Digtsamlinger i Danmark
Digtsamlinger i Danmark omhandler digtsamlingerne i en dansk sammenhæng.
Digtsamlinger som produkt
[redigér | rediger kildetekst]Det økonomiske succeskriterium for digtsamlinger, der udkommer i Danmark, hvad enten de er danske eller oversatte, er salget af små oplag på få hundrede trykte eksemplarer - om end det af og til lykkes en digter at få et større publikum i tale.[1][2][3][4][5]
Uventet salg
[redigér | rediger kildetekst]Digtsamlinger med overraskende salgstal har det til fælles, at de rammer "noget i tiden", en tidsånd, frem for blot at interessere vante læsere af digte.[5] I 1906 udgav Jeppe Aakjær sin naturlyriske Rugens sange og andre Digte, som på få år nåede et oplag på over 100.000.[5] Denne centrale digtcyklus er siden genudgivet i mange udgaver og oplag som formentlig dén danske digtsamling i det 20. århundrede, der har opnået størst udbredelse.[6] I 1950'erne og 1960'erne opnåede digtsamlinger af forfattere som Frank Jæger, Klaus Rifbjerg og Thorkild Bjørnvig at udkomme i fire- og femcifrede oplagstal. I 1970'erne solgte både Kristen Bjørnkjærs Kærestesorg (1976) og Lola Baidels En sagte raslen (1978) over 50.000 eksemplarer,[5] [7] men det var Vita Andersen, som med udgivelsen af Tryghedsnarkomaer i 1977 sprængte alle rammer i nyere tid og som en af tidens største litterære navne solgte uhørte 95.000 eksemplarer af sine anmelderroste digte om kvindens liv.[8][9]
At en digtsamling om opvækst i småkriminelt indvandrermiljø, Yahya Hassans selvbetitlede debut fra 2013, skulle slå det tidligere rekordsalg fra 1977[8][9] og både i popularitet og omtale skulle blive for 2010'erne, hvad Vita Andersen var for 1970'erne, og Michael Strunge var for 1980'erne, havde ingen set komme.[4][10] Førsteoplaget af hans debut var af normal størrelse, men endte med at udkomme i over 100.000 eksemplarer[9][11] i både Danmark, Sverige, Norge, Holland, Tyskland og Italien[8] og blev i dagspressen blandt andre, herunder værker af Søren Ulrik Thomsen og Theis Ørntoft, fremhævet som årsag til, at "danskerne læser flere digte".[11][12]
De "normale" bestsellere
[redigér | rediger kildetekst]Om end digtningen i al almindelighed ses leve med små oplagstal, findes dog adskillige eksempler på digtsamlinger i nyere tid , hvor nye oplag må trykkes. Af digtsamlinger fra de seneste år kan nævnes Ursula Andkjær Olsens Ægteskabet mellem vejen og udvejen (2005) i 5.000 eksemplarer,[2] Mette Moestrups Kingsize (2006) i 2.500,[2] Christel Wiinblads Min lillebror (2008) i 2.400[2] og Naja Marie Aidts Poesibog (2008) med et oplagstal på hele 7.000 eksemplarer,[2] mens Søren Ulrik Thomsen, der grundet sin popularitet normalt har førsteoplag på over 6000 eksemplarer, uventet solgte 27.600 eksemplarer af sin første digtsamling i mange år, Rystet spejl (2011).[10] Af senere udgivelser har Asta Olivia Nordenhofs Det nemme og det ensomme fra 2013 med et oplag på 3.900,[12][13] og Theis Ørntofts Digte 2014 (2014) med 2.700 eksemplarer markeret sig.[12][13]
Bedst sælgende enkelttitel
[redigér | rediger kildetekst]Taler man samlet salg af en digtsamling kommer man ikke uden om Benny Andersen, hvis Samlede digte udkom første gang i 1992, er blevet opdateret og udvidet adskillige gange, solgt i "flere hundredetusinde eksemplarer"[14] og formentlig er den bedst sælgende danske samling af digte nogensinde.[9]
Største akkumulerede salg
[redigér | rediger kildetekst]Opgør man det akkumulerede salg af en forfatters samlede lyriske arbejder over alle enkelt- og samleværker, må man nævne Halfdan Rasmussen, hvis væld af Tosserier og børnerim siden 1950'erne er udgivet i sekscifrede oplagstal.[5]
Væsentlige danske digtsamlinger
[redigér | rediger kildetekst] | Dette afsnit har flere problemer. Hjælp med at løse dem eller diskutér problemerne på diskussionssiden. (Se hvornår og hvordan denne besked kan fjernes)
(Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)
|
- Adam Oehlenschläger – Digte 1803[15]
- Schack von Staffeldt - Nye Digte (1808)[16]
- Emil Aarestrup – Digte (1838)[17]
- Johan Ludvig Heiberg – Nye Digte (1841)
- Christian Winther – Hjortens flugt (1885)
- Helge Rode – Hvide blomster (1892)
- Sophus Claussen – Valfart (1896)[17]
- Johannes V. Jensen – Digte 1906 (1906)[18][19]
- Rudolf Broby-Johansen – Blod (1922)
- Harald Landt Momberg – Parole (1922)
- Viggo F. Møller – I kraft af mig selv (1935)
- Morten Nielsen - Krigere uden Vaaben (1943) og Efterladte Digte (1945)[20]
- Frank Jæger – Morgenens trompet (1949)
- Tom Kristensen – Den sidste lygte (1954)
- Thorkild Bjørnvig – Anubis (1955)[17]
- Tove Ditlevsen – Kvindesind (1955)[21]
- Frank Jæger – Cinna og andre Digte (1959)[17]
- Klaus Rifbjerg – Camouflage (1961)[22]
- Per Højholt – Turbo (1968)
- Inger Christensen – Det (1969)
- Kirsten Thorup – I dag er det Daisy (1971)
- Dan Turèll– Karma Cowboy (1974)
- Søren Ulrik Thomsen – City slang (1981)
- Michael Strunge – Vi folder drømmens faner ud (1981)
- Pia Juul – Levende og lukket (1985)
- Per Højholt – Det gentagnes musik (1989)[17]
- Inger Christensen – Sommerfugledalen (1991)[23]
- Morten Søndergaard – Sahara i mine hænder (1992)
- Rasmus Nikolajsen – Digte om lidt (2000)
- Henrik Nordbrandt – Fralandsvind (2001)
- Peter Laugesen – Helt alene i hele verden og hip som ind i helvede (2001)
- Ulla Diedrichsen – Fundne Ord fra en Elektrisk Verden (2002)
- Signe Gjessing – Blaffende rum nænnende alt" (2015)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Kassebeer, Søren (29. september 2007). "Digte sælger ikke". Berlingske. Berlingske Media. Arkiveret fra originalen 6. august 2019. Hentet 6. august 2019.
- ^ a b c d e Sørensen, Rasmus Bo (3. december 2009). "Digte sælger ikke – men nogle digte gør". Dagbladet Information. Arkiveret fra originalen 6. august 2019. Hentet 6. august 2019.
- ^ Washuus, Dorte (19. oktober 2013). "Hassans digte sælger og begejstrer". Kristeligt Dagblad. Hentet 6. august 2019.
- ^ a b Maach, Maja Lærke (16. oktober 2013). "Forlag vil sælge endnu flere digte af omstridt indvandrer". Politiken. Hentet 6. august 2019.
- ^ a b c d e Dannemand, Henrik (10. januar 2014). "Sådan bliver smalle digte til bestsellere". Berlingske. Berlingske Media. Arkiveret fra originalen 1. august 2019. Hentet 6. august 2019.
- ^ Frandsen, Johannes Nørregaard; Piper, Steen (24. april 2006). "Det skarpe knald af ørentvistens fald". Kristeligt Dagblad. Hentet 6. august 2019.
- ^ Seymour, Martin; Hyllested, Anette (24. januar 2016). "En digter stod af toget: Interview med digteren Lola Baidel". Fyens Stiftstidende. Arkiveret fra originalen 6. august 2019. Hentet 6. august 2019.
- ^ a b c Dannemand, Henrik (13. december 2013). "Yahya Hassans digte slår salgsrekord fra 1977". Berlingske. Berlingske Media. Arkiveret fra originalen 6. august 2019. Hentet 6. august 2019.
- ^ a b c d Hjort, Anders (16. december 2013). "Rekord: Yahya Hassan runder de 100.000". Politiken. Arkiveret fra originalen 15. juli 2018. Hentet 6. august 2019.
- ^ a b Hybel, Kjeld (31. oktober 2013). "Yahya Hassans digte sælger som død og djævel i butikkerne". Politiken. Hentet 6. august 2019.
- ^ a b Iversen, Marija Krogh (14. april 2014). "Danskerne læser flere digte". Kristeligt Dagblad. Arkiveret fra originalen 19. maj 2014. Hentet 6. august 2019.
- ^ a b c Andersen, Carsten (14. april 2014). "Lyrikken har fået hul igennem til bogkøberne". Politiken. Hentet 6. august 2019.
- ^ a b Barfoed, Christian (14. april 2014). "Yahya Hassan sælger over 100.000 digtsamlinger". TV 2. Hentet 6. august 2019.
- ^ "Samlede digte". Gyldendal. Arkiveret fra originalen 6. august 2019. Hentet 6. august 2019.
- ^ Svane, Marie Louise (2006-2009). "Dansk litteraturs arvesølv – Digte 1803". I Mortensen, Klaus P.; Schack, May (red.). Dansk litteraturs historie. Gyldendal. Hentet 7. august 2019.
... et gennembrud og et generationsopgør. Bogen skabte den 23-årige Oehlenschlägers navn som forfatter og satte en helt ny scene for litteraturen. Her træder vi fra oplysningen direkte ind i universalromantikken på dansk grund.
- ^ Auken, Sune (2006-2009). "Digte 1804 og Nye Digte". I Mortensen, Klaus P.; Schack, May (red.). Dansk litteraturs historie. Gyldendal. Hentet 7. august 2019.
[Sonetten] kom til Danmark i barokken, hvor bl.a. Kingo og Peder Syv benyttede den, men den fik sin første og største opblomstring i den danske litteratur hos Schack Staffeldt. Hans sonetter er blevet kaldt en „klassik“, og det er ikke bare sandt, fordi Staffeldts sonetter er et af genrens toppunkter i Danmark ...
- ^ a b c d e Andersen, Dorthe Sondrup (2006). "Litteratur – Lyrikantologi". Kulturkanon. Kulturministeriet. Arkiveret fra originalen 7. august 2019. Hentet 7. august 2019.
I nogle tilfælde er det én ganske bestemt tekst, der kan kaldes kanonisk, i andre tilfælde er det snarere store lyriske forfatterskaber, der kan betegnes sådan. Af Emil Aarestrup, Sophus Claussen, Frank Jæger, Thorkild Bjørnvig og Per Højholt har vi alligevel måttet nøjes med at vælge ét væsentligt digt.
Det udledes af Kanonudvalget for Litteraturs begrundelse, at eftersom visse forfatterskaber er så kanoniske, må den udvalgte tekst formodes at stamme fra et hovedværk, der derfor – i lighed med teksten – kan betegnes som "væsentligt". - ^ Handesten, Lars (2006-2009). "Digte 1906". I Mortensen, Klaus P.; Schack, May (red.). Dansk litteraturs historie. Gyldendal. Hentet 7. august 2019.
... en blandet samling, som er stærkt varieret i stilarter og genrer, idet der både anvendes oldnordiske og moderne prosalyriske versformer. Sprogligt strækker den sig fra det dialektale til en flittig brug af fremmedord. Høj og lav stil veksler, og endelig strækker digtene sig geografisk rundt i verden fra det hjemlige til Det Fjerne Østen, ligesom Jensen både byder på originale digte og oversættelser af forbilledet Walt Whitmans Leaves of Grass (1855). Det er således en digtsamling, der kommer kunsten og kompasset rundt
og indeholder digtet „Moderens Sang“, der "gik rent hjem hos det læsende publikum, der dengang så det som et af Jensens ypperligste arbejder" samt "... den suite af prosadigte, som senere fik fællestitlen „Rejsen om Jorden“, og som generationer af digtere 1900-tallet igennem har ladet sig inspirere og provokere af." - ^ "Her er de 10 bedste danske digte". kristeligt-dagblad.dk. 2019. Arkiveret fra originalen 1. september 2019. Hentet 2019-08-07.
- ^ Bredsdorff, Thomas (25. april 2016). "Morten Nielsen". Dansk Biografisk Leksikon. Gyldendal. Hentet 7. august 2019.
Han nåede kun at udgive én digtsamling, Krigere uden Vaaben, året før han kom af dage, 22 år gammel. Men den var nok til at slå ham fast som en af sin generations mest begavede og formbevidste lyrikere. Efter besættelsen voksede hans ry yderligere, styrket både af den stramt redigerede samling Efterladte Digte Paul la Cour udgav i befrielsesåret, og af det forhold at Morten Nielsen ved sin død var aktiv modstandsmand og derfor et velegnet symbol for nationens følelser. Men også i en senere eftertid hvor modstandsfølelserne fortog sig og de dominerende poetiske idealer ændrede sig er Morten Nielsens lyrik hverken blevet ramt af glemsel eller mangel på respekt.
- ^ Knudsen, Mogens (5. september 2011). "Tove Ditlevsen". Dansk Biografisk Leksikon. Gyldendal. Hentet 7. august 2019.
... digtsamlingen Kvindesind, en af milepælene i Tove Ditlevsens lyrik ... Ditlevsen dyrkede stadig den traditionelle digtform med korte strofer, rim og melodisk rytme. Hun adskilte sig derved fra den nye lyrik som skød frem i 1940'erne og 1950'erne og blev præget af modernismens ideer og form.
- ^ Brostrøm, Torben (1970). Klaus Rifbjerg. En digter i tiden. Vol. 1. København: Gyldendal. s. 84. ISBN 87-00-00871-0.
Camouflage blev også en bog som andre digtere måtte tage bestik af. Der er næppe tvivl om dens betydning for bøger som Ørnsbos Myter, og Jørgen Gustava Brandts Janushoved med den underjordiske vandring.
- ^ Andersen, Dorthe Sondrup (2006). "Litteratur – Sommerfugledalen". Kulturkanon. Kulturministeriet. Arkiveret fra originalen 7. august 2019. Hentet 7. august 2019.
... Sommerfugledalen, bestående af 15 sonetter, er ét udeleligt værk, fordi det er sammenkomponeret efter den såkaldte sonetkrans’ meget kunstfærdige regler ... At dette yderst krævende formmønster ikke i sig selv opsluger al den kunstneriske energi, er en af de forunderlige ting ved Inger Christensens værk.