Spring til indhold

Danmarks kvindefodboldlandshold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra DBU's kvindelandshold)
Danmarks kvindefodboldlandshold
Shirt badge/Association crest
ForbundDansk Boldspil-Union
Kontinentalt forbundUEFA (Europa)
LandstrænerAndrée Jeglertz
AnførerPernille Harder
Flest landskampeKatrine S. Pedersen (210)
TopscorerPernille Harder (74)
HjemmebaneEnergi Viborg Arena
FIFA-kodeDEN
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane­farver
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane­farver
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Alternative farver
FIFA-rangering
Nuværende12 Stigning 1 (25. august 2023)
Højeste6 (marts 2007)
Laveste20 (juni 2016)
Første kamp
 Danmark 1–0 Sverige 
(Markusböle, Finland; 27. juli 1974)
Største sejr
 Danmark 15–0 Georgien 
(Vejle, Danmark; 24. oktober 2009)
Største nederlag
 USA 7–0 Danmark 
(Orlando, USA; 24. februar 1995)
Verdensmesterskabet
Deltagelser5 (Første gang i 1991)
Bedste resultatKvartfinale (1995)
EM
Deltagelser10 (Første gang i 1984)
Bedste resultatFinale (2017)
Danmarks kvindefodboldlandshold i juni 2014, da de spillede mod Israel i VM-kvalifikationskamp.

Danmarks kvindefodboldlandshold er Dansk Boldspil-Unions bedste kvindelige landshold, der repræsenterer Danmark ved internationale turneringer og kampe.

På Fifas officielle rangliste, havde holdet sin storhedstid i starten af 2000-tallet, hvor de i flere år var blandt verdens 10 bedste landshold. Siden august 2010 har holdet ikke været i top-10. Lavpunktet var i sommeren 2016, hvor holdet lå på 20. pladsen. Siden er det gået fremad, og holdet nærmer sg igen top 10. Pr. august 2024 ligger de således på 12. pladsen.[1]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Dansk Kvinde Fodbold Union

[redigér | rediger kildetekst]

I 1970 blev der for første gang afholdt et internationalt mesterskab for kvinder i form af uofficielt VM i Italien. Der havde været spillet organiseret kvindefodbold i Dansk Kvinde Fodbold Union uden for DBUs regi siden begyndelsen af 1960'erne, og den store klub i Danmark var BK Femina, der gennem nogle år også været på flere udenlandsture og derigennem fået rutine. Det blev derfor denne klub, der kom til at repræsentere Danmark, hvilket gav stor succes, da holdet blev de første uofficielle verdensmestre. VM-holdet fra 1970 bestod af

Året efter blev VM genvundet i Mexico, og denne gang var der spillere fra flere klubber med. I finalen blev det til en 3-0 sejr over værtsnationen, og alle tre mål blev scoret af den kun 15-årige Susanne Augustesen. VM-finaleholdet bestod af:

Efter disse to turneringer måtte man fra de nationale forbunds side erkende, at kvindefodbold var kommet for at blive, og DBU overtog derpå organiseringen af kvindefodbolden i Danmark, herunder afholdelse af DM-turnering.

Dansk Boldspil-Union

[redigér | rediger kildetekst]
Pernille Harder er landsholdets anfører og den mest scorende spiller i gennem tiden.

Der skulle dog gå endnu nogle år, inden der blev afholdt officielle internationale mesterskaber. Undervejs mod dette opnåede det danske landshold også at blive de første uofficielle europamestre, da en turnering blev afholdt i Italien i 1979. De første officielle mesterskaber blev afholdt i 1984, hvor Danmark blev slået i semifinalen af England.

Fra 1987 blev der afholdt EM hvert andet år, indtil der fra 1997 blev gennemført samme system som hos mændene med kontinentale mesterskaber med fire års mellemrum og verdensmesterskaber midt mellem hver af disse. Danmarks bedste resultater ved EM er sølvmedalje fra 2017, to bronzemedaljer (1991 og 1993) samt nederlag i semifinalen i 2001 og 2013, hvor der ikke blev spillet bronzekamp. Ved EM 2017 var der stor mediefokus på kvindelandsholdet og alle kampene, hvor det danske landshold spillede, blev vist i enten DR eller TV2. Finalen mod Holland, som Danmark tabte 2-4,[2] blev vist af begge tv-stationer på henholdsvis DR1 og TV2.[3] Der blev sat seerrekorder, hvor der først med gennemsnitlig 1,009 millioner seere til Danmarks semifinalesejr over Østrig efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence blev opnået årets hidtil højeste antal seere til en fodboldkamp. Dette tal blev overgået i finalen, hvor det gennemsnitlige antal seere på de to kanaler til sammen nåede op på 1,469 millioner, hvilket var det højeste antal seere til en fodboldkamp på dansk tv siden 2014.[4][5]

VM-turneringen blev officiel fra 1991, og fra starten var denne turnering blevet afholdt med fire års mellemrum. Danmark har været med ved fire af de syv hidtil afholdte slutrunder, men har ikke nået længere end til en kvartfinale (1991 og 1995).

Kvindefodbold var første gang på OL-programmet i Atlanta 1996. Danmark var med denne første gang, men har ikke siden formået at kvalificere sig til OL.

EM-sølv i Holland

[redigér | rediger kildetekst]
Stina Lykke Borg reddede to gange i straffesparkskonkurrencen mod Østrig i EM-kvartfinalen.
Nadia Nadim scorede EM-finalen i 2017's første mål på straffespark.

Konflikt om aflønning

[redigér | rediger kildetekst]

I september 2017 stod det klart, at kvindelandsholdet og U21 landsholdet havde en alvorlig konflikt med DBU om hvordan disse landshold skulle aflønnes. Indtil da havde de f.eks. ikke fået nogen løn i penge for at spille venskabskampe, i stedet var de blevet aflønnet med 10 fribilletter i kategori 1 samt otte VIP-billetter, som dog ikke inkluderede spisning efter landskampen. Lønnen for at spille en kvalifikationskamp var 2.500 kroner, og hvis det lykkedes dem at kvalificere sig til en slutrunde, så fik de yderligere en bonus på 2.500 kroner.[6] Derudover kunne spillerne søge om stipendium fra Dansk Boldspil Union, som varierer i størrelse mellem 4000, 3000 og 1000 kroner om måneden.[7] Den 11. september skulle landsholdet være mødt til landsholdssamling i Horsens, hvor de skulle forberede sig på venskabskampen mod de regerende europamestre, Holland. Kvindelandsholdet og DBU har forhandlet om en ny aftale i ca. et år, fra efteråret 2016 til efteråret 2017, uden at komme frem til enighed. Et centralt stridspunkt i konflikten var, hvorvidt landsholdsspillerne kunne betragte sig selv som arbejdstagere i landsholdsregi. DBU mener, at spillerne alene skal betragte sig som ansatte i deres respektive klubber.[8] Den 12. september 2017 tog DBU beslutning om at aflyse kampen mod Holland, der ellers var udsolgt.[9] Kampen mod Ungarn var også i fare for at blive aflyst, men i sidste øjeblik, blev en delaftale underskrevet og kampen blev spillet. Danmark vandt kampen 6-1.

I ugen op til den planlagde VM-kvalifikationskamp mod Sverige, der skulle spilles den 20. oktober 2017, var der stadig ikke fundet en løsning og ingen ny aftale var blevet forhandlet på plads for kvindelandsholdet og U21 herrelandsholdet. DBU nægtede at fortsætte med forhandlingerne med Spillerforeningen i dagene op til en landskamp, og kvinderne nægtede at møde til træning i Helsingør, før de havde en aftale med DBU om deres lønforhold. Det endte med, at DBU valgte at aflyse kampen.[10] I følge landsholdsspilleren Sanne Troelsgaard var der tale om 471.000 kroner, der skilte parterne. Der var spekulationer om, hvorvidt kampen alligevel kunne blive spillet, selvom DBU havde meddelt det svenske fodboldforbund, at de ikke kunne stille med et landshold, for det er kun UEFA og FIFA, der officielt kan aflyse en landskamp. Men torsdag formiddag den 19. oktober 2017 bekræftede UEFA, at landskampen mellem Sverige og Danmark var blevet aflyst og Danmark derved blev taberdømt 0–3.[11] Den 20. oktober 2017 indgik DBU og Spillerforeningen en ny delaftale, der betød, at spillerne ville møde til landsholdssamlingen og at landsholdet skulle spille landskampen tirsdag den 24. oktober mod Kroatien.[12]

DBU og Spillerforeningen indgik den 25. november en aftale, der endeligt afsluttede konflikten mellem de to parter.[13]

Disciplinærsag

[redigér | rediger kildetekst]
Sanne Troelsgaard er pt. den mest erfarne landsholdspiller med flest landskampe.

En disciplinærsag mod DBU forventes at starte lørdag den 21. oktober 2017, dagen efter, at VM-kvalifikationskampen mod Sverige skulle være spillet. Medierne har spekuleret i, hvor hård straffen kan blive. Ifølge en talsmand fra UEFA, så ville danskerne i hvert fald tabe 3-0, hvis de udeblev – og derefter ville et disciplinærorgan tage stilling til yderligere straffe, der kunne omfatte bøder, pointstraf og/eller udelukkelse fra hele VM-kvalifikationen.[14] Holdet risikerer at bliver smidt ud af VM-kvalifikationen til VM 2019, hvorved de også mister muligheden for at deltage ved OL i Tokyo 2020; muligvis vil de også blive udelukket fra kvalifikationen til EM i fodbold 2021. En mulig sanktion fra UEFA/FIFA kan ifølge BT blive, at DBU mister alle støttepenge fra UEFA og FIFA i en årrække, hvilket ifølge avisen kan være fra ca. 10,5 millioner kroner og helt op til 60 millioner kroner i tabte støttepenge.[15]

Afgørelse

Ifølge det svenske fodboldforbund (SvFF), har UEFA afgjort at Danmark taberdømmes med resultatet 0-3 og en fire års betinget frakendelse af retten til at deltage i internationale turneringer, herunder kval.kampe. Desuden idømmes DBU en bøde på 20.000 Euro (ca. 150.000 DKK). UEFA har sidenhen offentliggjort afgørelsen på deres hjemmeside.[16] Ydermere kunne Sverige vælge at anke afgørelsen,[17] og det gjorde de. UEFA valgte dog at stadfæste dommen.[18] Den sidste mulighed for at anke afgørelsen var at føre sagen ved Den Internationale Sportsdomstol CAS. 13. februar 2018 meddelte SvFF, at det ikke ønskede at gå til CAS, hvorpå afgørelsen fra november 2017 stod ved magt.[19]

Ny landstræner

[redigér | rediger kildetekst]

Den daværende landstræner Nils Nielsen, valgte at stoppe som landstræner lige efter EM-succesen i 2017.[20] Efter hele aflønningskonflikten kunne Dansk Boldspils-Union 18. november 2017 offentliggøre Lars Søndergaard som ny landstræner.[21] Hans kontrakt gjaldt til og med EM 2021 i England.[21]

I første omgang mislykkedes det for Søndergaard og holdet at kvalificere sig til VM i fodbold 2019 i Frankrig. I kvalifikationsgruppen blev Danmark nummer to efter Sverige, der tog den direkte VM-billet. I stedet skulle landsholdet spille playoff-kampe mod de forsvarende europamestre fra Holland. Her led holdet et skuffende 0–2 nederlag i det første opgør i Breda og efterfølgende 1–2 i Viborg.[22][23]

21. februar 2019 blev der trukket lod til kvalifikationen til EM-slutrunden (året for slutrunden var oprindelig planlagt til 2021, men blev i april 2020 ændret til 2022, efter at herrernes EM i fodbold samt andre sportsbegivenheder måtte udskydes et år på grund af COVID-19 situationen.[24] Holdet endte i gruppe med Georgien, Malta, Israel, Bosnien-Hercegovina og Italien.[25] Kvalifikation blev i marts 2020 afbrudt grundet coronaepidenien.[26][27] Kvalifikationen blev genoptaget i september 2020 uden tilskuere.[28] Det danske hold vandt sikkert kvalifikationsgruppen uden nederlag med ni sejre og én uafgjort.[29] Danmark blev herefter til slutrunden placeret i gruppe B, hvor modstanderne blev Spanien, Tyskland og Finland.[30]

I september 2021 påbegyndte man den nye VM-kvalifikation til VM i Australien og New Zealand i 2023. Denne gang var holdet placeret i øverste seedningslag og sikrede sig derved en overskuelig gruppe bestående af Rusland, Malta, Aserbajdsjan, Bosnien-Hercegovina og Montenegro. Her gik man endnu engang igennem ubesejret med otte sejre og en målscorere på +38.[31] Den 28. februar 2022 valgte UEFA at suspendere det russiske hold og efterfølgende annullere deres resultater i gruppen, hvilket betød det danske landshold kvalificerede sig til VM-slutrunden i 2023 for første gang i 16 år.[32][33]

Op til EM-slutrunden i England spillede landsholdet en historisk landskamp den 24. juni 2022. For første gang nogensinde spillede kvindelandsholdet på Danmarks største fodboldstadion og herrernes sædvanlige hjemmebane Parken, hvor rekorden for flest tilskuer til en kvindefodboldkamp i Danmark blev slået med 21.542 tilskuere.[34] Selve opgøret vandt danskerne desuden over Brasilien med 2–1.[35][36]

Ved EM-slutrunden i England 2022 var det danske hold allerede inden turneringens start udset til at få svært ved at avancerer fra gruppespillet. Med de formstærke nationer Spanien, Tyskland og Finland var presset stort fra start. I det første opgør tabte danskerne med 0–4 til de tyske favoritter og spillede sig kun til få chancer.[37] I det andet opgør var en sejr over Finland krævet, hvis holdet skulle kunne spille sig videre i turneringen. Her vandt man knebent 1–0 med Pernille Harder som målscorer efter 72 minutter i Milton Keynes.[38] Sejren betød, at holdet skulle i direkte duel mod Spanien om kvartfinalepladsen.[39] Her var en sejr påkrævet, da spanierne havde en bedre målscore end danskerne.[40] I kampen spillede holdet en tæt kamp mod spanierne, hvor begge hold havde nogenlunde lige mange chancer. I det 89. minut scorede den spanske angriber Marta Cardona og sendte dermed Danmark ud af EM-turneringen.[41][42]

Seneste resultater

[redigér | rediger kildetekst]

2022

[redigér | rediger kildetekst]

2023

[redigér | rediger kildetekst]

2024

[redigér | rediger kildetekst]

2025

[redigér | rediger kildetekst]

Spillere

[redigér | rediger kildetekst]

Siden DBU har overtaget organiseringen af kvindelandsholdet har der været en række markante spillere på holdet. Den første spiller, der rundede 50 kampe, var Lone Smidt Nielsen i 1985 (hun nåede i alt 56 landskampe), men siden har adskillige spillere fået flere landskampe.

Katrine S. Pedersen blev den første, der rundede 100 kampe 9. marts 2005, og hun blev også den første til at runde 200 kampe, da hun den 11. marts 2013 spillede sin kamp nr. 200 for landsholdet i en kamp mod Japan ved Algarve Cup.[44]

Merete Pedersen var i en længere periode den mest scorende spiller på landsholdet med 65 mål i 136 kampe, indtil Pernille Harder i september 2021 overgik hende.[45]

Aktuel trup

[redigér | rediger kildetekst]

Følgende 23 spillere blev udtaget til den officielle trup til EM-kval-kampen mod  Spanien.[46]

Kampe og mål opdateret pr. 4. juni 2024, efter kampen mod  Spanien.
Nummer Position Spiller Fødselsdag/Alder Landskampe Mål Klub
1 Maja Bay Østergaard 28. marts 1998 (26 år) 12 0 Sverige Växjö DFF
16 Kathrine Larsen 5. maj 1993 (31 år) 8 0 Sverige Malmö FF
22 Amanda Brunholt 30. marts 1995 (29 år) 0 0 Danmark FC Nordsjælland
2 Isabella Obaze 30. oktober 2002 (22 år) 11 1 USA Portland Thorns
3 Stine Ballisager Pedersen 3. januar 1994 (30 år) 63 4 USA Kansas City Current
4 Emma Færge 6. december 2000 (24 år) 10 0 Italien Fiorentina
5 Caroline Pleidrup 11. december 2000 (24 år) 1 0 Italien Sassuolo
7 Sanne Troelsgaard 15. august 1988 (36 år) 192 57 Italien Roma
11 Katrine Veje 19. juni 1991 (33 år) 158 9 England Everton
15 Frederikke Thøgersen 24. juli 1995 (29 år) 78 3 Italien Inter
18 Sara Holmgaard 28. januar 1999 (25 år) 17 1 England Everton
19 Sara Thrige 15. maj 1996 (28 år) 28 2 Holland PSV Eindhoven
6 Emma Snerle 23. marts 2001 (23 år) 38 2 England West Ham
8 Josefine Hasbo 20. november 2001 (23 år) 28 3 USA Harvard Crimson
12 Kathrine Kühl 5. juli 2003 (21 år) 45 2 England Everton
14 Sofie Bredgaard 18. januar 2002 (22 år) 17 2 Sverige FC Rosengård
17 Jóhanna Fossdalsá 28. november 2005 (19 år) 3 0 Sverige BK Häcken
9 Amalie Vangsgaard 29. november 1996 (28 år) 29 9 Frankrig Paris Saint-Germain
10 Pernille Harder (anfører) 15. november 1992 (32 år) 156 76 Tyskland Bayern München
13 Cornelia Kramer 16. december 2002 (22 år) 1 1 Tyskland Bayer 04 Leverkusen
20 Signe Bruun 6. april 1998 (26 år) 47 23 Spanien Real Madrid
21 Mille Gejl 23. september 1999 (25 år) 35 7 England Crystal Palace
23 Caroline Møller 19. december 1998 (26 år) 17 0 Spanien Real Madrid

Nylige indkald

[redigér | rediger kildetekst]

Følgende liste over aktive spillere blev ikke indkaldt til den seneste landskamp, men er blevet indkaldt til A-landsholdet indenfor de seneste 12 måneder.

Position Spiller Fødselsdato (alder) Landskampe Mål Klub Seneste indkaldelse
MÅ Alberte Vingum 14. november 2004 (20 år) 0 0 Danmark HB Køge v.  Holland,
MÅ Freja Thisgaard 24. juli 2002 (22 år) 0 0 Danmark Fortuna Hjørring , VM i fodbold 2023VM i fodbold 2023 PRE
MÅ Laura Worsøe 28. oktober 2001 (23 år) 2 0 Danmark Kolding IF 4-11-2023v.  Japan, 11 April 2023
MÅ Katrine Svane 17. marts 1998 (26 år) 1 0 Danmark AGF 9-01-2022v.  Montenegro, 1. september 2022
FO Isabella Bryld Obaze 30. oktober 2002 (22 år) 1 0 Danmark HB Køge Algarve Cup 2022
FO Matilde Lundorf 19. januar 1999 (25 år) 2 0 Italien Juventus v.  Østrig, 12. juni 2022
FO Emma Færge 6. december 2000 (24 år) 1 0 Danmark HB Køge v.  Holland,
MI Sofie Junge 24. april 1992 (32 år) 86 7 Italien Juventus , VM i fodbold 2023VM i fodbold 2023 Skadet
FO Sofie Svava 11. august 2000 (24 år) 51 4 Spanien Olympique Lyon 10-29-2024v.  Holland, 29. oktober 2024
FO Janni Thomsen 16. februar 2000 (24 år) 39 6 Norge Vålerenga 6-4-2024v.  Spanien, 4. juni 2024
MI Sarah Katrine Thygesen 5. november 2003 (21 år) 1 0 Danmark KoldingQ v.  Østrig, 12. juni 2022
MI Signe Carstens 7. marts 2002 (22 år) 0 0 Danmark Fortuna Hjørring v.  Østrig, 12. juni 2022
AN Olivia Holdt 7. juni 2001 (23 år) 7 1 Sverige FC Rosengård 6-4-2024v.  Spanien, 4. juni 2024
AN Cecilie Fløe 8. oktober 2001 (23 år) 1 0 Danmark HB Køge v.  Østrig, 12. juni 2022
AN Stine Larsen 24. januar 1996 (28 år) 73 22 Sverige BK Häcken 4-11-2023v.  Japan, 11. april 2023INJ

Spillerstatistik

[redigér | rediger kildetekst]

Deltagelse i de største turneringer

[redigér | rediger kildetekst]

VM i fodbold for kvinder

[redigér | rediger kildetekst]
VM slutrunder
År Resultat K V U* T M+ M- MF
Kina 1991 Kvartfinaler 4 1 2 1 7 6 +1
Sverige 1995 Kvartfinaler 4 1 0 3 7 8 −1
USA 1999 Gruppespil 3 0 0 3 1 8 −7
USA 2003 Ikke kvalificeret - - - - - - -
Kina 2007 Gruppespil 3 1 0 2 4 4 0
Tyskland 2011 Ikke kvalificeret - - - - - - -
Canada 2015 - - - - - - -
Frankrig 2019 - - - - - - -
AustralienNew Zealand 2023 Ottendedelsfinaler 4 2 0 1 3 3 0
2027 TBD
Total 5/10 18 5 1 12 22 29 −7
*Uafgjort inkluderer knockout-kampe, som blev afgjort med straffesparkskonkurrence.

Kamphistorik

[redigér | rediger kildetekst]

Europamesterskaberne

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1969 : Finalist (ikke-officiel konkurrence)
  • 1979 : Vinder (ikke-officiel konkurrence)
År Resultat K V U* T M+ M-
1984 Semifinale 2 0 0 2 1 3
Norge 1987 Ikke kvalificeret
Vesttyskland 1989 Ikke kvalificeret
Danmark 1991 Tredjeplads 2 1 1 0 2 1
Italien 1993 Tredjeplads 2 1 0 1 3 2
England Tyskland Norge Sverige 1995 Ikke kvalificeret
Norge Sverige 1997 Gruppespil 3 0 1 2 2 9
Tyskland 2001 Semifinale 4 2 0 2 6 6
England 2005 Gruppespil 3 1 1 1 4 4
Finland 2009 Gruppespil 3 1 0 2 3 4
Sverige 2013 Semifinale 5 0 4 1 5 6
Holland 2017 Toer 6 3 1 2 6 6
England 2022 Gruppespil 3 1 0 2 1 5
Total 10/13 33 10 8 15 33 46

Trænere

[redigér | rediger kildetekst]

Slutrundetrupper

[redigér | rediger kildetekst]


Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ https://inside.fifa.com/fifa-world-ranking/DEN?gender=women
  2. ^ Nielsen, Allan (6. august 2017). "Holland vinder en fremragende EM-finale". Politiken. Hentet 8. august 2017.
  3. ^ Toft, Emma; Bjerregaard, Morten (3. august 2017). "Kvindelandsholdets EM-finale kan give kamp om fjernbetjeningen". DR. Hentet 8. august 2017.
  4. ^ "Danske fodboldkvinder slog seerrekord". Mediawatch. 4. august 2017. Hentet 8. august 2017.
  5. ^ Madsen, Thomas Nygaard (7. august 2017). "Top 20: Kvindelandsholdet rydder bordet". Mediawatch. Arkiveret fra originalen 8. august 2017. Hentet 8. august 2017.
  6. ^ Nørgaard, Malte (7. september 2017). "Avis: Landsholdet aflønnet med fribilletter til venskabskampe". Danmarks Radio. Hentet 11. september 2017.
  7. ^ Remar, Daniel (7. september 2017). "BT afslører: Her er lønnen EM-kvinderne og DBU strides om". BT.dk. Hentet 11. september 2017.
  8. ^ Vøge, Lasse (11. september 2017). "Fodboldkrisen forværres: EM-heltene sender skarpt budskab til DBU". bt.dk. Hentet 11. september 2017.
  9. ^ Christiansen, Casper Helweg (12. september 2017). "Konflikt får konsekvenser: DBU aflyser udsolgt EM-revanche". DR.dk. Hentet 12. september 2017.
  10. ^ Thrane, Kasper Aleksander (18. oktober 2017). "DBU: Kvindelandskampen mod Sverige er aflyst". DR. Hentet 18. oktober 2017.
  11. ^ Haarløv, Johan (19. oktober 2017). "Uefa aflyser endegyldigt Danmarks kamp mod Sverige". DR. Hentet 19. oktober 2017.
  12. ^ Nielsen, Lars Brøndum (20. oktober 2017). "Konflikten hvor ingen vinder og fodbolden tabte - dag for dag". DR. Hentet 22. oktober 2017.
  13. ^ Konflikten om kvindelandsholdet er løst: DBU og Spillerforeningen er enige om ny aftale, dr.dk, 25. nov. 2017. Hentet 25.nov. 2017.
  14. ^ Brock, Jeppe Laursen (19. oktober 2017). "Uefa bekræfter før deadline klokken 12: De danske fodboldkvinders landskamp mod Sverige er aflyst". Politiken.
  15. ^ Sejersbøl, Morten Crone (19. oktober 2017). "Efterlysning: Hvor er de ansvarlige i landsholdsfarcen?". BT.
  16. ^ "Disciplinary updates". uefa.com. Hentet 16. november 2017.
  17. ^ "UEFA-beslut i Danmarksfrågan" (svensk). svenskfotboll.se. Hentet 16. november 2017.
  18. ^ "UEFA stadfæster afgørelsen om kvindelandsholdets udeblivelse". DBU. 2. februar 2018. Arkiveret fra originalen 4. februar 2018. Hentet 4. februar 2018.
  19. ^ "Svenskere dropper sag mod Danmark: Fodboldkvinder slipper med bøde og nederlag". DR. Ritzau. 13. februar 2018.
  20. ^ "Chok: Nils Nielsen er færdig som landstræner". B.T. 24. august 2017.
  21. ^ a b "Lars Søndergaard er ny kvindelandstræner". DR. 18. december 2017.
  22. ^ "Kikset VM-kvalifikation giver kvindelandsholdet en langvarig udfordring". 10. oktober 2018. Hentet 22. december 2022.
  23. ^ "Misset VM-slutrunde gør ondt på danske EM-sølvvindere". 9. oktober 2018. Hentet 22. december 2022.
  24. ^ Petersen, Anne Hedegaard (23. april 2020). "Nu bekræftes det: EM i fodbold for kvinder rykkes til 2022". DR. Hentet 29. oktober 2020.
  25. ^ "Women's EURO 2021 qualifying draw". UEFA.com.
  26. ^ "COVID-19: latest updates on UEFA competitions". UEFA.com. 17. marts 2020.
  27. ^ "UEFA postpones all June national team matches". UEFA.com. 1. april 2020.
  28. ^ "STÆRK TRUP KAN SPILLE DANMARK TIL EM". DBU. 7. oktober 2020. Hentet 20. oktober 2020.
  29. ^ "Danmarks kampe og stilling i Danmarks EM-kvalifikationsgruppe". kvindesport.dk. Hentet 29. marts 2022.
  30. ^ "Danmark møder Tyskland og Spanien til EM". For Danmark. 28. oktober 2021. Arkiveret fra originalen 31. marts 2022. Hentet 29. marts 2022.
  31. ^ "Danmark tager kæmpe skridt mod VM". TV2 Sport. 30. november 2021.
  32. ^ "Ruslands udelukkelse kan sende Danmark til VM - eller kan den?". DR. 30. november 2021.
  33. ^ "Uden at være prangende fortsætter Danmark den ubesejrede stime mod VM". DR. 12. april 2022.
  34. ^ "Drømmemål og sejr i historisk dansk landskamp - TV 2". TV2 Sport. 24. juni 2022. Hentet 7. juli 2022.
  35. ^ "Overtidsscoring sender Parken i ekstase og sikrer sejr over Brasilien". DR. 24. juni 2022. Hentet 22. december 2022.
  36. ^ "Kvindelandsholdet indtog Parken: 'Kroppen er træt, hovedet er træt, men følelsen er megafed'". DR. 25. juni 2022. Hentet 22. december 2022.
  37. ^ "Magtesløse Danmark kørt over i EM-åbning". TV2 Sport. 8. juli 2022. Hentet 22. december 2022.
  38. ^ "Pernille Harder puster liv i det danske EM-håb". DR. 12. juli 2022. Hentet 22. december 2022.
  39. ^ "Hvordan besejrer vi et af verdens bedste landshold? Her er tre nøgler til dansk kvartfinaleplads". DR. 16. juli 2022. Hentet 22. december 2022.
  40. ^ "Vind eller forsvind, Danmark: Kun en sejr gælder mod boldsikre Spanien". DR. 16. juli 2022. Hentet 22. december 2022.
  41. ^ "Den danske EM-drøm gik i sort, da Spanien sejrede i skæbnekampens døende minutter". DR. 16. juli 2022. Hentet 22. december 2022.
  42. ^ "EM-skuffelse kan blive vekslet til dansk VM-succes: 'Vi er blevet bedre og bedre'". DR. 17. juli 2022. Hentet 22. december 2022.
  43. ^ "Women's Nations League: Wales 1-5 Denmark". BBC Sport Wales. 26. september 2023. Hentet 1. oktober 2023.
  44. ^ Tabte til verdensmestrene Arkiveret 16. marts 2013 hos Wayback Machine Dansk Boldspil-Union, 11. marts 2013
  45. ^ Selmann, Phillip (17. september 2021), Harder alene på toppen: 'Jeg skal score endnu flere mål, så der ikke er nogen, der slår rekorden', dr.dk, hentet 13. juli 2022
  46. ^ DBU. "Kvindelandsholdet". www.dbu.dk. Hentet 2024-03-27.
  47. ^ Ritzau (18. december 2017). "Lars Søndergaard bliver ny kvindelandstræner i fodbold". jv.dk. Jyllandsposten. Hentet 13. februar 2018.
  48. ^ Selmann, Philip (7. juni 2023). "Champions League-vinder bliver ny dansk landstræner: 'Vi skal udvikle og vinde' - Kvindelandsholdet". DR. Hentet 7. juni 2023.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Danmarks_kvindefodboldlandshold&oldid=11919155"