Spring til indhold

Dansk kokleare

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dansk kokleare
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenBrassicales (Korsblomst-ordenen)
FamilieBrassicaceae (Korsblomst-familien)
SlægtCochlearia (Kokleare)
ArtC. danica
Videnskabeligt artsnavn
Cochlearia danica
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Dansk kokleare (Cochlearia danica) er en enårig, 10-20 cm høj plante i korsblomst-familien. Arten er udbredt langs Vesteuropas kyster. Dansk kokleare er kendetegnet ved, at de nedre stængelblade er stilkede og ofte trelappede, mens de øvre er ustilkede med spydformet, ikke omfattende grund. De hvide eller sjældnere rødlige blomster er 6-7 mm. Skulperne er kugleformede og 4-7 mm lange.

I Danmark findes dansk kokleare hist og her langs alle kyster på åben sandet bund, strandvolde samt på tuer på strandenge. Den blomstrer i maj og juni.[1]

Kilder og eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.


Søsterprojekter med yderligere information: