Diskussion:Øge arbejdsudbuddet
At formålet med at øge arbejdsudbuddet skulle være at stække fagforeningerne, er vel næppe helt indiskutabelt. Og sådan er det hele vejen igennem i artiklen, hvis eneste problem ikke er titlen. Artiklen bør slettes og eventuelt relevant indhold skrives ind i Arbejdsudbud. --Pugilist (diskussion) 23. jan 2015, 16:37 (CET)
At øge arbejdsudbuddet har været et centralt dogme i dansk politik de sidste 15 år, hvis det ikke kan behandles selvstændigt, så skal wiki jo slet ikke beskæftige sig med politik. Hvis du har kilder der viser at formålet ikke er at stække fagbevægelsen, er du velkommen, jeg har ingen fundet, men masse der siger at det er et af formålene. Artiklen om "Arbejdsudbud" er en generel artikel om den fagøkonomiske term, denne artikel er om politik. At rode de to sammen giver ingen. mening. At du tydeligvis har en politisk agenda ("Og sådan er det hele vejen igennem i artiklen") har intet med dette at gøre, underbyg dine påstande. stigolar (diskussion) 27. jan 2015, 21:37 (CET)
- Wikipedia bør naturligvis indeholde artikler om politik, men Wikipedia er ikke en platform for at bedrive politik.
- Det er trist, hvis du ikke kan finde en kilde til, at formålet med en forøgelse med arbejdsudbuddet skulle være et andet end at stække fagforeningerne. Du kan eksempelvis læse regeringsgrundlaget, hvor forøgelsen begrundes med ønsket om at skabe vækst og økonomisk råderum for nye initiativer. Så det er således ikke indiskutabelt, hvad formålet er. Der er helt oplagt nogle - der som dig - mener, at forøgelsen har som formål at stække fagbevægelsen, men det er (langt fra) alle, der har den opfattelse.
- En artikel, der alene beskriver et emne ud fra en bestemt synsvinkel er problematisk. Da artiklen klart har en politisk vinkel, overholder den ikke det grundlæggende krav om objektiv og neutral beskrivelse af emnet. Så den eneste politiske agenda jeg har, er såmænd blot at søge iagttagelse af Wikipedias politikker. --Pugilist (diskussion) 27. jan 2015, 23:23 (CET)
- Der er jo to problemstillinger som artiklen nævner. Dels fagforenings-støtten, men også den måske let oversete sprogforvirring. At de her "73 procent" faktisk kløjs i sprogforståelsen af et tema i dansk politik giver efter min mening artiklen notabilitet. Jeg kan ikke vurdere om sammenskrivning er fornuftigt. Sechinsic (diskussion) 8. maj 2015, 11:43 (CEST)
Ikke længere POV
[rediger kildetekst]Fra artiklen Arbejdsudbud:
- "I standard-økonomisk tankegang er arbejdsudbuddet det samlede antal timer, som personerne i en befolkning ønsker at arbejde"
Det kan vist ikke være rigtigt? Godtnok er det jo - gætter jeg på - ren teori. Alligevel kunne der godt , og måske fejlagtigt, forståes noget hen i retning af at arbejdsudbud er en species af konceptet udbud, og at arbejdsudbud, i lighed med vareudbud påpeger en mængde af et eller andet tilgængeligt. Ligger der to bananer på disken er vareudbuddet 2, udbydes der tre jobs er arbejdsudbuddet 3. At der er nogle personer der ønsker så og så mange pærer og bananer - eller arbejdstimer - kommer ikke sagen ved. Ærgerligt nok kan jeg ikke bide mig fast i redigeringen af artiklen "arbejdsudbud", men jeg vil bare nævne det her fordi den sproglige problematik måske stikker noget dybere end den frase som herværende artikel ("øge arbejdsudbuddet") griber fat i.
- Med det hypotetiske udgangspunkt at "arbejdsudbud" betyder noget hen i retning af en mængde jobs der ved arbejdsudbydernes mellemkomst er besat eller ønskes besat så er der ikke af den grund en entydig betydning af det at øge arbejdsudbuddet. En forandring af udbuddet kan jo skyldes mangt og meget.
Når frasen 'at øge arbejdsudbuddet' misforståes hænger det vel sammen med konteksten. Fra den citerede kildetekst fremgår det at frasen i den rette sammenhæng betyder: At øge arbejdsstyrken. I den lange sætning fra kildeteksten uddybes dette som: "flere arbejdstagere kommer til at stå til rådighed på arbejdsmarkedet" hvilket ikke kan siges at være klartekst. Frasen "til rådighed" konnoterer en eller anden bureaukratisk mekanisme. Men ser man bort fra konnotationen er det jo også indlysende eller oplysende at arbejdstyrken øges når der er flere der arbejder eller vil arbejde. Yderligere uddyber kildeteksten med: "flere er villige til at arbejde mere". Det er velnok ikke så indlysende, men jævnfør den eksakte ordlyd fra Wikipedias artikel om arbejdsudbud er det ok.
Men, Wikipedia eller ikke Wikipedia, substansen i den her rette sammenhæng er jo ikke arbejdsudbud. Snakken går jo på arbejdsstyrken - og det er vel det der har fået mange til at kløjs i den politiske sprog praksis.
- Det er kontralogisk at arbejdsudbuddet øges når arbejdsstyrken øges.
Artiklens emne er ikke rigtigt mit felt så jeg er meget åben for hvad argumentation der må være - det er jo heller ikke mig der har skrevet artiklen.Sechinsic (diskussion) 22. maj 2015, 18:01 (CEST)
Sammenskrivningsforslag
[rediger kildetekst]Jeg synes at artiklens tekst ville kunne være et naturligt afsnit under Arbejdsudbud. Teksten er blevet noget forbedret siden diskussionen om sletning m.v. oven for. I begge artikler benyttes ordet arbejdsudbud i betydningen "udbud af arbejdskraft" og ikke som det måske mere intuitive "udbud af arbejde". Se den danske ordbog om de to betydninger.--Weblars (diskussion) 21. jul 2016, 12:56 (CEST)
- Helt enig i sammenskrivning, jf. ovenfor. Artiklen var oprindelig et blog-indlæg af POV-karakter, hvilket formentlig var årsagen til at lægge den under den nuværende titel. Selvom artiklen efterfølgende er forsøgt repareret, giver det mindre mening at have en selvstændig artikel. Den nuværende titel er ikke i overensstemmelse med sædvanlig navngivningsregler. - Vi har sjældent artikler om Øge pengemængen, Mindske urbaniseringen osv. Evt. brugbart indhold kan skrives ind i Abejdsudbud. --Pugilist (diskussion) 21. jul 2016, 13:39 (CEST)