Brugerdiskussion:Flatbeard
Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, Flatbeard! ( English)
|
Børn med særlige forudsætninger
[rediger kildetekst]- Nu er det ikke sådan, at du behøver udfylde alle parametre i infoboksen, men basale oplysninger som navn på formand og medlemsblad og link til hjemmeside burde jo nok være til at skaffe. Medlemstal antager jeg er oplyst i referatet fra seneste generalforsamling. Prøv evt. også at sammeligne med andre artikler om foreninger.
- Angående den nye artikel, Børn med særlige forudsætninger, så mangler der umiddelbart noget wikificering, f.eks. placering af stubskabelonen i bunden og nogle interne links til andre artikler. Derudover er det et problem med den danske synsvinkel. Dansk Wikipedia er nemlig trods navnet ikke særlig knyttet til Danmark men derimod det danske sprog. Så hvis der ikke umiddelbart fremgår andet, vil det typisk antages, at emnet for en given artikel er relevant for hele verden. I praksis er der dog ofte særlige afsnit, der fokuserer på Danmark (de fleste brugere og læsere bor jo her), men det vil så der fremgå, at netop de afsnit kun vedrører Danmark. Har man den nødvendige viden kan man så supplere med oplysninger i forhold i andre lande, hvis de f.eks. afviger markant, eller der er andet, der er værd at bemærke. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. okt 2012, 23:38 (CEST)
- Ok, tak for det. Jeg er ikke mester i at holde den eksakte form på artiklerne, desværre, men jeg må jo se & blive bedre til netop det. Faktaboksen graver jeg op igen, men på grund af foreningens krav om tavshedspligt om medlemmer kan medlemstallet kun angives omtrentligt - men det må jeg selv balancere mig ud af. Og tilsvarende udfordringer.
- Wikificering, siger du. Oy vei... med det antager jeg du mener en tættere overholdelse af wiki-normer som sådan? Det hører vel lidt sammen med ovennævnte eksakte form på artiklerne. Jeg vil skrive det højt på to-do-listen.
- Den med Danmark eller dansk ... det bliver omsiggribende, fordi indsatsen på dette felt er vildt forskellig fra land til land, og også i høj grad påvirkes af de enkelte landes kultur og skolesystem. Fx. er indsatsen i England god og landskoordineret, og i USA er begrebet lige så velkendt som tøjvask, mens et konservativt land som Østrig er endnu længere bagud end Danmark. Jeg kan godt skrive ovenstående, men det bliver snarere journalistisk end leksikansk, fordi disse forhold ændrer sig forholdsvis hurtigt i disse år. Samtidig er Danmark i høj grad et stenaldersamfund på dette punkt; de danske skoler kan ikke rumme disse børn og lærere undervises ikke i konceptet på seminarierne (der findes som regel kun få ekstrafag om dette man kan tilvælge, og ofte i forbindelse med ADHD, Asbergers eller tilsvarende psykiatriske diagnoser). (Skrev Flatbeard (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
- Wikificering betyder i princippet overholdelse af Stilmanualen. I praksis vil det dække over ting som links til andre artikler, overskrifter, afsnitsinddeling osv. Formålet er at alle artikler kommer til at følge nogenlunde samme opbygning, istedet for at hver bruger følger sine egne standarder. Og ja, det er et de begreber erfarne brugere nogle gange benytter lidt indforstået, og som jeg nok burde havde uddybet. For tilsvarende terminologi kan dog også henvises til Hjælp:Ordliste, som for en stor dels vedkommende er skrevet af netop undertegnede.
- Angående internationale forskelle: hvis de er så store, at de ikke kan rummes i artiklen, vil et oplagt alternativ være at flytte den til et andet navn, der signalisere dansk eller Danmark, f.eks. Børn med særlige forudsætninger i Danmark, og så nøjes med at fokusere på det. Så kan der altid skrives en artikel om forholdene på verdensplan senere, hvis nogen skulle have lyst.
- Noget helt andet er, at vi måske nok efterhånden burde fortsætte diskussionen et andet sted end hos Pixi Uno, der jo slet ikke deltager. Brugerdiskussion:Flatbeard vil nok være oplagt. --Dannebrog Spy (diskussion) 19. okt 2012, 23:45 (CEST)
Siden er flyttet fra brugerdikussion hos brugeren Pixi Uno til denne tråd. Ovenstående er flyttet med for fuldstændighedens skyld, så andre også kan følge debatten
[rediger kildetekst]- Tak for input, jeg vil tygge lidt på hvordan det kan løses. Mvh Flatbeard (diskussion) 20. okt 2012, 10:00 (CEST)
Redigering i Harry Potter
[rediger kildetekst]Jeg kan se, at har fjernet en lang liste med bøger fra Harry Potter-universet fra artiklen Harry Potter. Jeg er enig i, at listen ikke hører til i den artikel, men til en anden gang, bør du oprette en ny artikel med indholdet, således at det ikke går tabt. Jeg har just oprettet Fiktive bøger i Harry Potter-universet med en udvidet liste, men du skal være velkomme til at bidrage, da den endnu ikke er komplet. Toxophilus (diskussion) 28. jun 2013, 12:11 (CEST)
- Ok, tak for det. Jeg tænkte egentlig i mit stille sind at en sådan information ikke var nødvendig i det hele taget, da der vel er en nederste grænse for hvilken information der hører hjemme på wiki. Hvor vi så at sige går fra leksikale opslag til trivialinformation.
- Tja det kan selvfølgelig godt være. Men i forvejen findes en del artikler med oversigt over genstande, steder og personer i Harry Potter-universet, så mon ikke godt det kan være en enkelt mere.Toxophilus (diskussion) 29. jun 2013, 14:53 (CEST)