Brugerdiskussion:Jorgenjorgenjorgen
Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, Jorgenjorgenjorgen! ( English)
|
Medieomtale
[rediger kildetekst]Nu er det ikke sådan, at ordet medieomtale slet ikke må bruges, men udgangspunktet var at oversvømmelse gav medieomtale og dermed kilder til at skrive om oversvømmelse. Elling er mest kendt pga. et par notable personer, der har boet der, og mediedækningen på det seneste har været fokuseret på oversvømmelse, ikke selve byen. Har du nogle konkrete eksempler, som du mener, der minder om Elling, så kom gerne med dem her, så retter jeg dem gerne, hvis der er behov for det. --Patchfinder (diskussion) 25. okt 2014, 21:06 (CEST)
- Du kan jo selv søge på ordet. Men jeg synes bestemt ikke, de opslag skal rettes. Det er netop en styrke ved Wikipedia, at man kan opdatere et opslag, hvis nogen eller noget får særlig stor medieomtale ved en bestemt lejlighed. Især når der er tale om, at opmærksomheden omkring en begivenhed i høj grad skyldes, at medierne vælger at fokusere på det. Der var mange steder, der blev ramt af oversvømmelse i oktober. Men medierne valgte at fokusere meget på Elling (ikke dermed sagt, at det var uberettiget - men det var et valg). Anderledes er det naturligvis med f.eks. New Orleans, der blev smadret af voldsomme oversvømmelser for en halv snes år siden. Her ville det selv sagt ikke være relevant at nævne, at byen i den anledning fik stor medieomtale.
Jorgenjorgenjorgen (diskussion) 25. okt 2014, 21:17 (CEST)
- Igen, må jeg sige at det var oversvømmelsen de fokuserede på, (sat spidsen) så var flintrendes ligeglade med Elling[1] eksemplificerer det meget godt. New Orleans var et ekstrem tilfælde, der var et stort antal døde og kvæstede, indbyggertallet blev efterfølgende mere end halveret, der var korruption og magtmisbrug, digerne var fejlkonstruerede, osv. Oversvømmelsen i Elling var voldsom, men langt fra ekstrem. --Patchfinder (diskussion) 25. okt 2014, 21:45 (CEST)
Tak for at du påpegede i Adolf Hitlerartiklen. Jeg mener jeg en eller anden gang havde studset over tallet, men fik ikke gjort noget ved det i den anledning. Det beklager jeg. Jeg håber, du fortsat vil være behjælpelig med påpegning af fejl. Det er forudsætningen for at vi fortsat kan udvikle dansk wikipedia. Og denne fejl du påpegede var en af de grovere. mvh Per (PerV) (diskussion) 25. mar 2017, 23:05 (CET)
- Tak for din venlige besked. Jeg skulle bruge pointen i en aktuel debat og ville lige slå efter. Og så undrede jeg mig over, at jeg ikke kunne finde opbakning i Wikipedia-artiklen. Jeg var helt sikker på at have læst, at nazisterne gik tilbage inden magtovertagelsen, hvilket jo er en interessant krølle på historien.
Jorgenjorgenjorgen (diskussion) 27. mar 2017, 12:36 (CEST)
- Helt enig, det var en pinlig fejl du fandt. Tak for det! mvh Per (PerV) (diskussion) 27. mar 2017, 12:58 (CEST)