Spring til indhold

Nils Kromann Nielsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nils Nielsen
Nielsen ved Algarve Cup 2015
Personlig information
Fulde navn Nils Herbert Kromann Nielsen
Født 3. november 1971 (53 år)
Grønland
Position Chefræner
Klubinformation
Nuværende
Schweiz (kvinder)
Træner for
År Hold
1995-2000 FC København / KB
2001-2002 AaB Fodbold
2002 OB
2003-2007 AB
2007-2008 DBU
2008-2011 Brøndby
2012-2013 Danmark U/18
2013-2017 Danmark (kvinder)
2018 Kina U/20
2018-2022 Schweiz

Nils Herbert Kromann Nielsen (født 3. november 1971[1]) er en dansk fodboldtræner, der var landstræner for Schweiz' kvindefodboldlandshold fra 2018 til 2022..[2]

Han stod fra 2013 til 2017 i spidsen for Danmarks kvindefodboldlandshold, der i vandt sølv ved EM 2017. Han var efter jobbet som dansk landstræner, assistenttræner for Kinas kvindelige U20-landshold, indtil tilbuddet kom fra Schweiz.

Nils Kromann Nielsen er født i Grønland, men er opvokset i MarstalÆrø. Han er uddannet Cand.Scient. i sports science fra Københavns Universitet.[3] Nils lider af en alvorlig skade i ryggen som afsluttede hans aktive spillerkarriere. Hans adoptivfar er søfartshistorikeren Erik Kromann.

Nils Nielsen har været U/18 landsholdstræner for drenge i 2012-13.[4] Han har tidligere i sin trænerkarriere været ansat i FCK,[1] AaB,[1] OB,[1] Brøndby IF[5] og AB.[1]

Han blev landstræner for Danmarks kvindefodboldlandshold i 2013. I august 2017 opnåede han med landsholdet at vinde EM-sølv i Holland.[3] Dette var medvirkende til, at han blev nomineret som verdens bedste kvindelige fodboldtræner samme år.[6] Tre uger senere blev det dog offentliggjort, at han stoppede sit virke som kvindelandsholdstræner.[7] Han nåede i alt at være landstræner i 57 kampe i løbet af fire år.[7]

I 2018 blev Nielsen assistenttræner for Peter Bonde, da denne blev ny landstræner for Kinas kvindelige U20-landshold.[8]

  1. ^ a b c d e "Træner: Nils Nielsen". Arkiveret fra originalen 8. august 2017. Hentet 9. juli 2014.
  2. ^ "Nils Nielsen bliver landstræner for schweiziske kvinder". Fyens.dk. 19. september 2018.
  3. ^ a b Josevski, Aleksandar; Müller, Tina (4. august 2017). "Danmarks succestræner: Ja, det er besværligt at træne kvinder". Danmarks Radio. Hentet 5. august 2017.
  4. ^ "Erfaren ny U18-landstræner". Arkiveret fra originalen 20. december 2013. Hentet 22. december 2011.
  5. ^ Brøndby-mand bliver U18-landstræner | bold.dk
  6. ^ "Nils Nielsen nomineret til verdens bedste træner: Gode resultater laver man sammen". DR. Ritzau. 17. august 2017. Hentet 18. august 2017.
  7. ^ a b Sara Margren (22. august 2017). "Nils Nielsen stopper som landstræner". bold.dk. Arkiveret fra originalen 28. marts 2019. Hentet 24. august 2017.
  8. ^ Okstrøm, Oliver (2018-01-02). "Peter Bonde og Nils Nielsen bliver trænerdou i Kina". Tipsbladet. Hentet 2018-08-07.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]