejdskomiteen, som jeg aldrig har haft noget at gøre med. At jeg er blevet anklaget for noget, jeg ikke har gjort, og som formodentlig ikke engang er lovstridigt, er ikke af almen interesse og ikke relevant for mit virke som forfatter og oversætter. Arne Herløv Petersen (Skrev 77.212.182.157 (diskussion • bidrag) 31. jan 2009, 16:00. Husk at signere dine indlæg.)

I brede kredse er du imidlertid bedst kendt for spion-anklagen, så naturlivis hører den til i artiklen. --Palnatoke 31. jan 2009, 16:25 (CET)

Et leksikon bør ikke misbruges til højreorienteret hetz og til løgnehistorier, uanset hvor brede kredse, der står bag løgnene. - Arne Herløv Petersen

OK: Så lad os holde os til fakta: Blev du anholdt? Blev du anklaget? Blev anklagen frafaldet?

Og for at se på det andet: Er det uvæsentligt, at det politiske miljø i Danmark på den tid var sådan at man kunne blive anklaget for agentvirksomhed, hvis man (i øvrigt lovligt) handlede efter sin overbevisning? Og for at aktualisere det: Er det uvæsentligt, at det politiske miljø i Danmark i dag måske igen er sådan at man kan blive anklaget for medvirken til terrorisme, hvis man (i øvrigt lovligt) handler efter sin overbevisning? --Palnatoke 31. jan 2009, 17:08 (CET)

Hvis Palnatoke bliver anklaget for at have stjålet penge og anklagen frafaldes, skal anklagen så nævnes i enhver fremtidig leksikonartikel om Palnatokes virke? I håb om at lidt hænger ved. Desuden indeholdt det slettede afsnit adskillige lodret forkerte påstande. Jeg ved ikke, hvad jeg er mest kendt for i brede kredse. Det kommer an på hvilke kredse. I de kredse, der læser bøger, er jeg formodentlig mest kendt for mine bøger og oversættelser. Arne Herløv Petersen

Endnu engang slettet afsnit om "spionsag". Jeg må henvise til retsprincippet om, at enhver skal anses for uskyldig, med mindre det modsatte er bevist ved retten. Er det muligt at undgå, at højreorienterede "retter" i artiklen om mig med det åbenbare forsæt at begå karaktermord? Arne Herløv Petersen

En bruger ved navn Masz truer med at udelukke mig fra Wikipedia, hvis jeg "vandaliserer" artiklen om mig selv. Hermed mener han åbenbart, at jeg sletter afsnit om den såkaldte spionsag. Er Wikipedia et leksikon eller en højreorienteret blog? Hvordan kan det være, at Masz og andre må skrive om mig, men at jeg ikke selv må rette fejl? Arne Herløv Petersen

Det er ren Orwell, hvis Masz skal bestemme, hvad der er sandheden om mig, mens det er "vandalisme", hvis jeg forsøger at korrigere fejl og misforståelser. Som tidligere nævnt hører en historie om en anklage, der er frafaldet, ikke hjemme i en leksikonartikel. Arne Herløv Petersen

Når jeg spørger Google, får jeg i de første ti resultater:

AHPs website
AHPs bogmærkeside
Wikipedias artikel
Litteratursiden
DR Fyn på besøg hos AHP ("Der er noget hemmelig-agent-agtigt over det her møde med den 62-årige forfatter fra Langeland. ...")
§20-spørgsmål til justitsministeren
AHPs gamle hjemmeside
bibliografi.dk
saxo.com
litteraturpriser.dk

Og der kan man kun forstå joken i #4, hvis man ved at AHP undertiden associeres med "hemmelig agent", ligesom #5 netop skyldes "spion-sagen". --Palnatoke 31. jan 2009, 18:55 (CET)

Skrivebeskyttet

Jeg har skrivebeskyttet siden for at få folk til at diskutere i stedet for at tilbagerulle. --Palnatoke 31. jan 2009, 19:04 (CET)

Wiki er neutralt

Wiki er neutral og det forsøgte jeg at være ved min redigering, med en henvisning til Berlingske Tidende, hvorfra jeg bragte et citat. Det kan i parrents bemærkes at http://www.leksikon.org også omtaler sagen - og de er efter min opfattelse ikke en højreorienteret blog. se her: Politiets Efterretningstjeneste (PET) hvor der står:

	På baggrund af PET aflytning mod forfatteren Arne Herløv Petersen blev der i 1981 rejst tiltale mod ham for spionage til fordel for Sovjetunionen. Anklagen måtte dog droppes i 1982.

Jeg mener at det fortæller noget om tiden og PET, at AHP er en del af historien gør at det er det naturlige sted at fortælle om det. --Villy Fink Isaksen 31. jan 2009, 20:15 (CET)

Måske skal historien fortælles under artiklen PET, de er jo de "skyldige". --Villy Fink Isaksen 1. feb 2009, 08:22 (CET)

Hvis artiklen om PET skal rumme en fuldstændig gennemgang af PET's arbejde, herunder aflytning og oprettelse af kartoteker, og hvis man skal fortælle om dem, der har været i PET's søgelys - og om dem, der ikke har været det, selv om de har haft tilsvarende aktiviteter - ville det være meget pladskrævende. Desuden er det et politisk minefelt, og da PET's arkiver er lukkede, er det næppe muligt at nå frem til den fulde sandhed. Man bør i hvert fald afvente PET-kommissionens rapport, der efter sigende skulle være færdig om et par måneder. herlov 1. feb 2009, 13:50 (CET)

Selvfølgelig skal spionsagen da nævnes, da det er den Herløv-Petersen i den brede offentlighed er kendt for. Hvorvidt der faldt dom eller ej er i sammenhængen ligegyldigt, når dette blot nævnes eksplicit i artiklen. Når spionage-sagen kan nævnes i f.eks. DIIS-rapporten om Den Kolde Krig kan den selvfølgelig også nævnes på Wiki.--KryhlMJ 5. feb 2009, 21:16 (CET)

Jeg kan anbefale brugeren KryhlMJ, alias Martin Kryhl Jensen, der i en bred offentlighed er kendt som medarbejder ved Bent Jensens koldkrigscenter, bidragyder til festskrift til Bent Jensen og klummeskriver i det højreorienterede netmagasin 180 grader, at sætte sig ind i elementære retsprincipper, såsom at enhver må anses for uskyldig, med mindre andet er bevist. Han kunne også med fordel læse, hvad juridiske eksperter siger om begrebet "påvirkningsagent". Jeg kan også anbefale ham at læse mine bøger, der efter mit skøn er mere kendt i en bredere offentlighed end et PET-iscenesat karaktermord for næsten tredive år siden. Arne Herløv Petersen

Uagtet AHP's forsøg på bortforklaringer og mistænkeliggørelse af andre vil jeg fastholde, at når spionanklagerne er omtalt i DIIS-rapporten fra 2005, kan og bør de også nævnes på Wiki.--KryhlMJ 6. feb 2009, 17:26 (CET)

Da MKJ arbejder for et center, der er oprettet, fordi man anså DIIS' rapport for ufyldestgørende, er det besynderligt, at han nu fremfører samme rapport som sandhedsvidne. herlov 6. feb 2009, 18:20 (CET)

Da AHP (herlov) åbenbart intet har at udsætte på DIIS-rapportens omtale af spionsagen, er der vel intet til hinder for, at artiklen genetableres som den var, idet det skrevne netop byggede på DIIS.--KryhlMJ 6. feb 2009, 19:44 (CET)

Hvis vi andre skal læse flere perfiditeter fra d'hrr., vil det meget hurtigt blive relevant at blokere jer - bare så I er orienteret. --Palnatoke 6. feb 2009, 20:01 (CET)

Stavefejl

Udvidelsen af Bruger:Fredelige indeholder en del stavefejl. Jeg har rettet nogle, men den kunne godt bruge en mere nøje gennemlæsning. Hvad er f.eks. 'acconerer'? --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 19. jun 2009, 18:45 (CEST)

Har rettet ordet acconerer til annoncere. Tror det gik lidt for stærkt med at skrive artiklen, dette undskylder jeg. --Fredelige 19. jun 2009, 18:55 (CEST)

...Det blev jeg ikke meget klogere af. Hvad i alverden vil det sige at 'annoncere om et atomfrit Norden'? Annoncere er noget man gør i en avis. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 19. jun 2009, 19:05 (CEST)

Han blev anklaget for at have modtaget penge for at have skrevet annoncerer og få disse annoncer i aviser. Annoncererne handlede om et atomfrit Norden. --Fredelige 19. jun 2009, 19:15 (CEST)

Spionsag, fejl og subjektive vurderinger

Har endnu engang fjernet afsnit om "spionsag", der indeholder fejl og subjektive vurderinger. Har også fjernet subjektive vurderinger af mine bøger, stavefejl, forkerte informationer og noter, der ofte henviser forkert - således noter til bøger, der henviser til andre forlag end dem, der har udgivet bøgerne. herlov --

Du må være mere konkret, hvis du ønsker at påvirke noget - når du bare sletter hele "spionsagen", er den eneste konsekvens at andre bare sætter den ind igen. --Palnatoke 22. jun 2009, 15:04 (CEST)

Kære Herlov.

Jeg formoder at du er Arne Herløv Petersen. Jeg undskylder hvis du på nogen måde har følt dig trådt over tæerne over noget der står i artiklen. Det er mig der har skrevet afsnittet om spionsag og jeg skrev dette afsnit efter at have lavet en kildesøgning på navnet Arne Herløv Petersen på InfoMedia. Ud af de resultater jeg fik af søgningen fandt jeg artikler om spionsagen og anmeldelser af Arne Herløv Petersens bøger. Da jeg havde læst de artikler jeg kunne finde om emnet valgte jeg somsagt at skrive afsnittet, men jeg huskede at henvise til artiklerne og især de 2 artikler fra politiken. På samme måde har jeg forsøgt at finde kilder til resten artiklen. Er enig i at artiklen trænger til at blive tjekket for stavefejl, men hvis du har andre konkrete forslag til at forbedre artiklen forslår jeg at du skriver dem her. Hvis du er Arne Herløv Petersen synes jeg, du bør læses denne norm. Med venlig hilsen --Fredelige 22. jun 2009, 15:39 (CEST)

Der er to betingelser for at skrive artikler i et leksikon: At man ved noget om sagen, og at man kan skrive dansk. Ingen af disse betingelser er opfyldt i "Fredelige"s artikel. Han fortæller selv, han har skrevet artiklen ud fra en søgning på Nettet. Intet tyder på, at han ved noget om mine bøger, endsige har læst nogen af dem. Han har ikke kendskab til kildekritik og mener, at når noget står på tryk et sted, så må det nok passe, og så kan det glide lige ind i en leksikonartikel. Eksempler på manglende viden/subjektive domme: "HP er kendt for at skrive romaner om tidstypiske livsværdier ofte i en humoristisk facon". Hvad i alverden er en "tidstypisk livsværdi" og hvad er begrundelsen for, at det er det, f.eks. min middelalderroman "Simmer", min fremtidsroman "Duens tænder" eller den satiriske krimi "Helgardering" handler om? Og hvor er den humoristiske facon i bøger som "Duens tænder" eller "Epitafium"? Fredelige mener, at jeg var 11 år i 1954 og stadig 11 år i 1958. Han skriver jeg fik "bedre kritik" af "Imod fremtids fjerne mål" end af mine forrige bøger. Jeg mener nu selv, de to foregående bøger - "Rugbrød til Himalaya" og "Lysets hastighed min styrke" fik mindst lige så gode anmeldelser som "Imod fremtids fjerne mål". Fredelige skriver jeg har brugt "hans pseudonymet som er Sixtus Holm ved udgivelsen af nogle af hans bøger". Jaså? Nævn to bøger, jeg har udgivet under det pseudonym. Jeg kan ikke. Fredelige mener, jeg oversætter fra seks sprog og at jeg især holder af at oversætte kinesiske digte og digte af Rabearivelo. Hvor ved han dog det fra? Jeg holder f.eks. mindst lige så meget af at oversætte europæiske klassikere og digte af Kobayashi Issa. Han skriver, at jeg i "Gylden oktober" anklagede Sovjetunionen for ikke at være marxistisk nok. Min kritik er noget mere nuanceret end som så, men det ved man selvfølgelig kun, hvis man har læst bogen. Fredelige citerer i vidt omfang udtalelser i et fødselsdagsinterview i Weekendavisen 2003 og i et højreorienteret angreb på mig i Jyllands-Posten samme år, forklædt som fødselsdagsartikel og skrevet af bladets ekspert i vinsmagning. Begge artikler rummer en del fejl og misforståelser. F.eks. om at jeg skulle have sagt, jeg ikke var "fundet værdig i det gode selskab", hvad jeg ikke har sagt. Spionageafsnittet vrimler med fejl. Bent Jensen, der ikke aner noget som helst om sagen, citeres for sine formodninger. Artiklen nævner intet om det vigtigste i sagen - at jeg blev anklaget for noget, der ikke er ulovligt, og at anklagerne i øvrig var forkerte. Jeg har skrevet en redegørelse om sagen til PET-kommissionen. Kommissionens rapport bliver offentliggjort på onsdag. Jeg kan ikke sige, om de har medtaget min redegørelse, men det ville måske være praktisk at vente og se i stedet for på meget løst grundlag at udtale sig om sagen, som denne artikel gør. Sproget i artiklen er et kapitel for sig. Et par gange omtales jeg ved fornavn, hvilket vel er lidt usædvanligt. Der er sære konstruktioner som "Hans romandebut fulgte i 1963 og har i dag udgivet 42 bøger" (det er nu 50). Der er stavefejl som "agtindsigt", sære gentagelser og udeladelser, og sproget er i almindelighed mere end almindelig kluntet. Jeg synes ikke en leksikonartikel som mig bør indeholde personlige oplysninger som min bopæl og navnet på min tidligere kone. Jeg synes i det hele taget ikke en leksikonartikel bør indeholde andet end relevante facts. Relevante facts om en forfatter er hans værker og litterære løbebane. Artikler om ande danske forfattere indeholder såvidt jeg kan se heller ikke andet end det - og så måske en vurdering af forfatterskabet, der dog kun kan skrives af folk, der har læst nogle af bøgerne. En teenager, der kun kender mig ud fra hvad han lige kan finde ved en søgning på Google og Infomedia, har næppe den fornødne sagkundskab til at skrive en artikel om mig. Konklusion: Jeg vil foreslå, vi vender tilbage til den oprindelige artikel, der kun indeholder facts. herlov herlov

Det ser ud til, at "Fredelig" bliver ved med at genoprette sin artikel - med stavefejl, misforståelser og det hele. Er der ikke noget, man kan gøre ved det? Jeg forstår jo ikke rigtig, hvorfor en 19-årig KFUM'er og HTX-elev fra Holstebro pludselig fatter så stor interesse for mig, at han - få dage før PET-kommissionens rapport kommer - skriver en længere artikel om mig, tilsyneladende uden at have læst noget, jeg har skrevet. En bruger ved navn "Bilindustrien" har skrevet til mig, det er hærværk, hvis jeg skriver jokes eller selvbiografi. Jeg skriver nu ikke jokes, og jeg skriver ikke selvbiografi, men forsøger at korrigere fejlagtige oplysninger om mig. I afsnittet om Spionsagen påstår "Fredelige" bl.a. at jeg har "annonceret mod atomvåbenfri zone". Det var nu nærmest omvendt. Jeg skulle have gjort dette "på opførtning fra KGB". Hvis han mener "opfordring" har det heller ikke noget med virkeligheden at gøre. Lige så lidt som at jeg i den anledning skulle have fået penge fra KGB. "Fredelige" skriver jeg har fået "tilsavn" om at kunne blive evakueret til Sovjetunionen i tilfælde af truende krig. Der er tale om PET's groteske misforståelse af en vittighed, jeg engang sagde til min daværende svigermor. Han skriver også, at "Anklagemyndigheden mente at han udleverede oplysninger om danske interesser". Det har jeg aldrig hørt før. Hvor kommer det dog fra? Og hvilke interesser er der tale om? Hvilken hemmelig viden skulle jeg være i besiddelse af? herlov 22. jun 2009, 17:16 (CEST) herlov

Tilsyneladende kan "Fredelige"s fejl, injurier og misforståelser ikke fjernes "på grund af en redigeringskonflikt". Det ser ud til, at artiklen om mig tiltrækker folk, der har mig ukendte men næppe litterære motiver til at skrive om mig. Det ser også ud til, at de pågældende får stilling af "administratorer", hvilket gør det lettere for dem at udbrede forfalskede oplysninger og højreorienteret propaganda. Kan man ikke låse artiklen i den form, den havde før "Fredelige"s ændringer, så Wikipedia kan fremstå som et leksikon med faktuelle oplysninger i stedet for et forum for højrefløjens insinuationer og misforståelse? herlov 22. jun 2009, 17:33 (CEST) herlov

Jeg skal for god ordens skyld lige gøre opmærksom på at jeg ikke deltager i denne debat. Jeg har d.d. fjernet dine ændringer da du fjernede størstedelen af artiklen (inklusive skabeloner og kategorier) uden nogen umiddelbart angivet grund. Hvis der er ukorrektheder i artiklen så ret dem venligst i stedet for blot bombastisk at fjerne halvdelen af indholdet uden grund. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 22. jun 2009, 18:30 (CEST)

Det eneste, jeg har fjernet, er de ting, "Fredelige" har tilføjet. Det drejer sig om forkerte oplysninger, kluntede formuleringer og stavefejl og misvisende eller forkerte henvisninger. F.eks. en henvisning til Gyldendal ved en Joyce-oversættelse, der udkom på Brøndums forlag, en række mig uforståelige henvisninger til Jylland ved amerikanske forfattere og meget mere af samme art. herlov

Lige for at se på hvad du fjernede, har jeg lagt versionen før din ændring ind her. --Palnatoke 22. jun 2009, 20:49 (CEST)

Da Herlov indlæg er meget langt vælger jeg at svarer på kritikpunkterne et af gangen

Intet tyder på, at han ved noget om mine bøger, endsige har læst nogen af dem.

Nej, jeg har ikke læst nogle af Arne Herløv Petersen bøger. Hvad skulle det også hjælpe mig at have læst bøgerne. Hvis jeg havde skrevet om Arne Herløv Petersens skrivestil baseret på hvad jeg havde læst ville det være min mening, som jeg var kommet med og det ville være i konflikt med wikipedias norm ikke at skrive noget jeg ikke har kilder på. Fordi jeg ikke vidste noget om Arne Herløv Petersen før jeg startede med at udvide artiklen, følte jeg bedre kunne skrive ud fra et neutralt synspunkt.

Han har ikke kendskab til kildekritik og mener, at når noget står på tryk et sted, så må det nok passe, og så kan det glide lige ind i en leksikonartikel. Eksempler på manglende viden/subjektive domme: "HP er kendt for at skrive romaner om tidstypiske livsværdier ofte i en humoristisk facon". Hvad i alverden er en "tidstypisk livsværdi" og hvad er begrundelsen for, at det er det, f.eks. min middelalderroman "Simmer", min fremtidsroman "Duens tænder" eller den satiriske krimi "Helgardering" handler om? Og hvor er den humoristiske facon i bøger som "Duens tænder" eller "Epitafium"?

Kilden til det eksempel, som Herlov kommer med er netop et leksikon. Nemlig Gyldensdal leksikon. Se her. En anden ting er at bare fordi man er kendt for en skrivestil behøver denne ikke være gældende for alle bøger af den pågældende forfatter.

Fredelige mener, at jeg var 11 år i 1954 og stadig 11 år i 1958

En klar fejl, det undskylder jeg.

Han skriver jeg fik "bedre kritik" af "Imod fremtids fjerne mål" end af mine forrige bøger. Jeg mener nu selv, de to foregående bøger - "Rugbrød til Himalaya" og "Lysets hastighed min styrke" fik mindst lige så gode anmeldelser som "Imod fremtids fjerne mål".

Det bygger jeg på disse kilder: [1] og [2].

Fredelige skriver jeg har brugt "hans pseudonymet som er Sixtus Holm ved udgivelsen af nogle af hans bøger". Jaså? Nævn to bøger, jeg har udgivet under det pseudonym.

Men hvad har pseudonymet så været brugt til?

Fredelige mener, jeg oversætter fra seks sprog og at jeg især holder af at oversætte kinesiske digte og digte af Rabearivelo. Hvor ved han dog det fra? Jeg holder f.eks. mindst lige så meget af at oversætte europæiske klassikere og digte af Kobayashi Issa.

I dette interview fortæller hvad du godt kan lide at oversætte.

Han skriver, at jeg i "Gylden oktober" anklagede Sovjetunionen for ikke at være marxistisk nok. Min kritik er noget mere nuanceret end som så, men det ved man selvfølgelig kun, hvis man har læst bogen.

I min kilde (Anklaget, 1. del: Spionsagen, der ikke ville forsvinde - Politiken d. 10.12.2005 2. sektion Side 1) kan man læse følgende:

	i efterskriftet opsummerer han, at Sovjets økonomiske politik, bureaukratiet, de fede forhold for en lille elite og andre ting gør, at landet ikke er den ægte marxistiske vare, og erklærer, at han på en række punkter er mere enig med Kina - og anser Nordkorea for at udvikle sig til den første egentlige kommunistiske stat.

Man kan selvfølgelig argumenter for at det ville være bedre at sige at Sovjetunionen blev kritiseret for at gå væk fra nogle kommunistiske værdier. Men det er nok en smagssag

Fredelige citerer i vidt omfang udtalelser i et fødselsdagsinterview i Weekendavisen 2003 og i et højreorienteret angreb på mig i Jyllands-Posten samme år, forklædt som fødselsdagsartikel og skrevet af bladets ekspert i vinsmagning. Begge artikler rummer en del fejl og misforståelser. F.eks. om at jeg skulle have sagt, jeg ikke var "fundet værdig i det gode selskab", hvad jeg ikke har sagt.

Lad mig starte med Weekendavisen. Denne avis er kilde til to påstande.

	Han fortæller selv at de to gange han har modtaget et arbejdslegat fra Statens Kunstfond, at han har modtaget det mindst mulige beløb, der gives pga. han ikke er fundet værdig i det gode selskab.

	Han er blevet sortlistet fra forlag og han har mistet læsere pga. sagen. (spionsagen)

Idet weekendavisens artikel bygger på et interview med Arne Herløv Petersen fandt jeg denne artikel som en troværdig kilde, men det kan jeg forstå på herlov at det ikke er.

I forhold til det højreorienteret angreb fra Jyllands-Posten har jeg brugt denne kilden til antallet af bøger. Kunne ikke finde en nyere kilder på antallet af bøger derfor de 42 bøger selvom det efter dit udsavn er 50. Jyllands-Posten har udover antallet af bøger være kilde til nogle af de forfatterne som Arne Herløv Petersen har oversat. Grunden til der er en række mig uforståelige henvisninger til Jylland ved amerikanske forfatter er fordi jeg satte en kilde til de forfatterne jeg kunne finde kilder på at Arne Herløv Petersen havde oversat. Men hvis herlov kan henvise mig til en kilde som indeholde den komplette liste behøves der kun en henvisning.

Spionageafsnittet vrimler med fejl. Bent Jensen, der ikke aner noget som helst om sagen, citeres for sine formodninger. Artiklen nævner intet om det vigtigste i sagen - at jeg blev anklaget for noget, der ikke er ulovligt, og at anklagerne i øvrig var forkerte. Jeg har skrevet en redegørelse om sagen til PET-kommissionen. Kommissionens rapport bliver offentliggjort på onsdag. Jeg kan ikke sige, om de har medtaget min redegørelse, men det ville måske være praktisk at vente og se i stedet for på meget løst grundlag at udtale sig om sagen, som denne artikel gør.

Jeg valgte at basere spionsagen hovedsagelig fra en kilde nemlig på politikens to artikler om emnet udgivet den 10. og 11. december 2005. Jeg valgte at supplere denne kilde med en artikel fra jylland-posten for at se sagen fra to sider. Jeg vidste ikke da jeg skrev artiklen at PET-kommissionens rapport ville indeholde noget om denne sag, men da dette er tilfældet synes jeg det ville være super at supplere kilderne for spionsagen med rapportens 13. bind, som omhandler denne sag.

Et par gange omtales jeg ved fornavn, hvilket vel er lidt usædvanligt.

Hvis det er usædvanligt skal det selvfølgelig ændres.

Der er sære konstruktioner som "Hans romandebut fulgte i 1963 og har i dag udgivet 42 bøger" (det er nu 50). Der er stavefejl som "agtindsigt", sære gentagelser og udeladelser, og sproget er i almindelighed mere end almindelig kluntet.

Artiklen kunne godt have brugt for en ordenlig gennemlæsning. Dette indrømmer jeg.

Jeg synes ikke en leksikonartikel som mig bør indeholde personlige oplysninger som min bopæl og navnet på min tidligere kone. Jeg synes i det hele taget ikke en leksikonartikel bør indeholde andet end relevante facts. Relevante facts om en forfatter er hans værker og litterære løbebane. Artikler om ande danske forfattere indeholder såvidt jeg kan se heller ikke andet end det - og så måske en vurdering af forfatterskabet, der dog kun kan skrives af folk, der har læst nogle af bøgerne. En teenager, der kun kender mig ud fra hvad han lige kan finde ved en søgning på Google og Infomedia, har næppe den fornødne sagkundskab til at skrive en artikel om mig. Konklusion: Jeg vil foreslå, vi vender tilbage til den oprindelige artikel, der kun indeholder facts

Jeg kan godt gå med til at hvor præcis på langeland Arne Herløv Petersen bor ikke skal skrives i artiklen. Jeg synes at når man laver en biografi af en forfatter skal denne danne et samlet billede af personen og ikke kun beskrive hans eller hendes erhverv. Jeg må igen pointere at man som skribent på wikipedia ikke kan fortæller noget om Arne Herløv Petersens skrivestil ud fra at have læst bøgerne, for så kommer man med ny viden og det er ikke det wikipedia er til for. Wikipedia viderebringer blot information der allerede findes.

Det ser ud til, at "Fredelig" bliver ved med at genoprette sin artikel - med stavefejl, misforståelser og det hele.

Jeg vil gerne pointere at jeg ikke har ændret i artiklen siden d. 19. juni 2009 kl. 18.52.

Jeg forstår jo ikke rigtig, hvorfor en 19-årig KFUM'er og HTX-elev fra Holstebro pludselig fatter så stor interesse for mig, at han - få dage før PET-kommissionens rapport kommer - skriver en længere artikel om mig, tilsyneladende uden at have læst noget, jeg har skrevet.

Det er da fuldstændig ligemeget hvorfor jeg valgte at udvide artiklen, men hvis du hentyder jeg gjorde det som en form for propaganda kan jeg klart afvise dette.

I afsnittet om Spionsagen påstår "Fredelige" bl.a. at jeg har "annonceret mod atomvåbenfri zone". Det var nu nærmest omvendt.

En klar fejl for min side det skulle selvfølgelig være "annonceret for en atomvåbenfri zone"

Jeg skulle have gjort dette "på opførtning fra KGB". Hvis han mener "opfordring" har det heller ikke noget med virkeligheden at gøre. Lige så lidt som at jeg i den anledning skulle have fået penge fra KGB. "Fredelige" skriver jeg har fået "tilsavn" om at kunne blive evakueret til Sovjetunionen i tilfælde af truende krig. Der er tale om PET's groteske misforståelse af en vittighed, jeg engang sagde til min daværende svigermor.

Det handler jo heller ikke om virkeligheden, men hvad Arne Herløv Petersen blev anklaget for.

Han skriver også, at "Anklagemyndigheden mente at han udleverede oplysninger om danske interesser". Det har jeg aldrig hørt før. Hvor kommer det dog fra? Og hvilke interesser er der tale om? Hvilken hemmelig viden skulle jeg være i besiddelse af?

Ifølge denne kilde (Anklaget, 2. del: Spionsagen, der ikke ville forsvinde - Politiken d. 11.12.2005 2. sektion Side 6) og denne skulle Arne Herløv Petersen have udleveret information til den nordkoreanske ambassade.

Generelt har herlov fjernet alle kilder til artiklen hvilket jeg finder gør den mindre pålidelig. Hvis Herlov har nogle pålidelige kilder, som kan underbygge artiklens indhold vil disse være meget velkommende, men der mangler kilder. --Fredelige 28. jun 2009, 00:24 (CEST)

Skrivebeskyttet

Jeg har skrivebeskyttet artiklen, så kun administratorer kan redigere, men de bedes dog også afvente udfaldet af debatten herover. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 22. jun 2009, 18:38 (CEST)

Læs i PET-kommissionens rapport - hvis du da stadig er i tvivl om agentanklagen må du være både blind og døv.--KryhlMJ 24. jul 2009, 23:39 (CEST)

Forkert modtager; jeg har kun skrevet her på siden, fordi jeg standsede redigeringskrigen. Henvend dig til dem, der rent faktisk har deltaget i debatten. Find ved sammen lejlighed en mere høflig debatform, ovenstående er ikke acceptabelt. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 25. jul 2009, 00:19 (CEST)

Hvis du ikke kan tåle kritik er det dit problem - du har skrivebeskyttet artiklen, derfor kan du ikke bare henvise til andre. Jeg kan ikke se, hvorfor artiklen skal være skrivebeskyttet, når sagen er så åbenlys - detaljeret beskrevet i adskillige værker, senest i PET-kommissionens rapport. På trods af det, er artiklen her på Wiki stadig fuldstændigt misvisende.--KryhlMJ 26. jul 2009, 10:00 (CEST)

KryhlMJ, nu retter du bager for smed. Kaare har beskyttet artiklen med begrundelsen "redigeringskrig", men er ikke selv involveret i den. Man beskytter artikler, der er ramt af redigeringskrig, fordi den (altså "krigen") jo ikke kan fortsætte i én uendelighed - og det er jo heller ikke særligt konstruktivt at tilbagerulle hinandens redigeringer i al evighed. Og når dét er sagt, må artiklen jo nødvendigvis blive låst på én af de stridende standpunkter.
- Sarrus (diskussion • bidrag) d. 26. jul 2009, 11:17 (CEST)

Sarrus; jeg er enig i, at redigeringskrigen skal stoppes, det er faktisk det jeg advokerer for! Sagens faktuelle indhold er som jeg skrev meget klart beskrevet flere steder, hvorfor artiklen burde tilbageføres til den oprindelige version, hvor spionsagen er omtalt - på den måde ville artiklen blive retvisende. Men når man nu har fastlåst artiklen på dette stadie er den misvisende, og da det er Kaare har låst den, er det vel ham der skal låse den op igen? For mig at se lugter denne slags låsning lidt af syltekrukke, idet man håber at alle glemmer sagen. Artiklen bliver så låst op efter nogen tid, men er altså stadig fuldstændigt misvisende. Efter min mening burde man (moderator/administrator) i stedet sikre, at artiklen kvalitativt var i orden - dvs. se på det rent faktuelle i diskussionen og så skære igennem.--KryhlMJ 26. jul 2009, 12:18 (CEST)

KryhlMJ, Wikipedia er ikke kun administratorenes enemærker, men alle wikipedianeres, så administratorenes opgave er ikke at skære igennem (så er der jo andre, der bliver utilfredse, f. eks. dem, du er uenige med), men at skabe ro på artiklen og opfordre de stridende parter til at diskutere tingene igennem på diskussionssiden, frem for en ukonstruktiv redigeringskrig. Og forøvrigt kan alle admins ophæve en beskyttelse.
- Sarrus (diskussion • bidrag) d. 26. jul 2009, 12:27 (CEST)

Sarrus: hvad så i denne situation, hvor spionsagen er beskrevet i detaljer i adskillige værker, men hvor ganske få personer (hvor af en er den artiklen handler om) hårdnakket benægter alt. Skal man så bare sige at det er ærgerligt at man ikke kan nå til enighed og så lade artiklen fremstå misvisende, eller skal man efter diskussion skære igennem og sige, at alle "sandheder" altså ikke kvalitativt er lige gyldige?--KryhlMJ 26. jul 2009, 12:40 (CEST)

Er diskussionen da afsluttet? Er der fundet en konklussion? Har overhovedet ikke fulgt med, men måtte bare reagere, da du "angreb" Kaare.
- Sarrus (diskussion • bidrag) d. 26. jul 2009, 12:50 (CEST)

Diskussionen på siden har kørt længe og i ring længe - derfor gør jeg opmærksom på, at sagen i historisk faglitteratur er ganske velbeskrevet, og at man med udgangspunkt heri kunne komme væk fra dette "køren i ring". Jeg angreb ikke Kaare, men påpegede (som ovenfor nævnt) at det at låse artiklen jo sådan set intet løser, men blot fastholder artiklen i dens nuværende misvisende form. Alle os menige, der ikke er administratorer kan jo ikke låse den op igen, hvorfor Kaare eller andre jo nødvendigvis må gøre det - og jeg mener stadig det er forkert ikke kvalitativt at tage stilling inden man låser en artikel.--KryhlMJ 26. jul 2009, 13:05 (CEST)

Man beskytter som sagt en artikel, for at det ikke skal gå helt amok i tilbagerulninger og de stridende parter kan så diskutere i ro og mag på diskussionssiden. Der står jo også i {{skrivebeskyttet}}, at siden ikke er specielt udvalgt og det indebærer jo, at den ikke nødvendigvis er korrekt, og man kan jo ikke forlange, at de beskyttende admin skal kende noget om emnet, men nogen gange bliver man altså nødt til sætte ro på tingene her og nu.
- Sarrus (diskussion • bidrag) d. 26. jul 2009, 13:13 (CEST)

I princippet er jeg - som tidligere nævnt - enig i at en redigeringsskrig ikke er ønskelig, men du må samtidig forholde sig til, at diskussionen om denne side har kørt siden 2006 uden at være kommet nærmere på en løsning. Jeg tror personligt ikke der kan opnås noget ved at låse artiklen, ud over at sylte sagen. Hvis der ikke kan inddrages kvalitative vurderinger giver hverken denne artikel eller Wiki generelt nogen mening; man kan ikke skrive leksika uden sådanne hensyn.--KryhlMJ 26. jul 2009, 13:26 (CEST)

Det ligger ikke i administratorrollen, at tage redaktionelle beslutninger, da redaktionen består af alle Wikipedias bidragydere. Når en artikel er skrivebeskyttet, er det meningen at man i skrivebeskyttelsesperioden - i fællesskab blandt de interesserede bidragydere - skal udarbejde en ny version på diskussionssiden, hvilket var årsagen til mit oprindelige indlæg her på siden. Forhåbentlig har I ikke spildt tiden (jeg følger ikke med). Skrivebeskyttelser udløber normalt af sig selv, således også her. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 26. jul 2009, 13:22 (CEST)

Savner stadig svar på mit spørgsmål ovenfor: når der ikke kan opnås enighed hvad så??? Som allerede pointeret har diskussion allerede kørt i tre år. Hvis ikke udsagn må vurderes kvalitativt mister hele Wiki sin eksistensberetigelse, fordi man så står med en situation hvor alle udsagn er lige "korrekte" og skal vægtes lige. Det forekommer mig, at I (Kaare og Sarrus) har en lidt teoretisk og urealistisk tilgang til det rent praktiske - jeg er enig i intentionen, men der må vel være en vis stringens?--KryhlMJ 26. jul 2009, 14:18 (CEST)

Som nævnt falder det uden for administratorenes rolle, at gå ind i sådanne problemstillinger; vi kan nu engang kun arbejde inden for de udstukne rammer. I øjeblikket er det op til deltagerne selv, at løse problemet, hvilket faktisk plejer at kunne lade sig gøre. I blandt andre den engelsksprogede Wikipedia, har man i øvrigt nedsat en mæglingskomité, kaldet ARBCOM, men en sådan har vi ikke her. Henlæg venligst yderligere debat om dette generelle emne til et andet sted (fx landsbybrønden). For mit vedkommende er debatten slut. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 26. jul 2009, 15:23 (CEST)

Dit sidste udsagn illustrerer min pointe med syltning af diskussionen....--KryhlMJ 26. jul 2009, 15:33 (CEST)

KryhlMJ, et af argumenterne har været, at artiklen om AHP fik en skævvridning, fordi spionsagen fyldte så meget. Problemet er, at ingen har fundet en passende artikel at skrive det i endnu. Hvis du har en god idé til en titel kan du starte en ny artikel om emnet. Hvis du leder i historikken burde der være gode muligheder for at finde en del tekst at tage udgangspunkt i. --MGA73 26. jul 2009, 16:34 (CEST)

MGA73: For ca. et år siden skrev jeg omkring 10 linier om spionsagen, der byggede på DIIS-rapporten og Oleg Gordievskij's bog "De røde spioner" - oplysningerne heri er nu bekræftet og udbygget af PET-kommissionen. Dette afsnit blev slettet, da artiklen første gang blev låst og jeg opgav faktisk selv at skrive mere på den, da jeg samtidig måtte lægge ryg til personangreb fra AHP. Ærligt talt orker jeg ikke at bruge tid på en artikel, som jeg ved blot bliver ødelagt af hærværk, så jeg håber andre vil fatte pennen. Mine indlæg her er blot for at understrege det problematiske i, at artikler kan saboteres så de gennem adskillige år fremtræder direkte misvisende.--KryhlMJ 26. jul 2009, 17:13 (CEST)

Kilder?

I denne version er der en række kilder, hvoraf nogle er online, og jeg kunne da godt tænke mig at få vurderet deres kvalitet:

Online

Offline

60 år i dag: En spion på Langeland? - Jyllands-Posten d. 14.03.2003 1. sektion Side 6
Gyldendals DVD Leksikon - Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag - 2006
Anklaget, 1. del: Spionsagen, der ikke ville forsvinde - Politiken d. 10.12.2005 2. sektion Side 1
Anklaget, 2. del: Spionsagen, der ikke ville forsvinde - Politiken d. 11.12.2005 2. sektion Side 6
Sortlistet Interview: Arne Herløv Petersen - Weekendavisen d. 14.03.2003 3 Sektion, BØGER Side 8

Hvad siger I? Hvilke af disse kilder er brugbare? --Palnatoke 22. jun 2009, 21:17 (CEST)

Enhver kilde kan bruges til et eller andet. F.eks. kan fødselsdagsartiklen fra Jyllands-Posten bruges til at dokumentere skribentens og avisens holdning. Noget ganske andet er vurderingen af kildernes sandhedsværdi. Det er sådan noget, historikere beskæftiger sig med. En sådan vurdering kan være meget vanskelig, og man må altid kunne argumentere for, hvorfor man mener én bestemt kilde er mere troværdig end en anden. Hvis man f.eks. mener, at PET's påstande er troværdige, må man dels vide, hvilket grundlag PET har for at fremsætte påstandene (dvs. man må kende det materiale, der ligger til grund), og dels må man argumentere overbevisende for, at PET taler sandt og ikke har nogen grund til at fordreje kendsgerningerne. Det er en meget naiv tilgang til det historiske materiale bare at plukke lidt hist og lidt her og sætte det sammen i en vilkårlig potpourri. Hertil kommer, at det også er tendentiøst at udelukke nogle oplysninger og vælge nogle andre. I langt de fleste tilfælde, hvor den såkaldte spionsag er nævnt, har man nøjedes med at gengive PET's påstande (direkte og således som de er formidlet af PET til justitsministeren) uden overhovedet at forsøge at vurdere påstandenes sandhedsværdi. Jeg tror derfor ikke, det vil være muligt at skrive objektivt om forholdet i Wikipedia, så meget desto mindre som PET nægter at give adgang til det materiale, der ligger til grund for efterretningsvæsenets påstande. herlov 22. jun 2009, 21:42 (CEST)

Nu er PET ikke blandt de nævnte kilder, så.. prøv igen: Hvilke af kilderne er brugbare? --Palnatoke 22. jun 2009, 21:52 (CEST)

De er alle sammen brugbare til et eller andet. Om ikke andet dokumentation af tidsånd. Men kildeharmonisering er en dødssynd. Man kan ikke bare plukke lidt fra den ene og lidt fra den anden og lave en sammenstrikket udgave. Hvis man vil bruge et udsagn fra en kilde - lige meget hvilken - må man tage stilling til, hvor kilden har sine oplysninger fra, om disse oplysninger er troværdige, om kilden selv er tendentiøs osv. Når jeg nævnte PET er det fordi f.eks. fødselsdagsartiklen i Jyllands-Posten blot videregiver PET's påstande ukritisk. Interviews er behæftet med den fejlkilde, at der er tale om et referat eller en genfortælling af det, intervieweren husker eller mener at huske, den interviewede har sagt. Hertil kommer, at interviweren selv kan have en skjult dagsorden. Alle de nævnte kilder kan bruges til noget. Ingen af dem kan bruges ukritisk. Så det er ikke så enkelt.

Men bortset fra kildevurdering må man også vurdere, hvad der skal med i en leksikonartikel. Skal man omtale rygter og løse påstande om f.eks. Anders Fogh? Skal man i en artikel om en kendt debattør fortælle omstændighederne omkring, hvorfor han blev fyret som chefredaktør? Skal der være forskel på et leksikon og Se og Hør/Ekstrabladet? Bør man ikke i en leksikonartikel nøjes med facts - såkaldte leksikalske oplysninger? Og skal disse facts ikke være relevante? Således at en artikel om en politiker handler om hans politik og ikke om hans kones deltagelse i dansestævner? At en artikel om en forfatter handler om hvad han har skrevet og ikke om, hvad folk har sagt om ham? herlov 22. jun 2009, 22:39 (CEST)

Når man bruger en kilde, må man også se på, hvornår den stammer fra. Der kunne jo være sket noget, siden den blev skrevet. herlov 23. jun 2009, 07:11 (CEST)

En artikel om et menneske skal handle om mennesket, herunder om andre menneskers forhold til dette menneske - og det uanset at nogle mennesker også er politikere eller forfattere - og derfor er både fru Foghs danseoptræden og din spionsag relevante, naturligvis med anvendelse af de kilder, der er tilgængelige, således at læseren kan få chance til at vurdere vores arbejde. --Palnatoke 23. jun 2009, 11:29 (CEST)

Men artiklen om Fogh indeholder ikke noget om fruens dans, og artiklen om Claes Kastholm ikke noget om de farverige omstændigheder omkring hans afsked med Ekstrabladet. Hvorfor skal mit arbejde som forfatter og oversætter gennem 50 år så overskygges af en falsk anklage, der blev frafaldet igen? Hvis jeg havde været dømt, havde det været en anden sag. Men at gøre så stort et nummer ud af en grundløs anklage er ude af proportioner. herlov

For at sige det lidt firkantet, så er du måske bedre kendt som spion* end som forfatter - og hvis det er tilfældet, skal artiklen naturligvis afspejle det. --Palnatoke 29. jun 2009, 23:33 (CEST)

*)Jeg ved godt at det ikke var spionage, du var anklaget for, men nu siger jeg det jo netop også firkantet.. --Palnatoke 29. jun 2009, 23:51 (CEST)

Man kunne jo også netop sige, at hvis du (AHP) er kendt som spion, så er det da godt, at der så står i artiklen, at du aldrig blev dømt. Ellers vil folk måske netop gå rundt og tro, at du er dømt. --MGA73 29. jun 2009, 23:55 (CEST)

Spionsag som særskilt artikel?

Spionsagen drejer sig om meget mere end Arne Herløv Petersen. Det er også en historie om, hvordan KGB, PET og diverse politikere og embedsmænd agerede. Samt om hvordan sagen blev kørt op i pressen. Jeg er ikke enig med bruger:herlov i, at sagen er uinteressant, og PET-kommissionen bruger da også halvdelen af bind 13 på den. Men måske vil en separat artikel, og blot en kort henvisning her, være mere spiselig for Arne Herløv Petersen? Rune Kock 26. jun 2009, 23:09 (CEST)

At gøre det til en særskilt artikel gør det i mine øjne til en større sag end det er nu (eller i forslaget fra før det blev barberet). Jeg ville dog rette overskriften fra "Spionage" til "Beskyldninger om spionage" eller "Anklaget for spionage" "Mistænkt for spionage" for at tydeliggøre, at han ikke er dømt.

Min holdning er i øvrigt, at sagen er relevant at omtale, men at den meget gerne må være uden stavefejl osv. Men som andre også har sagt, så er løsningen ikke at fjerne al omtalen. --MGA73 29. jun 2009, 23:50 (CEST)

Det virker altså underligt at der intet står om det Arne Herløv Petersen er mest kendt for, i artiklen om ham. Den såkaldte spionsag, er trods alt en vigtig sag, i relation til at belyse hvordan stemning og politik var i Danmark under den kolde krig. Man kan diskutere hvor meget det skal fylde, og hvor vigtigt det er, men det er helt malplaceret, at der på en dag hvor Politiken bringer en sektionsforside + en helside om den gamle sag, er der pga. skrivebeskyttelse ikke en gang en notits om det på biografien om ham. Jeg forstår heller ikke at AHP selv er så meget i mod det, da det må være i hans egen interesse at få facts på bordet, i en sag som i mine øjne falder mere tilbage på PET, end på AHP. En selvstændig artikel om sagen vil nok være det bedste, men at biografien er helt renset for omtale af sagen, og samtidig er beskyttet virker ret U-Wiki . Der må efterhånden være fremkommet så meget at der kan skrives rimeligt NPOV om sagen -- Nico 11. jul 2009, 10:11 (CEST)

Enten må vi sætte afstnittet tilbage eller lave en særskilt artikel om det og så give en kort omtale her med link til artiklen. Noget skal der i alt fald ske. --MGA73 26. jul 2009, 16:14 (CEST)

Nu har jeg i alt fald kopieret teksten ind som en selvstændig artiken i Arne Herløv Petersen-sagen og tilføjet lidt. Det bør imidlertid være en omtale af sagen her også. Jeg håber, at det letter diskussionen, at de to nu er adskilt, så forhold om forfatterskab og liv i øvrigt kan diskuteres her, og spionsag kan diskuteres andetsteds. --MGA73 26. jul 2009, 17:40 (CEST)

Tilføjelse

Blot en tilføjelse: Kronik i Politiken idag 07-10-2010: "Økonomien er ikke dikteret af Gud" (Skrev 87.49.85.28 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Mikkel Fossmo

Mikkel Fossmo redirecter til denne artikel; i forbindelse med AHPs 75-årsdag blev det afsløret at Fossmo er et af de pseudonymer, han har brugt for at komme uden om den blokade, han har oplevet siden spionanklagen. --Palnatoke (diskussion) 14. mar 2018, 10:54 (CET)