Skægget sølvkræ
| Skægget sølvkræ | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Arthropoda (Leddyr) |
| Klasse | Insecta (Insekter) |
| Orden | Zygentoma (Sølvkræ) |
| Familie | Lepismatidae |
| Slægt | Ctenolepisma |
| Art | C. longicaudata |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Ctenolepisma longicaudata Escherich, 1905 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Skægget sølvkræ (Ctenolepisma longicaudata), også kendt som skægkræ,[1] er et vingeløst insekt som hører til insektordenen sølvkræ, en større slægtning til den almindelige sølvfisk. Den lever i Danmark kun indendørs i tilknytning til mennesker. Den kan være et alvorligt skadedyr i biblioteker og museer fordi den kan gnave i både papir, bøger og malerier. I private boliger kan den gå i madvarer, men gør ellers ikke nogen alvorlig materiel skade.[2] Den blev videnskabeligt beskrevet i Sydafrika i 1905 af den tyske entomolog Karl Escherich.[3]
Udbredelse
[redigér | rediger kildetekst]Skægget sølvkræ er kendt fra alle verdensdele på nær Antarktis.[4] Dens oprindelse kendes ikke.[3] Skægget sølvkræ blev første gang fundet i Europa i Frankrig i 1914.[5] I de senere år er den fundet i flere europæiske lande hvor den før har været ukendt. Arten er første gang fundet i Nederlandene i 1989,[6][7] og senere i Østrig, Belgien, Tyskland, Italien, Sverige, Storbritannien[6] og Tjekkiet.[8] Den blev første gang officielt registreret i Norge i 2014[9] og i Danmark i 2016.[10]
Skægget sølvkræ findes i opvarmede huse. Det er blevet sagt at den "næsten er et kvalitetsmærke" for en bolig fordi den trives i nye varme, tørre og rene moderne boliger.[8] Også i biblioteker og museer kan den leve,[8] og den kan udbrede sig til nye steder vha. varetransport eller når folk rejser; for eksempel var det første fund i Sverige i en bolig hvis ejer havde været i Indonesien.[11]
I modsætning til almindelig sølvkræ er det markant mere vanskeligt at fjerne den fra huse som den er kommet til,[12] og udbredelsen er rapporteret at være stærkt stigende nogle steder, herunder Norge[12] og Danmark.[13]
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Skægget sølvkræ er normalt omkring 12 mm i kropslængde, men kan blive op til 18 mm; dette er større end almindelig sølvkræ. Den har tre haletråde, som også er længere end hos almindelig sølvkræ. Der er tæt behåring på hovedet, og bagkroppen er mørkere end almindelig sølvkræ. Den kan kendes fra stort sølvkræ ved at der er tre rækker af børsteknipper på hver side af bagkroppen, hvor stort sølvkræ kun har to.[14]
Levevis
[redigér | rediger kildetekst]Skægget sølvkræ kan leve af al slags mad, men spiser typisk tørre madvarer som mel og havregryn.[13] Hunnen lægger æg der klækker efter cirka 2 måneder. Skægget sølvkræ har fuld voksenstørrelse og er kønsmoden efter 2 måneder, hvor den gradvist bliver større efter hvert hamskifte efter i alt 14 ungdomsstadier. Den kan blive 2-3 år gammel.[15] Den er nataktiv og løber hurtigt i skjul, hvis lyset tændes. Selv om skægget sølvkræ kan leve under mere tørre forhold end almindelig sølvkræ, kræver den mindst 55 % luftfugtighed. Især æg og ungdomsstadier dør hurtigt ved lavere luftfugtigheder.[16]
Skægget sølvkræ betegnes som et økonomisk skadedyr fordi den også spiser materialer med cellulose og stivelse, herunder tapet, bøger, fotoalbum og arkiver; det kan også ødelægge bomuld og silke.[17] Foruden i fugtige rum som badeværelse og køkken kan de også findes i stuer, vindfang og soveværelser, hvor almindelig sølvkræ normalt ikke er.[18] Der kan være mange af dem til stede i de huse hvor de forekommer.[11]
Naturlige fjender
[redigér | rediger kildetekst]Udover forskellige parasitter jager spytteedderkoppen (Scytodes thoracica) skægkræ og sølvfisk.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Nicolai Niebuhr Nielsen. "Sølvfiskens store, behårede fætter invaderer østjyske hjem". TV2 Østjylland. Hentet 13. januar 2019.
- ^ Aak et al. 2019, s. 21.
- ^ a b Martin Kulma; Vladimír Vrabec; Jiří Patoka; František Rettich (2018). "The first established population of the invasive silverfish Ctenolepisma longicaudata (Escherich) in the Czech Republic" (PDF). BioInvasions Records. 7 (3): 329. doi:10.3391/bir.2018.7.3.16.
Although first described in South Africa (Escherich 1905), its native range and origin is unclear
- ^ Martin Kulma; Vladimír Vrabec; Jiří Patoka; František Rettich (2018). "The first established population of the invasive silverfish Ctenolepisma longicaudata (Escherich) in the Czech Republic" (PDF). BioInvasions Records. 7 (3): 329. doi:10.3391/bir.2018.7.3.16.
From there it has been introduced indirectly by human activities [...] to all continents excluding Antarctica.
- ^ Beijne Nierop, Badda M.; Hakbijl, Tom (april 2002). "Ctenolepisma longicaudatum heeft ongemerkt bebouwd Nederland veroverd" (PDF). Entomologische berichten (nederlandsk). 62 (2). Arkiveret fra originalen (PDF) 31. december 2014.
Binnen Europa werd de soort in 1914 het eerst verzameld in Bormes aan de Cote d'Azur
- ^ a b Martin Kulma; Vladimír Vrabec; Jiří Patoka; František Rettich (2018). "The first established population of the invasive silverfish Ctenolepisma longicaudata (Escherich) in the Czech Republic" (PDF). BioInvasions Records. 7 (3): 329. doi:10.3391/bir.2018.7.3.16.
For instance, in the Netherlands [...] this invasive species was first identified in 1989 [...]. Subsequently, it was reported in Austria [...], Belgium [...], Germany [...], Italy [...], Sweden [...], and the United Kingdom...
- ^ Beijne Nierop, Badda M.; Hakbijl, Tom (april 2002). "Ctenolepisma longicaudatum heeft ongemerkt bebouwd Nederland veroverd" (PDF). Entomologische berichten (nederlandsk). 62 (2). Arkiveret fra originalen (PDF) 31. december 2014.
De hier als nieuw voor de Nederlandse fauna gemelde C. Longicaudatum [...] De oudste ons bekende vondst is van 1989 uit Purmerend.
- ^ a b c Thomsen E, í Kongsstovu S, Dahl HA, Mikalsen S-O (2019). "Ctenolepisma longicaudata (Escherich, 1905): a common, but previously unregistered, species of silverfish in the Faroe Islands" (PDF). BioInvasions Records. s. 540-550. doi:10.3391/bir.2019.8.3.09. Arkiveret fra originalen den 1. marts 2020. Hentet 17. august 2021.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) - ^ Aak et al. 2019, s. 22.
- ^ "Sølvkræ (Zygentoma)". Allearter.dk. Københavns Universitet. 5. marts 2018. Hentet 9. maj 2019.
- ^ a b "Nytt skadedyr funnet i Norge". Byggeindustrien. 14. maj 2014. Hentet 9. maj 2019.
- ^ a b "Sprer seg i rekordfart: – Står foran en epidemi". NRK. 18. december 2017. Hentet 9. maj 2019.
- ^ a b "Nyt skadedyr er kommet til Danmark - minder om sølvfisk, men er meget værre". TV 2. 8. maj 2019. Hentet 9. maj 2019.
- ^ Aak et al. 2019, s. 40.
- ^ Aak et al. 2019, s. 13.
- ^ Aak et al. 2019, s. 18.
- ^ Martin Kulma; Vladimír Vrabec; Jiří Patoka; František Rettich (2018). "The first established population of the invasive silverfish Ctenolepisma longicaudata (Escherich) in the Czech Republic" (PDF). BioInvasions Records. 7 (3): 329. doi:10.3391/bir.2018.7.3.16.
[Ctenolepisma longicaudata] is considered to be an economic pest [...], especially due to its ability to feed on cellulose and starchy materials [...], including wallpapers, books, photo albums, and archives. Moreover, they can also cause damage to cotton or silk [...].
- ^ Aak et al. 2019, s. 17.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Aak, A; Rukke, BA; Ottesen, PS; Hage, M (2019). "Long-tailed silverfish (Ctenolepisma longicaudata) – biology and control" (PDF). Oslo: Folkehelseinstituttet. ISBN 978-82-8082-998-6 – via www.fhi.no.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |