Diskussion:Skægget sølvkræ

Artiklen "det"

Måske indledningen bør ændres fra:

• Skægget sølvkræ (Ctenolepisma longicaudata) er et insekt...

til:

• Det Skæggede sølvkræ (Ctenolepisma longicaudata) er et insekt... – det virker mere dansk at sige "det skæggede sølvkræ er..." end "skægget sølvkræ er..."
  Mvh. Biscuit-in-Chief ^{(Diskussion – Bidrag)} 11. maj 2019, 18:45 (CEST)

Efter min mening er det ret ligegyldigt. Skal det endelig rettes, skal 'skæggede' være med lille begyndelsesbogstav. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 11. maj 2019, 19:28 (CEST)

Hovsa, selvfølgelig. Det overså jeg. --Biscuit-in-Chief ^{(Diskussion – Bidrag)} 11. maj 2019, 20:17 (CEST)

Mange arter af dyr, planter, svampe m.v. har danske navne som er opbygget som et tillægsord efterfugt af navnet på en højere systematisk gruppe. Der er både eksempler (såsom i artiklen Gul vipstjert) på at et sådant navn bruges som et fast ordforbindelse uden at bøjes (måske hyppigst i faglitteratur), og eksempler (såsom i artiklen Hvid vipstjert) på at det bøjes som normalt for et tillægsord og navneord på dansk (måske mest i uformelt sprog og skønlitteratur). Uden at have lavet statistik er det mit indtryk at førstnævnte metode bruges hyppigst på Wikipedia. Jeg synes at metoden er mest passende for faglig behandling af en art, og den har den fordel at artiklens titel bruges uændret i første linje. Men det ikke noget som er meget vigtigt for mig. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 11. maj 2019, 22:25 (CEST)

Ændring i referencestil

@Biscuit-in-Chief: Du har uden begrundelse eller konsensus foretaget væsentlige ændringer i måden som artiklen angiver referencer. Dette er imod gængs praksis og vores normer (se WP:CITEVAR). Jeg beder dig venligst om at tilbageføre atrtiklen til den oprindelige referencestil. Mvh. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 11. maj 2019, 22:06 (CEST)

@Dipsacus fullonum: Hvad er det, du har noget imod: Citaterne eller de forkortede fodnoter? --Biscuit-in-Chief ^{(Diskussion – Bidrag)} 11. maj 2019, 22:11 (CEST)

Brug af Harvard-systemet i stedet for Citation Style 1 (bemærk at begge link går til enwiki) og sammenblandingen af de to systemer og det særlige afsnit til citater fra kilderne i stedet for at placere dem i kildeskabelonerne som netop har parametre til dette. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 11. maj 2019, 22:43 (CEST)

Hm. Det må du selv om. Jeg synes, at det er fint med citater.--Biscuit-in-Chief ^{(Diskussion – Bidrag)} 12. maj 2019, 17:00 (CEST)

Jamen, så indsæt da citater. Ingen har kritiseret brug af citater i kildeangivelser. Det jeg kritiserede, var skiftet i referencestil. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 12. maj 2019, 17:54 (CEST)

Undskyld for min muligvis lidt halvirriterede tone.
Harvard-systemet var en del af citaterne; jeg kan sagtens erstatte dem med ellipser. Er det brugen af {{Refn}}, som du er imod? Jeg fandt det smartest at bruge denne metode, da det adskiller citater og kilder ret godt. Men som du siger, burde jeg have søgt konsensus først. Er dette fint? --Biscuit-in-Chief ^{(Diskussion – Bidrag)} 12. maj 2019, 18:16 (CEST)

@Biscuit-in-Chief: Nej, det du henviser til, er ikke fint. Som jeg sagde bruger siden det der på engelsk Wikipedia kaldes Citation Style 1, dvs. skabelonerne Cite journal, Cite book, Cite news, Cite web osv. Citater anføres i disse skabeloner med parameteren "quote = ...". --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 13. maj 2019, 16:54 (CEST)

Men det ville jo bare føre til unødig gentagen af den samme kilde. —Biscuit-in-Chief ^{(Diskussion – Bidrag)} 13. maj 2019, 16:56 (CEST)

Nej, det vil føre gentagen af den samme kilde. Til gengæld er alle oplysninger for en kildereference samlet ét sted, så læseren ikke skal springe rundt mellem flere afsnit for at få det hele det. Prisen herfor er gentagelse som du siger, men ikke unødig gentagelse. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 13. maj 2019, 17:07 (CEST)

@Dipsacus fullonum: Din artikel, dine regler ;-) Er dette fint? --Biscuit-in-Chief ^{(Diskussion – Bidrag)} 15. maj 2019, 18:01 (CEST)

Jeg synes at jeg allerede har sagt at der kan indsættes citater (mit indlæg fra 12. maj 2019 17.54), men at siden fortsat skal bruge CS1-systemet i henhold til WP:CITEVAR (mine indlæg 11. maj 2019 22.06 og 13. maj 2019 16.54). Personligt synes jeg ikke at det forbedrer artiklen, men jeg vil og kan ikke modsætte mig det, da alle må redigere og ingen "ejer" bestemte sider. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 18. maj 2019, 00:08 (CEST)

Jeg indsætter det nu. —Biscuit-in-Chief :-) ^{(Tal pænt • Bidrag)} 18. maj 2019, 22:18 (CEST)

Kildekritik

Jeg synes at visse af kilderne virker ret tvivlsomme. Første kilde skadedyrskontroldanmark.dk er et skadedyrsbekæmpelsesfirma, der tjener fedt på at opreklamere påstanden om skægkræ som en "farlig" invasiv art.

Hvis man ser på de mere neutrale kilder, rejses der - som jeg læser det - tvivl om arten er invasiv (og der er forskellige meldinger om, hvor den skulle have invaderet fra), eller om den hele tiden har været her. Jeg synes at både allearter.dk og især nowiki antyder at den først er opdaget nu, og at man hidtil har betragtet den som en sølvfisk.

Kilden REABIC er jeg noget skeptisk overfor, det fremgår ikke tydeligt, hvem der har finansieret artiklen, og om de lever op til dansk niveau for videnskabelig redelighed, foretagenets ejerforhold mv. Engelsk Wikipedia har ingen artikel om REABIC. Jeg synes i øvrigt at det er uheldigt at i så høj grad basere artiklen på én enkelt kilde. (Og jeg er også kritisk over for citationsstilen, jf. ovenstående diskussion 'Ændring i referencestil').

Kilden bygg.no henviser til oplysninger fra firmaet Mycoteam. Kilden tv2.dk baserer sig på oplysninger fra Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer og Rentokil Skadedyrsbekæmpelse.

nrk.no er mere neutral: "Under normale forhold gjør skjeggkreet liten skade, men blir regnet som skadedyr fordi mange synes de er ekle og ubehagelige." strider mod skadedyrsbekæmpelsesfirmaernes kampagner.

Citat fra no:Skjeggkre: "Skjeggkre gjør ingen skade på bygninger eller mennesker." Hvis påstandene fra skadedyrsindustrien er rigtige, må de kunne underbygges af forskning fra anerkendte universiteter. Der har ikke tidligere været tradition for at betragte sølvfisk som skadedyr. (Sølvfisk, som skægkræ tidligere blev betragtet som).

Kilden fugleognatur.dk viser, hvor lidt man faktisk (dvs. videnskabeligt) ved om skægkræ.

--Madglad (diskussion) 29. dec 2019, 09:56 (CET)

Jeg er enig! Jeg faldt specielt over at der i en nyere redigering er tilføjet i indledningen at "Den er et invasivt, økonomisk skadedyr.". Og uanset om REABIC kilden er troværdig eller ej, så synes jeg dels det er en skærpelse af måden det beskrives på, dels er det en antagelse af at de forhold som gælder hvor artiklen er lavet også er gældende i Danmark. Som jeg læser "warehouse and economic pest" står det primært for at angive at det ikke er et sundheds-skadeligt skadedyr. "invasivt, økonomisk skadedyr" giver det indtryk at det medfører omfattende økonomiske skader - og det gør det jo ikke. Jeg hæftede mig også ved dette, ved den nylige omtale i pressen - det virker for mig som om dette mulige nye skadedyr tillægges langt større betydning og skadevirkning end der er videnskabeligt belæg for.--Honymand (diskussion) 29. dec 2019, 13:04 (CET)

I og med at skægkræ findes på alle kontinenter bortset fra Antarktis, er det svært at tro, at den lige pludselig skulle "invadere" Tjekkiet. Men den påstand er også hørt om Skandinavien. Men man har eksempelvis i Norge fundet et eksemplar fra start-1990'erne, som man havde arkiveret som sølvfisk. I Frankrig er den vist beskrevet fra 1905. I og med at Frankrig eksporterer appelsiner til Danmark i papkasser er kunne det være en "smitte"vej. Men det er jo kun et gæt. Mit gæt er at den hele tiden har været her, og først er blevet et problem efter at sølvfisk er delt op i to arter, og at skadesdyrsfirmaerne lugter penge. Det er vist den største økonomiske skade, befolkningen påføres. --Madglad (diskussion) 29. dec 2019, 15:16 (CET)

På nl:Papiervisje#Preventie beskrives, at man allerede i 1863 udviklede en bekæmpelsesmetode for skægkræ, hvilket må betyde at de har været trætte af dem i et stykke tid: "Een methode die in 1863 al gebruikt werd om papiervisjes te vangen, maar wel enig geduld vergt, is met behulp van een glazen pot die door zijn gladheid voorkomt dat de papiervisjes kunnen ontsnappen. De buitenkant wordt ruw en beklimbaar gemaakt door bijvoorbeeld het beplakken van de pot met papier." (Kilderne ikke tilgængelige på web). Usandsynligt (pga. samhandel/søfart) at den ikke skulle have fandtes i Danmark allerede på den tid også. --Madglad (diskussion) 29. dec 2019, 15:45 (CET)

Det er god diskussion og jeg er enig i at kommercielle skadedyrsfirmaer er tvivlsomme kilder. Den hollandske artikel af Beijne Nierop & Hakbijl er interessant. Jeg reparerede det døde link, men har ikke læst den grundigt igennem endnu. Jeg kan dog ikke umiddelbart se at den på nogen måde giver belæg for at "Skægkræ var velkendt i Nederlandene i 1863". Tværtimod siger den at C. longicaudatum først kendes fra Nederlandede fra 1989. Beijne Nierop & Hakbijl refererer også Newman fra 1863 til at fortælle at han brugte krukker med glatte væge som fælder til at fange sølvkræ i London 1863. Jeg tvivler stærkt på at Newmans artikel så også siger at C. longicaudatum var velkendt i Nederlandene i 1863. @Madglad: Har du læst Newman fra 1863, kan du citere artiklen, eller hvorfra ved du at artiklen giver belæg for at C. longicaudatum var velkendt i Nederlandene? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 29. dec 2019, 21:32 (CET)

Jeg ved kun hvad der står på nlwiki. Bemærk at der står papiervisjes (skægkræ), ikke zilvervisjes (sølvfisk). At de var velkendte på det tidspunkt er måske en fejlslutning fra min side, men jeg antager at der er en grund til at man bruger tid til at udvikle en bekæmpelsesmetode. Er der nogen, der har en idé om, hvordan man finder nlwikis kilde Edward Newman New insect at the Friends' Institute. Zoologist 21:8496, 1863? --Madglad (diskussion) 30. dec 2019, 10:01 (CET)

På nlwiki står der ikke at arten var kendt i Nederlandene i 1863. Der står beskrevet en metode til at fange dem, men ikke hvor den metode er anvendt. Af nlwiki's to kilder siger Beijne Nierop & Hakbijl at metoden blev brugt i London i 1863, uden at angive for hvilken art, med henvisning til nlwiki's anden kilde, Newman. Der er ingen indikation for at nogen skulle kende til skægkræ i NL, så jeg vil fjerne påstanden. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 30. dec 2019, 12:44 (CET)

Ja, nu har jeg fundet kilden Edward Newman: https://www.biodiversitylibrary.org/item/123038#page/208/mode/1up - der står ikke meget. Men det var så ikke i NL, men England. --Madglad (diskussion) 30. dec 2019, 16:03 (CET)

Tak for finde det så sagen kan afklares. Det insekt som Newman fanger og kalder Lepismodes inquilinus, er stort sølvkræ (Thermobia domestica) ifølge https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/0022191067901643. Så Newmans notits fra 1863 har ikke relevans for denne artikel.

Tja, så må man jo konkludere at skægkræ har invaderet jorden fra det ydre rum i 1900-tallet.

Det kan undre, at man ikke hører mere om Azorerne, jf: https://eol.org/pages/1022946

--Madglad (diskussion) 30. dec 2019, 16:37 (CET)

Jeg er uenig i den konklusion, og der er ingen kilder som understøtter den. At det oprindelige udbredelsesområde ikke er kendt, er ikke det samme som at arten kommer fra det ydre rum. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 30. dec 2019, 17:15 (CET)

Jeg kan forstå at Kartebøllen ikke kan lide ironi. Fred være med det.

Der er to hovedmuligheder. Enten har den altid været næsten overalt (men man har ikke været opmærksom på den som selvstændig art), eller også har den af en eller grund bredt sig fra et begrænset habitat. Her nævner jeg at Azorerne kunne være interessant, da der er næsten dobbelt så mange observationer der som i resten af verden tilsammen.

Dewiki har nok den bedste w-artikel om emnet læs fx afsnittet de:Papierfischchen#Verbreitung_und_Bekämpfung, eller hele artiklen. Den er god.

Jeg tror jeg ved lejlighed vil ringe til Zoologisk Museum og Biologisk Institut og høre om der er nogen, der er interesserede i at jeg gennemsøger min fars bogsamling for døde *-kræ/sild/fisk, og sender fundene ind, hvis de vil have dem til undersøgelse. Samlingen er ramt senest omkring 1970, men jeg har altid fået at vide at det var "sølvfisk". --Madglad (diskussion) 30. dec 2019, 20:08 (CET)

Jeg rydder alle udokumenterede påstande ud.

I følge Sølvkræ er der tale om en insektfamilie, der har fandtes på jorden i 300 mio. år. Der ingen pålidelige kilder til hvor denne "nye art" skulle stamme fra.

Mht. om skægkræ skulle være et "skadedyr" savner jeg kilder indenfor videnskaben, ikke fra skadedyrsfirmaerne. Jeg rydder alle udokumenterede påstande ud. --¨¨¨¨(Skrev Madglad (diskussion • bidrag) 6. jan 2020, 09:51. Husk at signere dine indlæg.)

Jeg har fundet nogle flere gode kilder, synes jeg. I den grundige norske rapport Long-tailed silverfish (Ctenolepisma longicaudata) – biology and control fra 2019 står der at den kan være et alvorligt skadedyr på biblioteker og museer (side 21). Jeg har udskiftet nogle af kilderne med denne norske rapport og et par andre, hvoraf den ene er en artikel fra TV2-Østjylland som jeg synes er pålidelig selvom den vist bygger på udsagn fra en servicetekniker ved Rentokil Skadedyrskontrol (han udtaler faktisk at dyret ikke gør nogen skade). Jeg har desuden fundet en sekundær kilde (fra Færøerne) til at skægkræet blev fundet første gang i Tjekkiet for få år siden. Forhåbentlig kan vi nu fjerne skabelonen {{tvivlsomme kilder}}?.--Weblars (diskussion) 16. jan 2020, 18:07 (CET)

Tak til min navnebror Weblars / Lars for at være bedre til at finde kilder end mig (jeg synes ellers jeg har været meget tid på Google og andre steder). Jeg læser liger videre i morgen og ser på om der skal fjernes skabeloner. --Madglad (diskussion) 16. jan 2020, 21:06 (CET)

Døde links

Nogle der kan hjælpe med fjerne døde links i referencer. Det omhandler nr. 5 Beijne Nierop, Badda M.; Hakbijl, Tom (april 2002). "Ctenolepisma longicaudatum heeft ongemerkt bebouwd Nederland veroverd" (PDF). Entomologische berichten (hollandsk). 62 (2). Binnen Europa werd de soort in 1914 het eerst verzameld in Bormes aan de Cote d'Azur. Nr 7 Beijne Nierop, Badda M.; Hakbijl, Tom (april 2002). "Ctenolepisma longicaudatum heeft ongemerkt bebouwd Nederland veroverd" (PDF). Entomologische berichten (hollandsk). 62 (2). De hier als nieuw voor de Nederlandse fauna gemelde C. Longicaudatum [...] De oudste ons bekende vondst is van 1989 uit Purmerend.

KnightGrub (diskussion) 17. aug 2021, 19:16 (CEST)

@KnightGrub: Siden var arkiveret på Wayback Machine, så jeg har indsat et arkivlink. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. aug 2021, 22:05 (CEST)