Spring til indhold

Brugerdiskussion:Astromand

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, Astromand! (Storbritannien English)
Jeg håber, at du vil trives her. Brug venligst 10 minutter på at læse denne velkomst, som er ment som en hjælp, hvis du vil oprette og redigere artikler. Yderligere oplysninger og inspiration findes i vores fulde velkomst og i punkterne nedenfor.
Wikipedias fem søjler
Wikipedias politikker og normer er baseret på Wikipedias fem søjler.
Retningslinjer
Wikipedias hjælpe- og instruktionssider.
Hjælp:Guide Guide
Tag et skridt ad gangen ved hjælp af dette selv-kursus.
Følg politikkerne & notabilitet
Regler som man bør følge. Herunder er bl.a. kravet om overholdelse af ophavsretten.
Få inspiration fra vores bedste artikler
Skriv artikler, der opfylder vores designmæssige krav.
Mentorprogram
Et program designet til at hjælpe nye og uerfarne brugere.
Hvad Wikipedia ikke er
Ting man skal undgå – herunder partiske artikler og selvbiografier.
Ofte stillede spørgsmål
Svar på ofte stillede spørgsmål.
Sandkassen
Denne side kan bruges til eksperimenter.
Få yderligere hjælp
Stil spørgsmål i Landsbybrønden eller i nybegynderforummet. Besøg gerne hjælpe- og chatkanalen på IRC.

Denne her side er din diskussionsside, hvor du får beskeder fra andre brugere, og hvor du kan besvare spørgsmål fra andre. Hvis du vil skrive en besked til en anden bruger, skal du skrive den på brugerens diskussionsside. Afslut altid dine indlæg på diskussionssider med ~~~~. Du kan også trykke på signérknappen (se billedet). Begge dele underskriver med dit brugernavn og et tidsstempel. Ved at klikke på "Gem side" bliver dit indlæg gemt.

Med venlig hilsen SorenRK (diskussion) 15. jul 2018, 17:36 (CEST)

Referencer

[rediger kildetekst]

Kære Astromand. Jeg vil blot gøre dig opmærksom på, at man ikke kan bruge wikipedia som reference på wikipedia - på samme måde som en bog ikke kan bruge sig selv som reference til en påstand i bogen. Læs i den ombæring gerne Wikipedia:Kildeangivelser og Wikipedia:Verificerbarhed. Vær desuden opmærksom på, at den litteratur du tilføjer i bunden af en artikel, også skal være brugt i artiklen. Er den ikke den, bliver den fjernet igen, da det ikke giver mening at den er der. Og sidst, så være også opmærksom på, at alle påstande du fører ind i wikipedia skal kunne verificeres, og at påstandene skal være neutrale og ikke mindst korrekte. Spørg endelig hvis der skulle være noget. mvh Tøndemageren (diskussion) 14. aug 2018, 08:40 (CEST)

Ok, tak for det(Skrev Astromand (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Din udmelding om at ville stoppe med at bidrage til dansk wikipedia

[rediger kildetekst]

Hej Astromand,

Jeg har, fra sidelinien, fulgt debatten vedr. Alternativ behandling, og jeg synes du fremfører en valid kritik, og tilbagerulningen af din første redigering fandt jeg kritisabel, men det var også derfor Tøndemageren opfordrede til en åben debat. Den er desvære ikke kommet endnu, og selv har jeg ikke haft tid og energi til at blande mig i debatten endnu. Det tager tid, måske mest fordi der er så få bidragydere til wikipedia. Du kan prøve at trække andre til, f.eks. ved at oprette et indlæg på Wikipedia:Landsbybrønden.

Mit fravær fra diskussionen skyldes at min egen erfaring siger at det kan koste utrolig meget tid, sidste år brugte jeg f.eks. så meget tid på artikler om sundhedsfaglige emner, at min kæreste følte at hun spillede anden violin i forhold til wikipedia :-O, det var tæt på at ske igen i går.

Så vidt jeg kan vurdere er du sundhedsprofessionel/fagmand, og dem kan vi ikke få for få af på dansk wikipedia. Jeg tror jeg forstår din frustration, men jeg håber du vil genoverveje dit stop som bidragyder.

Jeg hjælper gerne, og du er også velkommen til at kontakte mig direkte.

Venlig hilsen

--Kim Bach (diskussion) 16. aug 2018, 07:26 (CEST)

Bemærk venligst at tilbagerulningen skete grundet de store kontroverser der kan være om netop det emne - og store ændringer, der giver markant anderledes mening end den nuværende, bør diskuteres først (hvilket der også er lagt op til i starten af artiklen nu - var der ikke før). Jeg vil dog opfordre Kim til at komme med en kommentar i selve diskussionen :) mvh Tøndemageren (diskussion) 16. aug 2018, 07:43 (CEST)

Diskussionsindlæg

[rediger kildetekst]

Kære Astromand. Det er ikke tilladt at fjerne indlæg fra en diskussionsside igen - se evt Wikipedia:Politik for diskussionssider#Redigering af egne indlæg. mvh Tøndemageren (diskussion) 16. aug 2018, 12:46 (CEST)

Åndsvidenskab

[rediger kildetekst]

Kære Astromand

I forbindelsen med ”åndsvidenskab” er det vigtigt at være opmærksom på, at der er to forskellige artikler om emnet – alt efter betydningen af ”åndsvidenskab”. Og det er vigtigt, at placere sine redigeringer og udvidelser under den rette artikel.

Den første artikel har betydningen ”ikke-naturvidenskab”. Her er ”åndsvidenskab” et begreb fra universitetsverdenen og bruges altså i en akademisk sammenhæng. De er begrebet om de videnskaber på universiteterne, som ikke er naturvidenskab (typisk humanistiske videnskaber). Wilhelm Dilthey har som den vigtigste person præget dette begreb.

Den anden artikel har betydningen ”alternativ videnskab”. Her er ”åndsvidenskab” et begreb fra den ”alternative” verden/New age. Det er først og fremmest præget af alternative filosoffer som Rudolf Steiner og Matinus Thomsen. Her er der i modsætning til universitetsvidenskaben tale om, at de personer, der driver ”åndsvidenskab” hævder at have en særlig intuitiv evne/intuition, som gør dem i stand til at ”se” åndelige forhold direkte. De er altså – ifølge dem selv - i stand til at ”se” åndelige love” (som karmaloven og loven om reinkarnation) og åndelige væsener (f.eks. ”åndelige vejledere”).

Denne ”intuitionsmetode” bliver imidlertid ikke anerkendt i universitetsvidenskaberne. Der er derfor, Steve Taylor skal placeres i artiklen ”ikke-naturvidenskab”. Hans position befinder sig ganske vist i yderkanten af af universitetsvidenskaben; men han opererer ikke med begrebet om en speciel intuition som en direkte vej til at opnå erkendelse. Hans ”åndsvidenskab (”spiritual science”) er snarere begrebet om en videnskab, der skal supplere den metodiske naturalisme med en antagelse af, at der eksisterer nogle åndelige faktorer, som er vigtige årsager bag visse fænomener. Men han forklarer ikke præcist, hvordan disse faktorer påvirker disse fænomener.

På den baggrund har jeg tilladt mig at slette det følgende fra artiklen ”åndsvidenskab (alternativ videnskab)”:

”I Storbritannien og USA anvendes betegnelsen `spiritual science` ofte om studiet af menneskets bevidsthed og dens udvikling[1]. Betegnelsen bruges ofte for at henvise til studier af bevidstheden, der ikke bygger på naturvidenskab og hjerneforskning men andre former for fx psykologiske eller kvalitative forskningsmetoder. I andre tilfælde anvendes betegnelsen om videnskabelige studier af spirituelle emner. Filosoffen Steve Taylor viser for eksempel i bogen Spirtual Science, hvordan den moderne naturvidenskab og naturalismen bygger på en slags religiøs tro på naturlove og kendsgerninger[2].”

Du har tilsyneladende ikke været opmærksom på, at den angelsaksiske tradition for åndsvidenskab/spiritual science allerede er behandlet i artiklen ”åndsvidenskab (ikke-naturvidenskab)”. Du er selvfølgelig velkommen til at komme med dine bidrag og forbedringer. Du skal bare huske at gøre det i den rigtige artikel. Jeg håber, du forstår.

I venlighed Alexandramander (diskussion) 15. jan. 2022, 21:20 (CET)[svar]

Et forsøg på forsoning

[rediger kildetekst]

Kære Astromand

Dette er skrevet i et forsøg på at undgå en regulær redigeringskrig mellem os to. Jeg forstår, at vi er uenige om, hvornår der er tale om et neutralt synspunkt (NPOV). I et forsøg på at undgå en decideret redigeringskrig vil jeg foreslå, at det sidste afsnit i "åndsvidenskab (alternativ videnskab)" (Kritikken fra naturvidenskaben) slettes. Så kan vi på den måde mødes på midtvejen.

På den anden side vil jeg fastholde, at der er tale om to betydninger. Det er derfor noget utilladeligt rod, at f.eks. Dithey og Steve Taylor bliver behandlet i begge artikler.

Om Rudolf Steiner: Hans begreb om "åndsvidenskab" er en del af hans filosofi, ikke et begreb, som den akademiske humanistiske videnskab har taget til sig eller er blevet påvirket af. Men den alternative verden er i høj grad blevet påvirket af det. Som filosof er Steiner betydelig. Men han har ikke udøvet noget betydelig indflydelse på udviklingen af den akademiske humanistiske videnskab.

Noget helt andet: Man skal være forsigtig med, hvilke antagelser, man gør sig om et andet menneske. Ofte har man ikke alle oplysninger, eller man slutter sig til nogle antagelser ud fra et usikkert grundlag. Du har gjort dig nogle antagelser om mig:


1) Jeg har ikke en faglig viden om emnet. 2) Jeg laver en skelnen, som jeg selv har opfundet. 3) Der er intet idehistorisk belæg for denne skelnen mellem de to betydninger. 4) Jeg skriver udelukkende for at lave en kritik af Steiner og Martinus. 5) Jeg bryder mig ikke om Steiner og Martinus. 6) Jeg lufter mine idiosynkrasier om dette emne. 7) Jeg forstår ikke dette emne. 8) Jeg er en ateist, som missionerer.

Jeg ved med mig selv, at alle dine otte antagelser er forkerte. Jeg vil ikke bruge min tid på at lave en omfattende dokumentation herfor. Jeg vil nøjes med at give dig følgende oplysninger: Jeg har skrevet en universitetsopgave om Martinus, og jeg fik en høj karakter for den. Jeg har undervist på Folkeuniversitetet om åndsvidenskab (i betydningen alternativ videnskab). Det er ikke mig, der har opfundet denne skelnen. Den findes blandt andet i Politikens filosofileksikon fra 2010, skrevet af folk med et højt fagligt niveau. På s. 750 bliver der udtrykkelig skelnet mellem to betydninger af "åndsvidenskab" - den første "en samlebetegnelse for de ikke-matematiske og ikke-naturfaglige videnskaber - i første række humanvidenskaberne", og den anden "i en ikke-akademisk kontekst ... betegnelse for den lære, der findes hos den danske religionsstifter Martinus Thomsen."

Jeg synes ikke helt, du lever op til wikipedias norm: "Forudsæt god tro." Jeg har udelukkende skrevet, hvad jeg har skrevet for at leve op til Wikipedias norm om et neutralt synspunkt (NPOV). Det er muligt, at det ikke er lykkedes mig at ramme den rette balance, men jeg har haft en intention om at gøre det.


Med venlig hilsen Alexandramander (diskussion) 15. jan. 2022, 22:25 (CET)[svar]

  1. ^ https://theconversation.com/spiritual-science-how-a-new-perspective-on-consciousness-could-help-us-understand-ourselves-116451
  2. ^ Taylor 2018