De Danske Bilimportører
![]() | Denne side er vurderet til at være skrevet af af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans.. |
De Danske Bilimportører (også kaldet DBI) er brancheorganisationen for bilimportører i Danmark, hvis primære opgave er at varetage danske bilimportørers interesser på det danske marked. Organisationen blev stiftet i 1940 og hed indtil foråret 1997 "Automobil Importørernes Sammenslutning". Mads Rørvig har siden sommeren 2020 været adm. direktør for organisationen.
Sekretariat
[redigér | rediger kildetekst]![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/89/K%C3%B8benhavn_R%C3%A5dhuspladsen_121130_0521F_%288362990370%29.jpg/220px-K%C3%B8benhavn_R%C3%A5dhuspladsen_121130_0521F_%288362990370%29.jpg)
Den daglige drift af organisationen drives af sekretariatet, der er beliggende på Rådhuspladsen i København. Foruden selve sekretariatet anvendes konsulenter, rådgivere og faglige udvalg med deltagelse af medlemmernes specialister. Organisationen ledes af den adm. direktør, som ansættes af bestyrelsen.
Kerneopgaver
[redigér | rediger kildetekst]De Danske Bilimportører er leverandør af viden om bilbranchen og arbejder indenfor tre primære områder: Politik og meningsdannelse, brancheløsninger og medlemssager.
Politik og meningsdannelse
[redigér | rediger kildetekst]- Officiel høringspart i forhold til ny lovgivning
- Repræsentant i brancherelaterede råd, nævn og udvalg
- Deltager i samfundsdebatten og er aktive i medierne
- Dansk repræsentant i internationale bilimportør- og bilproducentorganisationer, herunder ACEA Arkiveret 10. november 2020 hos Wayback Machine.
Brancheløsninger
[redigér | rediger kildetekst]- Faciliterer udvikling og tilbyder IT-løsninger specielt indenfor statistik og systemer til indregistrering samt databehandling i forhold til myndighederne
- Genbrugs- og miljøløsninger relateret til produktansvar for udtjente biler
- Kursusvirksomhed indenfor markedsføring, persondata, bilstatistik mv.
Medlemssager
[redigér | rediger kildetekst]- Fører sager af principiel betydning for branchen
- Afklarer og fortolker lovgivning og styresignaler
- Generel og juridisk rådgivning af medlemmerne
- Formidler nye love og bekendtgørelser til medlemmerne
Holdninger
[redigér | rediger kildetekst]De Danske Bilimportørers arbejder aktivt på at fremme de danske bilimportørers vilkår og sikre størst mulig indflydelse på de politiske beslutningsprocesser ud fra følgende målsætninger:
- Anskaffelse af nye biler skal ske med udgangspunkt i det reelle transportbehov og ikke i afgiftstænkning
- Danske bilimportører skal have samme konkurrencevilkår som bilimportører i andre EU-lande
- Registreringsafgiften skal reformeres, så man opnår:
- En bilafgift uden noget værdielement
- Bilafgiften bør gøres løbende
- En lavere bilbeskatning[1]
De Danske Bilimportører udgav i samarbejde med FDM og Bilbranchen i DI publikationen Bedre biler på de danske veje Arkiveret 26. oktober 2020 hos Wayback Machine i 2015, der indgående beskriver principper for nye og fremtidssikrede bilafgifter i Danmark.
Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 12. november 2020.